Trods en tilbagegang på omsætningen hos Scanfedt A/S, der ejes af Danish Agro, er der sket en fremgang på bundlinjen.
Scanfedt, der køber vegetabilsk fedt og olie ind til foderbrug på det internationale marked og fremstiller fedtblandinger til foderfabrikker, har set bundlinjen stige fra 29,4 millioner kroner i 2022 til 33,5 millioner kroner i 2023. Årets nettoresultat overstiger det lagte budget for 2023, som virksomheden havde sat sidste år på 12 millioner kroner.
Imidlertid er omsætningen faldet fra 890,6 millioner kroner i 2022 til 664,4 millioner kroner i det netop afsluttede regnskabsår. Ifølge ledelsesberetningen kan faldet i omsætningen tilskrives både et fald i tonnage samt et generel prisfald på selskabets produkter.
Priser og dårlig høst sender Danish Agros omsætning ned – men indtjeningen holder fast
Selskabet forventer, at der bliver et positivt nettoresultat i 2024 på 10,9 millioner kroner før skat.
Scanfedt administreres af Danish Agro Groups datterselskab DLA Agro, som trækker på kompetencer inden for handel, logistik og kvalitetsstyring.