- Der skal fart på de generationsskifter
Der var indspark om både reguleringstempo, prispolitik og behovet for flere unge landmænd, da avisen spurgte ind til europæisk landbrugspolitik på den store messe i Fredericia.

- Alt det der med miljøet skal nok komme lige så stille. EU burde have større fokus på at få de nye generationer ind i landbrugserhvervet, siger Marie Rasmussen (til venstre) fra De Kvindelige Bønder, her sammen med Ida Høstgaard. Fotos: Christian Ingemann
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Lige konkurrencevilkår på tværs af landegrænserne.
Sådan lyder et gennemgående ønske til de kommende års europæiske landbrugspolitik, hvis man skal tro en rundspørge blandt udstillerne på 2026-udgaven af NutriFair.
I forbindelse med den store fagmesse for husdyrproducenter – der blev afviklet i Messe C i Fredericia i dagene onsdag den 14. og torsdag den 15. januar – spurgte vi således en del af de fremmødte virksomheder og foreninger, om de har et godt råd til EU-systemet. Både når det handler om arbejdet med den kommende CAP-reform og unionens generelle regulering af fødevarebranchen.
- Den største udfordring er, når reglerne ikke er ens fra land til land, fortæller grisehandler Torben Henrik Lundsgaard.
Han repræsenterer Globalpigs, der eksporterer smågrise fra Danmark til resten af Europa. Og grisehandleren hæfter sig ikke bare ved sådan noget som transporttiderne:
- Der er jo masser af eksempler på, hvordan Danmark overimplementerer ellers fælles EU-regler. Det gælder også indenfor miljø- og klimalovgivningen. Vi skal såmænd nok klare os i Globalpigs, for vi er gode til hele tiden at finde hullerne i osten. Men på erhvervets vegne kunne jeg godt tænke mig, at vi alle sammen havde lige vilkår at konkurrere på, lyder det fra Torben Henrik Lundsgaard.
Flere unge ind i erhvervet, tak
NutriFair prøver at give både flere hundrede udstillere samt flere tusind gæster såvel faglighed og viden som netværk. Fagmessen i Danmarks tredjestørste messecenter promoverer fortrinsvis produkter til indendørs mekanisering, foder plus dyrevelfærd til den animalske landbrugsproduktion.

Torben Henrik Lundsgaard fra Globalpigs er træt af dansk overimplementering af EU-regler.
Er der noget, danske landmænd er gode til, er det at tilpasse sig. Men det kræver, at de ved, hvad de har at gå efter
Jesper Bilberg, salgsdirektør, Vestjyllands Andel
Øvrige udstillere på messen nikkede genkendende til Torben Henrik Lundsgaards kritik, om end flere af dem sagde nej tak til at udtale sig offentligt. Der var også input af en helt anden slags end kravet om lige produktionsvilkår, når man på standene blev bedt om at give EU et godt råd med på vejen:
- Jeg synes, at man burde gøre noget mere for at få flere unge ind i erhvervet, siger 22-årige Marie Rasmussen.
Hun er medlem af De Kvindelige Bønder, der tilbyder fællesskab for kvinder i landbruget på tværs af hele landet. Foreningen var repræsenteret med en stand i den store af messehallerne.
- Alt det der med miljøet skal nok komme lige så stille. EU burde have større fokus på at få de nye generationer ind i landbrugserhvervet, siger Marie Rasmussen.
- Der skal fart på de generationsskifter. Man bør gøre det nemmere at søge penge til at starte op. Man bør gøre det mere overkommeligt. Der er behov for yderligere hjælp og støtte, tilføjer hun.

Kjartan Poulsen fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter ønsker sig et sikkerhedsnet for mælkeprisen.
25-årige Ida Høstgaard – ligeledes aktiv på De Kvindelige Bønders stand på NutriFair – er enig:
- Det er ikke helt nemt at overtage en landbrugsejendom. Jeg ved godt, at EU allerede har forbedret vilkårene omkring etableringsstøtte, men man kan godt gøre endnu mere, mener hun.
Styr på mælkeprisen
En anden forening på messen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, har også generationsskifte på dagsordenen:
- Men hvis der skal flere unge ind i erhvervet, kræver det et sikkerhedsnet for mælkeprisen. Den er alt for volatil. Falder prisen med yderligere 30-40 øre, står de unge, som overvejer at investere, virkelig med kniven for struben, forklarer formand Kjartan Poulsen.

Hans Kargaard Schulz fra GEA kunne godt tænke sig bedre tid til at implementere tiltagene fra EU.
Han understreger, at CAP’en i forvejen har en reguleringsmekanisme indbygget i forhold til mælkeafregningen:
- Vi mangler bare, at dén mekanisme i højere grad bliver aktiveret, siger Kjartan Poulsen.
GEA er en af de største fabrikanter af jord-til-bord-maskiner målrettet blandt andet mejerier, slagterier og bryggerier. Landbrugsteknologi som eksempelvis malkemaskiner, malkerobotter og malkekarruseller hører til firmaets varemærker. Man har lige solgt ikke færre end 44 malkekarruseller til Algeriet.

Danske landmænd har altid været dygtige til at tilpasse sig. Men de skal vide, hvad de har at forholde sig til, understreger Jesper Bilberg fra Vestjyllands Andel.
- Vores råd til EU må være at give tiltagene tid, som GEA’s tekniske manager Hans Kargaard Schulz formulerer det.
- Det gælder sådan set både indenfor miljølovgivning og energiimplementering. Hvis man bare indfører krav på krav, dør det hele, inden nogen får ordentlig tid til at udvikle det. Giv det lidt tid, så skal dygtige ingeniører og andre nok skabe de helt rigtige løsninger, tilføjer han.
Stabile rammevilkår
Hos Vestjyllands Andel er det fromme ønske til EU-systemet noget så simpelt som stabile rammevilkår:
- Nu er dokumentationskravene vedrørende afskovningsfri soja blevet udsat igen. Man laver love uden at have IT-systemet på plads til at indfase dem. Det er noget rod med den usikkerhed, og det betyder blandt andet, at vi ikke kan lave langvarige aftaler med dem, der sælger soja, når vi ikke ved, hvad vi skal forholde os til, fortæller Jesper Bilberg, som er salgsdirektør i Vestjyllands Andel.

Hundredvis af udstillere samt tusindvis af gæster valfarter til NutriFair.
Andelsselskabet gør sig i det, man selv betegner som praktisk innovation i samarbejde med andelshaverne. Klare regler kunne imidlertid gøre det endnu nemmere at udvikle og skabe fremdrift i erhvervet, som man netop gerne vil i Vestjyllands Andel, også når det gælder CO2-reduktioner.
- Er der noget, danske landmænd er gode til, er det at tilpasse sig. Men det kræver, at de ved, hvad de har at gå efter, siger Jesper Bilberg.

Den animalske landbrugsproduktion er i fokus, når fagmessen for husdyrproducenter byder indenfor.
Fagmessen NutriFair har eksisteret siden 2012.






































