Trods en fortsat negativ bundlinje er det lykkedes den Hardi International at løfte tallene i både top- og bundlinje efter nogle udfordrende år. En stor ordrebeholdning i starten af året og gunstige markedsforhold har givet sprøjteproducenten et solidt år.
Med sin base i Nørre Alslev på Falster har den danske producent af sprøjter, Hardi International A/S, fortsat sin kamp ud af underskud.
Det var også gældende for det skæve regnskabsår 2022/23, der blev afsluttet 30. september 2023. Her øgede virksomheden sin omsætning fra 512,4 millioner kroner året før til 590,4. Samtidig lykkedes det også at reducere underskuddet betydeligt fra 39,6 millioner kroner til et underskud på 17,9.