Landmænd har tocifret millionbeløb til gode i lukket slagteri

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Det konkursramte Mogens Nielsen Kreaturslagteri i Herlufmagle fik i sidste måned det endelige dødsstød. Den nye ejer, J.N. Meat i Slagelse, med John Sashi Nielsen i spidsen, havde ellers købt det lidende selskab. Men kort efter blev selskabet lukket, ifølge John Sashi Nielsen fordi det ikke var lykkedes at lokke leverandørerne tilbage i folden.
Nu har det sjællandske regionalmedie sn.dk kigget nærmere på sagen og har fundet ud af, via aktindsigt, at selskabet gik konkurs med en gæld på mindst 10,8 millioner kroner til landmænd, kreaturhandlere, vognmænd og andre såkaldte simple kreditorer.
Ulykkeligvis står disse kreditorer nederst i hierarkiet over, hvem der står til at få penge fra konkursboet. Pengene ender fortrinvis hos Danske Bank, der skal have dækket sin virksomhedspant, konkursboets kurator. John Sashi Nielsen har udtalt, at man vil forsøge at sikre de 16 ansatte, man fik med i købet af slagteriet, et nyt job i J.N. Meat og bruge ejendommen på anden vis.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































