Fagforeninger kæmper for en socialt bæredygtig fødevareproduktion

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Hvis en landmand skal kunne modtage EU-støtte, skal han eller hun opføre sig ordentligt overfor medarbejderne.

Det er – lidt firkantet sat op – 3F's holdning til europæisk landbrugspolitik.

- For 3F Den Grønne Gruppe – og vores europæiske samarbejdsorganisation, EFFAT – spiller social konditionalitet en afgørende rolle i den fremtidige CAP. Vi arbejder for fuld implementering af social konditionalitet i alle medlemslande, hvilket skal sikre et ordentligt arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår, siger ledelseskonsulent Karin Olsen.

Social konditionalitet omhandler diverse arbejdsgiverforpligtigelser i forhold til eksempelvis sikkerhed, sundhed samt arbejdsvilkår og har til formål at sikre et socialt bæredygtigt landbrug. Allerede i dag er det sådan, at landmænd kan blive trukket i tilskud for ordninger, der er underlagt social konditionalitet, hvis man ikke overholder en række arbejdsgiverforpligtelser. Siden den 1. januar 2025 har social konditionalitet således været en del af grundvilkårene for at kunne modtage fuld landbrugsstøtte.

Forlanger flere inspektioner

Den næste europæiske landbrugsreform, CAP'en, er gældende fra 2028 til 2034 og skal i sidste ende godkendes af de 27 EU-medlemslande samt et flertal i Europa-Parlamentet.

Interesseorganisationer af forskellig slags forsøger i denne tid at påvirke indholdet af den kommende CAP. Det gælder åbenlyst både nationale og internationale landbrugsorganisationer samt diverse grupperinger af miljø- og klimaaktivister, men altså også fagforeninger såsom 3F, hvor man i Den Grønne Gruppe organiserer et stort antal medarbejdere i blandt andet landbruget.

Ifølge Danmarks største fagforening findes der en lang række lande i EU, hvor de nationale arbejdstilsyn ikke er så effektive og omfattende som i Danmark. Det hindrer en ordentlig implementering af social konditionalitet.

- Det betyder også, at vi foreslår et bindende minimum for inspektioner af virksomheder, siger Karin Olsen.

Den internationale samarbejdsorganisation EFFAT har lavet en undersøgelse om implementeringen af social konditionalitet. Den viser, at procedurer og standarder foregår meget forskelligt i de enkelte lande, hvad angår inspektioner, og hvordan der sanktioneres, når der sker overtrædelser.

- Det vil vi selvfølgelig gerne have ensrettet – og netop lavet minimumsstandarder på, lyder det fra ledelseskonsulenten.

Derudover er der meget forskel på, om og hvordan arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i processen omkring implementeringen og det, man kan kalde driften af social konditionalitet i de enkelte medlemsstater.

- Der er selvfølgelig et hensyn i forhold til, hvornår det enkelte land har påbegyndt implementeringen, men også landenes tradition for at have dialog med arbejdsmarkedets parter. Derfor foreslår vi, at alle lande skal have et organ, hvor social konditionalitet følges og monitoreres, og hvor standarder drøftes, forklarer Karin Olsen.

- For særligt Sydeuropa spiller det en stor rolle, at produktionerne for frugt, grønt og vin er undtaget social konditionalitet. Det er en undtagelse, vi mener, der skal rettes op på. Og der udestår en kæmpe udfordring med kompetenceudviklingen af landbruget i Europa: Vi skal producere grønnere og til eget forbrug. Derfor skal vi have opkvalificeret arbejdsstyrken. Et nyt parameter, som man derfor kunne bringe ind over, er, om medarbejderne bliver opkvalificeret og har de fornødne kompetencer, tilføjer hun.

Midlerne skal målrettes

Også Fødevareforbundet NNF interesserer sig naturligt nok for europæisk landbrugspolitik.

Dette forbund organiserer ansatte i fødevarebranchen, heriblandt slagtere og mejerister. NNF’s næstformand Jim Jensen har tidligere her i avisen argumenteret for vigtigheden af at styrke slagtesvineproduktionen i Danmark. Ikke mindst i betragtning af, at der i dag bliver transporteret langt flere smågrise ud af landet, end der bliver slagtet grise på slagterierne herhjemme. Jim Jensen mener eksempelvis, at flere EU-midler bør målrettes byggeriet af nye, moderne stalde.

- Jeg er helt med på at lade offentlige penge og gerne EU-midler booste slagtesvineproduktionen i Danmark, siger Jim Jensen.

- Men det nytter intet bare bevidstløst at hælde yderligere penge ud i landbrugssektoren. Vi har tidligere set, hvordan offentligt støttede slagtesvinestalde er blevet omdannet til smågrisestalde, hvor grisene så alligevel eksporteres, og så er vi lige vidt. Vi skal målrette pengene til det, vi vil have til at ske, tilføjer NNF-næstformanden.

Fra landbrugets side efterlyser man både ens europæiske rammevilkår samt mere smidige miljøgodkendelser i et forsøg på at vende udviklingen. Men hos NNF har man en lidt anden indgangsvinkel end blot at gøre det nemmere at opføre industrielle anlæg ude i det åbne land:

- Det er i hvert fald ikke vejen frem at lade rigmænd opkøbe landbrugsjord og lægge den brak, sådan som vi ser det lige nu. Men mig bekendt tjener slagtesvineproducenter i Danmark stadig penge. Så det handler måske først og fremmest om at gøre forretningen i forhold til smågriseeksport mindre attraktiv, siger Jim Jensen.

Gengæld kærligheden

NNF-næstformanden mener, at det bedste alibi for en stor slagtesvineproduktion i Danmark er gode råvarer, god dyrevelfærd men også gode arbejdspladser. Og Jim Jensen synes, at de danske landmænd generelt har fået meget foræret af politikerne herhjemme:

- Derfor er vi stadig et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. Men dén kærlighed er landmændene nødt til at gengælde ved at skabe værdier for samfundet i form af arbejdspladser. Landbruget har et ansvar for at få fyldt slagterierne, mener Jim Jensen.

NNF forsøger ikke kun at påvirke indholdet af den kommende CAP, men også øvrige landbrugspolitikker på europæisk plan. Eksempelvis er forbundet imod langvarige transporter af smågrise ned gennem Europa.

For særligt Sydeuropa spiller det en stor rolle, at produktionerne for frugt, grønt og vin er undtaget social konditionalitet. Det er en undtagelse, vi mener, der skal rettes op på

Karin Olsen, 3F