Bæredygtigt byggeri: Landbruget kan blive tømrernes nye byggemarked
De næste tre år skal tømrerlærlinge på landets erhvervsskoler undervises i nye bæredygtige og klimavenlige byggemetoder i et nyt projekt ledet af Københavns Universitet, der skal accelerere den grønne omstilling i byggeriet. Nøglen er her at bruge blandt andet halm og hamp som alternative byggematerialer.
Produkter fra landbruget som halm eller specialafgrøder som hamp er nogle af de alternativer, man i et nyt projekt skal teste som bæredygtige alternativer til byggebranchen. Foto: Københavns Universitet
Produktion af traditionelle byggematerialer står for 10-15 procent af verdens CO2-udledning og skal derfor nytænkes, hvis vi skal blive ved med at udbygge samfundet på en bæredygtig måde. Derfor skal der tænkes i nye og grønne måder at bygge huse på, for at værne om klodens ressourcer og begrænse vores udledning af CO2.
Det er humlen i projektet »Vigot« (Vidensbaseret Grøn Omstilling af Tømreruddannelsen, red.) som forskere fra Københavns Universitet og Aalborg Universitet sammen med landets tømreruddannelser har sat i gang, for at få nye bæredygtige byggematerialer -og metoder ind i byggeriet i løbet af ganske få år.
Ifølge professor Lisbeth Garbrecht Thygesen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der står i spidsen for projektet, er det vigtigt, at der bliver gjort en indsats blandt netop tømrerne, da de er en betydelig gruppering indenfor håndværksfaget.
- Der skal mere fart på den grønne omstilling af byggebranchen, og tømrerne er landets største gruppe af håndværkere. Deres viden og faglighed er afgørende for, at omstillingen kommer op i gear, så det giver god mening at starte med dem, siger hun i en pressemeddelelse.
Forskerne skal i samarbejde med erhvervsskolerne undervise tømrerlærlinge i at bruge såkaldte biogene materialer som træ, tang, siv, halm og hamp i byggeriet. For udover at have et lavere klimaaftryk end traditionelle byggematerialer, så indeholder de biogene materialer kulstof indfanget fra atmosfæren. Her tænker man allerede halm og tang som isolering og blokke af hamp i stedet for gasbeton.
- Biogene materialer kan omdanne nye bygninger til et CO2-lager, der hvert år kan lagre samme mængde kulstof, som der for tiden udledes ved vores årlige forbrug af beton alene, påpeger Lisbeth Garbrecht Thygesen.
Robuste og rene ressourcer
Projektdeltagerne skal blandt andet udvikle en ny type ydervæg, der hverken indeholder beton eller klassisk isolering, som glasuld eller stenuld. Ydervæggen har heller ikke en dampspærre af plastik, men er derimod opbygget af f.eks. træ på ydersiden og med blokke af hårdt presset hamp, halm eller træfibre som isolering.
- Vi skal udvikle og afprøve flere nye typer af byggematerialer og konstruktioner i tæt samarbejde med undervisere og elever på erhvervsskolerne, så vi ved, at løsningerne er sunde og robuste samtidig med, at de giver mening i byggeprocessen, og derfor hurtigt kan tages i brug af håndværkerne ude i samfundet, forklarer projektlederen.
Projektet kobler forskning direkte med undervisning, da tømrerlærlingene på erhvervsskolerne kommer til at bygge vægelementer, som forsynes med måleinstrumenter og indbygges i et testhus. I testhuset kan forskerne indsamle data og efterprøve virkningen af forskellige årstider, temperaturer og det formål huset er bygget til.
Hurtigere fra teori til praksis
Ifølge forskerne er en af de helt store udfordringer, når der skal indføres nye måder at bygge huse på, at det ofte tager meget lang tid, før de nye metoder bliver en del af såkaldt alment teknisk fælleseje, som er god, robust, dansk byggeskik. Og det er typisk et krav for, at forsikringsselskaberne vil forsikre byggerierne.
Testhuset har derfor den vigtige funktion, at man langt hurtigere end normalt vil kunne se, om materialer og byggemetoder virker. Almindeligvis kan det tage mange års afprøvning af en ny byggemetode blandt landets håndværkere, før erfaringerne bliver omsat til nye retningslinjer – eller det der på fagsprog hedder god byggeskik og alment teknisk fælleseje.
- I stedet for 10 eller 20 år, som det godt kan tage, før ændringer i vores måde at konstruere huse på slår igennem, er målet, at vi skal gøre det på tre-fire år. På den tid skal vi udvikle og gennemteste nye designs og materialer, som kan blive inkluderet i alment teknisk fælleseje ved at kombinere en videnskabelig tilgang med den håndværksmæssige, siger lektor Emil Engelund Thybring, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der også deltager i projektet.
Fra politisk side bliver der allerede fra i år indført klimakrav til nybyggeri over 1000 kvadratmeter i Bygningsreglementet. Og fra 2025 gælder det alle nye bygninger. Kravene skærpes hastigt efter 2025 for at få byggebranchen til at gennemføre en grøn omstilling.
Projektet løber frem til sommeren 2026 og er finansieret af Novo Nordisk Fonden med 5,3 millioner kroner over de næste 3,5 år.
