Danmark ønsker at bevare brak: Nu skal Europa-Kommissionen afgøre det
I EU er der givet mulighed for at droppe braklægningen af fire procent, men forligskredsen i Danmark vil bevare brakken. Det er usikkert, om man må.
Det er stadig uvist, om uproduktive arealer bliver et krav eller om det bliver støtteberettiget i 2025.
Det er endnu en gang blevet usikkert, om de danske landbrugere skal finde fire procent af deres landbrugsareal til at lade stå udyrket.
Danmark afventer nemlig i disse uger et svar fra Europa-Kommissionen. Det svar skal gøre os alle sammen klogere på om Danmark kan pålægge de danske landbrugere at lade fire procent af deres jord stå brak, hvis de overhovedet vil have landbrugsstøtte.
- Vi ved ikke, om vi må lave et nationalt krav, udtalte Fødevare- og landbrugsminister Jacob Jensen til Altinget, da forligskredsen bag aftalen om landbrugsstøtten i Danmark havde drøftet sagen.
Dansk enegang
Efter mødet stod det nemlig klart, at det er regeringens politik at holde fast i det brakkrav, som i Danmark har eksisteret siden årsskiftet 2023. Her var det også intentionen, at kravet skulle have været trådt i kraft i hele EU, men i perioden mellem aftalen om Landbrugsstøtten blev lavet i 2021 og 2023, hvor reglerne skulle træde i kraft, ændrede synet på braklægning sig markant.
De høje fødevarepriser i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine fik nemlig Europa-Kommissionen til at gøre brakkravet valgfrit for medlemslandene. Kun ganske få lande valgte at braklægge.
Den ordning blev forlænget, så den også gælder i 2024, og her i foråret endte Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer så med at vedtage, at brakkravet helt skulle sløjfes fra den aftale, der definerer reglerne for landbrugsstøtten frem til 2028. Dermed nåede kravet ikke rigtig at blive brugt andre sted end i Danmark.
Bedre end nye tiltag
Og det tyder altså på, at Danmark vil fortsætte enegangen. Hvis man altså får lov.
Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen uddyber sin ministers beslutning med, at det er en effektiv måde at lave miljøforbedringer.
- Når nu vi skal have miljøtiltag, så er det mest effektivt at beholde et krav, som vi har i forvejen. Når nu landmændene har fundet de her områder, giver det mening at udnytte det. Det er bedre end at igangsætte nye initiativer. Også for landmændene er det bedre at fortsætte med noget, end at skulle lære en ny indsats at kende, siger Erling Bonnesen.
Men det hænger altså lidt i en tråd, som kun Europa-Kommissionens jurister kender tykkelsen på. Ministeriets jurister har i hvert fald ikke turde konkludere, om en dansk fortsat enegang på brakområdet kan lade sig gøre inden for de nye EU-regler.
Tværtimod er der kommet påstande om det modsatte fra jurist med speciale i EU-ret, Hans Christan Sønderby.
- Et dansk særkrav vil altså ikke opfylde Traktatens krav om loyalitet i forhold til samarbejdet på fællesskabsplan, har han tidligere udtalt til Effektivt Landbrug.
Kan erstattes med støtte
Egentlig var det intentionen at brakkravet skulle erstattes med en støtteordning, der giver betaling, hvis man tager de fire procent ud af dyrkning. Det var således en del af det forslag, som i april blev vedtaget i EU.
Men hvordan den støtte eventuelt vil komme til at se ud, hvis Danmark ikke får lov til at lade braklægningen være obligatorisk, vil Erling Bonnesen endnu ikke komme med et bud på.
- Først og fremmest vil vi afvente, om Europa-Kommissionen giver lov til at beholde braklægningen. Så kan vi derefter drøfte i forligskredsen, hvad vi så vil gøre, hvis det ikke kan lade sig gøre, siger ordføreren for regeringspartiet.
Lignende ordning findes
På nuværende tidspunkt er der en støtte ordning, hvor man får støtte for at tage jord ud af dyrkning ud over de fire procent. Denne ordning giver i 2024 2.740 kroner per ekta ikke-produktivt element, man udlægger under ordningen og yderligere 1500 per hektar, hvis man sår bestøverbrak på arealet. Det vil sige, at man sår en udvalgt gruppe af nektarrige plante på arealet.
Om det er denne ordning, der kan komme til at gælde for de første fire procent brak også, det er altså endnu uvist.
- Det er for tidligt at sige. Det kunne måske give mening at have en ordning med samme struktur, som den eksisterende, men vi har ikke diskuteret støttesatser endnu, når vi ikke ved, om det bliver aktuelt, lyder det fra Erling Bonnesen.
Venstre ordfører Erling Bonnesen mener, at det giver mening at holde fast i allerede vedtagne initiativer.
