Støtte til våd jord: Vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder sås for sent
Det kan simpelthen ikke betale sig at dyrke et areal, der består af svær lerjord, og som på grund af den lave beliggenhed ikke er muligt at afdræne ordentligt. Derfor er et slæt græs et godt alternativ på engen, hvor vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder som regel først kan sås for sent.
Martin Molbo driver gården Kjærgaard ved Vester Velling. Engen skal ekstensiveres med slæt. Foto: Louis Andreas Michaelsen
Det kræver gummistøvler og lidt balanceevne at bevæge sig rundt på engen bag den lille skov sammen med landmand Martin Molbo. Her ved Vester Velling mellem Bjerringbro og Randers driver han i omegnen af 545 hektar stiv og leret jord.
- Som det tydeligt ses, er her mest græsukrudt. Det er lejet jord, knap tre hektar, og det er så vådt. Især i år er det helt galt. Her er kun vand. Derfor bliver her ekstensivering med slæt, andet kan ikke betale sig, siger Martin Molbo.
For at opnå tilskud i CAP-ordningen ekstensivering med slæt skal ens jord – som Martin Molbos – ligge i et område, indenfor kortlaget over kulstofrige jorder og randarealer i ådale. Samtidig skal mindst 50 procent af marken ligge i dette kortlag. Det skal desuden være berettiget til grundbetaling.
For at kunne være med i CAP-ordningen ekstensivering med slæt skal arealet ligge i et bestemt område. Kilde: Velas
Slåning forhindrer frøsætning
Gamle frøstandere står tjavsede hist og pist, og det lave stykke jord vil have gavn af at blive slået er tanken.
- På den måde stopper frøsætningen, og så kommer der betydeligt mindre af græsukrudt, siger Martin Molbo.
Han kunne have valgt andre tilskudsordninger, men de passer ikke til realiteterne på engen.
- Når det er så vådt som her, er det umuligt at nå at så blomsterbrak for eksempel. Vi kan ikke gøre noget ved jorden her, der er så stiv. Faktisk er der 35 procent ler i jorden. Det er meget, forklarer Martin Molbo.
Engen bag skoven bliver sjældent helt tør. Foto: Louis Andreas Michaelsen
Godt for dyrevildt
Selvom jagten ikke er hans på det lejede stykke jord, glæder han sig over, at dyrevildtet har gavn af ekstensiveringen.
- Blomsterbrak ville også have været godt, men det kan vi ikke så i vandet. Her ville man ikke kunne så før i maj. Desuden er det rolige område med ekstensivering godt for alle dyr, siger Martin Molbo.
Godt for alle
Ekstensivering med slæt tager næringsstoffer ud af ligningen på kulstofrige jorde og i ådale, og det har både en kvælstof- og klimaeffekt.
- Men vi har også stor gavn af det. Både på grund af det tilskud på cirka 3526 per hektar, men også rent praktisk. Vi kan faktisk dårligt komme herned med vores store maskiner. Den eneste adgang er en lille, snoet skovvej, og det er for smalt, forklarer Martin Molbo.
Løsningen med ekstensivering til slæt er derfor langt den mest optimale for Martin Molbo, da vinterafgrøder drukner, og vårafgrøder som regel først kan sås for sent.
- Dræning er heller ikke en mulighed, for det er lavtliggende jord, der er lejet. Vi ved derfor ikke, hvor lang tid vi har marken her. Det eneste minus ved ordningen er, at man skal vente rigtig længe på at få tilskuddet udbetalt, men sådan er det jo. Det kan man vist ikke gøre noget ved. Til gengæld koster det meget lidt at være med i ordningen – man skal bare tage et slæt.
