Stiig Markager afviser habilitetsproblem ved rolle i Danmarks Naturfredningsforening

Professor Stiig Markager spiller en central rolle i det faglige grundlag for Danmarks kvælstofregulering af landbruget – herunder den omstridte gødskningslov, L5.

Professoren er samtidig en fremtrædende og kendt aktør i miljødebatten.

Mindre kendt er det, at Stiig Markager også er centralt placeret i Danmarks Naturfredningsforenings Miljøfaglige Udvalg.

I miljøudvalget er Stiig Markager med til at rådgive hovedbestyrelsen i den høringsberettigede naturfredningsforening om emner, der ligger tæt op ad hans arbejde for myndighederne.

Således skal udvalget blandt andet levere rådgivning til DN-bestyrelsen angående Grøn Trepart, »udspil til ny målrettet regulering« (af landbruget red.) m.m.

Det rejser spørgsmålet, om der indbygget i denne dobbeltrolle er en interessekonflikt, som kan så tvivl om Stiig Markagers habilitet og uvildighed.

Chokeret

- Jeg er chokeret. Det er rystende, at en forsker, der er central rådgiver for hele myndighedsrådgivningen på det her område, samtidig sidder og er rådgiver for den ene part i trepartsaftalen – Danmarks Naturfredningsforening, mener Niels Hauge Mikkelsen, formand i Bæredygtigt Landbrug.

Stiig Markager fortæller, at han på opfordring trådte ind i DN-udvalget for 4-5 år siden og forinden overvejede, om dobbeltrollen kunne udgøre et problem.

- Men min tilgang har altid været, at jeg stiller min viden til rådighed for alle, der har lyst til at høre på det – om det så er DN, en landbrugsorganisation eller politikere. Samfundet har betalt min uddannelse og min løn, så jeg føler mig forpligtet til at betale tilbage med min viden, forklarer Stiig Markager.

Arbejdet i DN-udvalget er ulønnet, og ifølge Stiig Markager er det afgørende, at han ikke er ansat i DN.

- Jeg er fuldstændig uafhængig og kan rådgive dem om faglige emner, ganske som det sker, når en politiker ringer og spørger, hvad der er op og ned i en sag. Jeg stiller min viden til rådighed for dem, som er oprigtigt interesserede i det. Det eneste, jeg ikke gider, det er diskussioner med nogen, som benægter fakta og eksempelvis påstår, at spildevand udgør 50 procent af kvælstofudledningen.

Pisk

DN-udvalget beskæftiger sig blandt andet med emner som Grøn Trepart og målrettet regulering.

Er det eksempler på områder, hvor du kan bidrage med viden?

- Ja, det er områder, hvor jeg kan give faglige input, siger Stiig Markager.

Han er meget aktiv i den offentlige debat om landbrugets miljøpåvirkning og kommer ofte med skarpe meldinger. I forbindelse med vedtagelsen af den omdiskuterede gødskningslov bestyrede Markager en livechat på TV2 og svarede her på spørgsmål.

Han forklarede blandt andet, at kvælstofreguleringen er nødvendig, for:

- Uden den »pisk« vil landbruget ikke indgå aftaler om arealudtagning. Den enkelte landmand – og bankerne – skal indse, at værdien af landbrugsjord i kvælstoffølsomme områder er cirka halveret.

Om kvælstofloven forklarede Markager, at »Landbruget overdriver konsekvenserne helt vildt.«

Han bemærkede videre på TV 2, at »den danske landbrugsproduktion er en underskudsforretning, som dagligt koster samfundet cirka 125 millioner kroner. Og cirka 230 dødsfald blandt danskerne om året.«

På et andet spørgsmål gentog Stiig Markager, at en halvering af landbrugets jordværdier er realistisk og tilføjede, at det vil »betyde, at en del landmænd vil gå konkurs, da deres nuværende forretning ikke kan fortsætte – husdyrholdet i Danmark skal markant ned.«

Hvis en landbrugsorganisation ønsker min rådgivning, stiller jeg også gerne op der

Stiig Markager

Klar til at rådgive landbruget

Du har en skarp profil i den offentlige debat om landbrugets miljøpåvirkning og sidder samtidig i DN's miljøudvalg. Kan de to roller ikke kompromittere din troværdighed som uvildig forsker?

