Godt gang i it-løsninger til stalde og siloer
Hos Teknik Partner ApS oplever man stadigt stigende efterspørgsel på it-løsninger til stalde og siloer.

Jesper Kiib, Teknik Partner ApS, mærker stigende interesse for it-løsninger i stalde og i forbindelse med siloer. Foto: John Ankersen
Det er IT-løsninger til landbruget og mindre virksomheder, der er specialet hos virksomheden Teknik Partner ApS, der holder til i Give, men har kunder spredt ud over hele landet.
Inden for landbruget er det blandt andet forskellige løsninger og udstyr inden for alarmer og overvågning af blandt andet stalde og siloer.
Blandt de opgaver, Teknik Partner tilbyder it-løsninger inden for, er blandt andet kameraovervågning, intelligent varmestyring og vandforbrugsmåling, fjernstyring af foderanlæg, niveaumåling af siloer, alarmer, netværk, support, rådgivning samt salg af hardware.
Bag virksomheden står Jesper Kiib og Phillip Andersen, der begge har mange års erfaring inden for landbrugs-it, og ved dette års NutriFair-messe i Fredericia var Teknik Partner blandt udstillerne.
Og at der er efterspørgsel efter Teknik Partners kompetencer, kunne Jesper Kiib understrege i forbindelse med NutriFair, hvor han kunne fortælle, at man er i gang med at finde en medarbejder mere til virksomheden.
- Vi planlægger at udvide med en mand mere, hvor vi søger en kombi mellem en it-medarbejder, der samtidig har branchekendskab, forklarer Jesper Kiib, der ser frem til at finde rette vedkommende.