Uafhængig komplet byggeløsning

Karl Molin er på kort tid gået fra at være en stålvirksomhed, med rødder tilbage til 1966, til at være en virksomhed, som tilbyder uafhængige komplette byggeløsninger.

- Vi er i dag mere et byggemarked end en stålvirksomhed. Vi laver alt fra kælder til kip, både inden for det private, landbrug og industri. Vi er med hele vejen, tegner, projektbeskrivelser og helt til det færdige resultat, fortæller Johnny Hartmann, salgs- og projektkonsulent ved Karl Molin.

Virksomheden er i dag også en rådgivningsvirksomhed, som holder kunden hånden fra start til slut, og hvor materialerne ikke længere udelukkende er stål.

- Vi laver hvad kunden ønsker, også når det er et betontag hvis kunden gerne vil have det eller en væg af fibercement, forklarer Johnny Hartmann.

Der har været fuld fart på siden Johnny sidste år var et nyt ansigt på Karl Molin-standen på Kimbrerskuet.

- Vi har fået vores webshop op at køre og det har været en rigtig stor succes. Der er folk helt fra Rødovre, der bestiller og kører hele vejen til vores afdeling i Vojens og henter. Og det er alle der handler på webshoppen, både hr. og fra Danmark, landmanden og tømrermesteren, fortæller Johnny, som også stolt kan fortælle, at for eksempel en tømrermester i dag kan sende sin tegning direkte til maskinen hos Karl Molin, som bukker præcis efter tegningen.

teba

Læs også