Den svenske producent af kyllingekød og ejer af Danpo, Scandi Standard, har som noget nyt intention at dele aktieudbetalinger op i to rater.
Det betyder, at aktieudbyttet på 2,3 svenske kroner (1,5 kroner) bliver delt op i to rater af 1,15 svenske kroner (0,75 kroner), udbetalt henholdsvis 13. maj og 25. september.
Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.
- Scandi Standard har i de senere år skabt en forbedret lønsomhed, hvilket på sigt har resulteret i større udbytte til aktionærerne. For at tilstræbe et mere jævnt cash flow hen over året foreslås udbyttet udbetalt i to rater. Dette belønner også langsigtede aktionærer og skaber en mere regulær indtægtskilde, siger Johan Bygge, bestyrelsesformand i Scandi Standard i den forbindelse.
Alt i alt løber koncernens udbytte-udbetaling op i knap 150 millioner svenske kroner, svarende til cirka 98 millioner danske kroner.