EU har fælles love for luft og vand – nu skal jorden også beskyttes

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

EU er blandt andet kendt for sine fælles love for luft og vand. Nu får selve grundlaget for alt liv – jorden – ligeledes sin egen europæiske lov.

- Hvis vi kan gøre det her til noget, landmændene oplever som en hjælp og ikke som kontrol, så har vi vundet meget,« siger professor Mogens H. Greve fra Aarhus Universitet.

Soil Monitoring Law (eller lov om jordovervågning på dansk) er således ingen traditionel miljølov. Den har absolut ikke fået nogen ubetinget positiv modtagelse af landbruget men har – ifølge Aarhus Universitet – hverken til hensigt at pålægge landmændene bøder eller forbud. Intentionen er, at initiativet skal bygge på viden, samarbejde, støtte, rådgivning og fælles ambitioner.

Grøn tænketank: EU-tilskud bør støtte CO2-reduktioner frem for produktion

Den nye EU-lov forpligter medlemslandene til at overvåge jordens tilstand ud fra en række fælles indikatorer omfattende fysiske, kemiske og biologiske parametre lige fra kulstofindhold og struktur til biodiversitet og forurening. Målet er at skabe et videnskabeligt fundament, så EU og unionens medlemsstater kan forstå, måle og forbedre jordens sundhed på tværs af grænserne. Mere end 60 procent af Europas jorde skulle nemlig være i dårlig stand, hvis man skal tro lovmaterialet.

Kæmpe arbejde forude

Det er professor Mogens H. Greve og hans team fra Aarhus Universitet, der står i spidsen for den danske del af arbejdet, når overvågningen begynder i 2028. Danmark bliver et af de første lande til at føre loven ud i praksis.

»Vi har haft direktiver for vand, vi har haft direktiver for luft, men ikke for jord. Det er første gang, EU siger: Vi skal have sunde jorde i 2050. Og vi skal gøre det sammen, forklarer professoren.

- Det lyder måske simpelt, men det er et kæmpe arbejde. Vi skal beslutte, hvor vi måler, hvor mange steder, hvordan, og hvem der skal gøre det. Og så skal vi sikre, at alle de data, vi indsamler, kan bruges både herhjemme og i resten af EU, tilføjer Mogens H. Greve.

Planen går ud på at etablere i omegnen af 1.000 til 1.500 prøvepunkter fordelt ud over landet. Jordprøverne skal tages på både offentlige og private arealer – og det vel at mærke i et tæt samarbejde med lodsejere, landmænd og rådgivere. Aarhus-professoren betoner igen og igen vigtigheden af, at fødevareproducenterne er med på vognen, når loven skal foldes ud i praksis:

- Det vigtigste er, at vi gør det i fællesskab. Danmark har en tradition for samarbejde mellem forskning, myndigheder og landbrug. Det bliver afgørende her. Vi skal i det hele taget have hele samfundet med: Fra skolebørn til politikere. Alle skal forstå, at jordens sundhed angår os alle, siger han.

Professoren håber, at loven kan blive en løftestang fremfor en løftet pegefinger. Og han gør opmærksom på, at sunde jorde jo ikke bare resulterer i bedre vandkvalitet og en mere effektiv lagring af kulstof, men også i stabile udbytter på kornmarkerne.

- Det betyder tryghed for landmænd, fødevaresikkerhed for befolkningen og et stærkere klima for alle, som Mogens H. Greve formulerer det.

Vi har forsømt jorden

Manden, der skal gøre EU’s nye jordlov levende i Danmark, er tilknyttet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Her gennemfører man i det daglige grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning indenfor samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø. Arbejdet er målrettet systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. På instituttet har man en ambition om at bidrage til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Mogens H. Greve har en baggrund som geolog og taler passioneret om jordens sundhed som selve fundamentet for vores fødevarer og vores klima. Og om, hvordan vi mennesker har forsømt den alt for længe. Der er en grund til, at Mogens H. Greve hjemme på universitet benævnes som ham, der har hænderne i mulden og Europas jord i tankerne.

Implementeringen af Soil Monitoring Law er således ikke bare et teknisk projekt. Det handler i bund og grund om at ændre en kultur og om at få landmænd, rådgivere og politikere til i højere grad at se jorden som noget, der skal passes, ikke bare udnyttes.

- Vi har faktisk en fordel i Danmark, mener professoren.

- Mange landmænd ved godt, hvad der sker, når de for eksempel kører ud med tungt maskineri på våd jord, eller når de bearbejder for hårdt. Der er en forståelse for, at sund jord er vigtig. Og der er en bevægelse i gang mod mere skånsomme metoder, fortæller Mogens H. Greve.

Bindende mål ønskes

Soil Monitoring Law blev vedtaget i 2025 og italesætter behovet for at skabe sunde jorde i hele EU senest om et kvart århundrede – vel at mærke med støtte fremfor sanktioner. Professor Mogens H. Greve gik her i begyndelsen af 2026 i gang med at gøre den fælles europæiske jordlov til virkelighed i Danmark. Han håber, at jordovervågningen i sidste ende skaber klare, bindende mål.

- Hvis vi ikke har det for jorden, kan det blive svært at nå målet i tide, lyder det.

Loven om jordovervågning når næppe at få den store effekt på den kommende CAP-reform gældende fra 2028 til 2034. Men det fremgår af loven, at den skal danne grundlag for evidensbaseret politik og fremtidig regulering i Europa – hvorfor det giver sig selv, at fremtidens CAP-aftaler vil kunne blive påvirket af overvågningens konklusioner.