- Præmissen for det spørgsmål er, at du ser det her som en politisk eller økonomisk konflikt, men det er jo ikke det, jeg rådgiver om, hverken når jeg myndighedsbetjener eller deltager i diskussioner i DN eller andre steder. Min rolle er at levere faglig viden om, hvordan vi bedst håndterer kvælstof i vores samfund, og så er det op til samfundet at beslutte, hvad der skal ske, siger Stiig Markager. Han understreger:

- Jeg leverer de samme fagligt funderede svar til hvem end der måtte spørge om dem. Hvis en landbrugsorganisation ønsker min rådgivning, stiller jeg også gerne op der.

Er der en grænse for, hvad du deler med medlemmerne af miljøudvalget i DN og hovedbestyrelsen? Giver du eksempelvis dem information om forskningsresultater, der ikke er offentliggjort?

- Nej, det gør jeg ikke. Først når resultater er oversendt til andre myndigheder og dermed tilgængelige for alle via aktindsigt, kan jeg dele dem i DN-udvalget. Jeg stiller min viden til rådighed, hvis det bliver efterspurgt, men overholder de formelle regler om ikke at dele ting, før de er offentliggjort.

Er der en procedure, man skal følge, når man som AU-forsker påtager sig et tillidshverv som det, du har i DN-udvalget? Skal det godkendes af jeres ledelse, eller er det op til jeres egen dømmekraft?

- Det er op til os selv. Det er ikke noget, der skal godkendes nogen steder. Det eneste er, at vi ikke må hyres til betalt rådgivningsarbejde i form af eksempelvis at lave beregninger på miljøeffekter af en given indsats, forklarer Stiig Markager.

Man kan være helt tryg ved, at det ikke påvirker min forskning

Stiig Markager

Vær helt tryg

Nogen kunne tage din beslutning om at træde ind i DN-udvalget som udtryk for, at du bekender kulør – at DN’s dagsorden er din dagsorden. Hvordan kan man være sikker på, at dit engagement i DN ikke påvirker din forskning?

- Man kan være helt tryg ved, at det ikke påvirker min forskning. I første omgang skal vi være enige i vores fagmiljø, og det næste er, at den myndighedsbetjening, vi laver, bliver kvalitetssikret. Det tredje niveau er, at vi nu er blevet internationalt evalueret tre gange i min arbejdstid her. Det fjerde niveau er, at når vores forskning bliver internationalt publiceret, så går den igennem et peer review (uvildig ekspertvurdering, red.), siger Stiig Markager.

Han understreger på den baggrund:

- Jeg ville aldrig slippe af sted med at komme med nogle faglige resultater, som ikke holder vand. Det ville blive opfanget i alle de her fora.

Stiig Markagers rolle som flittig og skarp debattør har flere gange resulteret i voldsomme verbale slagudvekslinger med landbruget. I enkelte tilfælde er debatten endt i retten, hvor Markager i 2021 vandt en sag mod Bæredygtigt Landbrug, der havde stævnet forskeren for injurier.  

- Jeg er senere også blevet kaldt sindsforvirret og indklaget for nævnet for videnskabelig uredelighed. Det er en dybt uhensigtsmæssig måde at tilgå det fra landbrugets side og forklaringen på, at mange af mine kolleger holder sig ude af den offentlige debat. Faktisk fremgår det af bekendtgørelsen om universiteternes virke, at det er universitetets opgave at deltage i den offentlige debat, så jeg skal sådan set gøre det, siger Stiig Markager.

Afviser inhabilitet

Apropos jura fremgår det af forvaltningsloven, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis:

• Vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
• Vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald.

Har du undersøgt, om dit medlemskab af DN-udvalget kan udgøre et habilitetsmæssigt problem?

- Der kan kun være tale om et habilitetsproblem, hvis man ser det her som en politisk eller økonomisk interessekonflikt. Det rum bevæger jeg mig ikke ind i. Jeg leverer faktuel viden inden for mit eget fagområde. Jeg har ikke nogen beslutningskraft. Den ligger hos hovedbestyrelsen. Som forsker har jeg min ytringsfrihed, understreger Stiig Markager.

Der er en lang række eksempler på, at professor Stiig Markager og Danmarks Naturfredningsforening medvirker i de samme nyheder i medierne og her giver udtryk for at mene det samme. Forbindelsen mellem de to er aldrig deklareret.

I Bæredygtigt Landbrug mener formand Niels Hauge Mikkelsen, at Stiig Markagers dobbeltrolle giver anledning til konkrete bekymringer.

- Man kan jo ikke lade være med at tænke, om en person, som rådgiver DN, kunne finde på at undlade at kigge på det, man ikke gider kigge på – eksempelvis andre faktorer end kvælstof, der påvirker vandmiljøet, siger BL-formanden.