Fjerkræbranchen: - Vi forlanger ens konkurrence- og produktionsvilkår

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Optimismen burde i udgangspunktet være i behold hos enhver dansk fjerkræproducent.

Studerer man fremtidsprognoserne for kødefterspørgslen her i Danmark, vil grise og kvæg falde en smule, mens forbruget af kyllinger vil stige.

Globalt vil samtlige animalske proteintyper opleve stigende efterspørgsel på markedet, men fjerkræ vil vækste mest.

- Derfor ser vi også i disse år både grise- og oksekødsproducenter herhjemme, som allerede har suppleret eller overvejer at supplere deres produktion med kyllinger. Der er en hel del projekter i støbeskeen. Og det er virkelig positivt at opleve den udvikling, siger Stig Munck Larsen, som er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

Derfor tændes advarselslamperne

Trods de generelt gunstige og opmuntrende fremtidsudsigter kan han alligevel ikke lade være med at tænde advarselslamperne, når talen falder på branchens internationale udfordringer:

- Den største bekymring, vi har i forhold til EU og i forhold til CAP'en, handler om Ukraine. Det vigtigste for os er, at vores producenter tilbydes ens konkurrence- og produktionsvilkår, lyder det fra Stig Munck Larsen.

Han udtaler sig på vegne af den danske fjerkræbranche og har også ægsektoren som ansvarsområde. Med fokus på leddet mellem produktionen og markedet er det Stig Munck Larsens daglige arbejde at beskæftige sig med EU-politik, frihandelsaftaler, markedsåbninger og handelsbarrierer, eksempelvis ved at deltage i diverse arbejdsgrupper i både den europæiske og internationale fjerkræorganisation og i dialog med EU-Kommissionen.

Avisen har sat L&F's chefkonsulent stævne med henblik på en snak om fjerkræbranchens forhold til den europæiske landbrugsreform, CAP'en, og europæisk landbrugspolitik i det hele taget. I modsætning til især planteavlere – som modtager direkte hektarstøtte som en belønning for deres produktion – har kyllingeproducenter og lignende dog aldrig rigtig været en del af CAP'en.

- Fjerkræproducenterne har jo typisk ikke så meget land som svine- og kvægbønderne og jo slet ikke i forhold til planteavlerne. De nyder derfor ikke så meget gavn af CAP-midlerne. Ja, de er dybest set helt udenfor CAP'en. Man kan godt sige, at fjerkræbranchen ikke på samme måde som andre produktionsgrene modtager subsidier, siger Stig Munck Larsen.

- Og jeg må hellere understrege, at det har branchen det faktisk rigtig godt med. Disse producenter har aldrig været vant til at modtage tilskud. Deres tilgang er, at de bare gerne vil have lov til at konkurrere på lige fod, på markedsvilkår. De klarer sig fint uden subsidier og støtte, som der jo også kan være omkostninger forbundet med. Så længe reglerne er ens for alle på tværs af landegrænserne, brokker man sig ikke. Men det er så også dét parameter, der er under pres med et kommende ukrainsk EU-medlemskab, tilføjer han.

Enorme enheder

Chefkonsulenten pointerer, at hverken fjerkræsektoren eller Landbrug & Fødevarer som organisation på nogen måde opponerer mod det krigshærgede lands optagelse i unionen. Men at bekymringen netop går på de konkurrencefordele, som ukrainske fjerkræproducenter risikerer at få internt i EU.

- Det handler om, at vi er på vej til at få nogen ind i familien, der har en helt anden organisering af og struktur for erhvervet, forklarer Stig Munck Larsen.

Dermed hentyder han til de sindssygt store enheder, som den ukrainske fjerkræproduktion repræsenterer. Her er der bedrifter med jord på størrelse med Fyn. Hvor enorme landområder med foderproduktion kunne få gavn af CAP-støtteordninger og dermed skabe massive konkurrencefordele. Og hvor op til 40 fjerkræhuse fyldt med hver 40.000 kyllinger pr. matrikel er dagligdagen. Hvilket ikke mindst inden for sygdomsbekæmpelse skaber enorme udfordringer, hvis et milliontal fjerkræ skulle blive ramt af eksempelvis fugleinfluenza.

Også andre eksportlande uden for det nuværende EU – såsom Thailand, Brasilien og Kina – har allerede i dag konkurrencefordele på fjerkræområdet, men i det mindste internt i den europæiske union bør der ifølge L&F være rene linjer:

- Vi bekæmper på ingen måde ukrainernes indlemmelse i EU. Men i en optagelsesproces er man nødt til at være opmærksom på, at det enorme landbrugsland har en helt anden erhvervsstruktur med enorme produktionsenheder og helt anderledes stordriftsfordele. I forvejen synes vi jo, at lande, som EU handler med og importerer fra, bør være underlagt de samme regler som EU’s egne producenter. Men i Ukraine-tilfældet er det endnu mere essentielt at være opmærksom på forskellene: Ukrainernes indlemmelse vil give en helt anden dynamik og en ganske anderledes konkurrencesituation i forhold til det eksisterende EU, siger Stig Munck Larsen.

- Det er man nødt til at forholde sig til, også i forhold til kommende CAP-reformer. Allerede i dag er der jo ikke tale om lige konkurrence og fair vilkår, fordi ukrainerne – også takket være helt anderledes krav til dyrevelfærd og miljø – kan producere til langt billigere priser. Og Ukraine er jo i dén grad et eksportland, ikke mindst på dette felt. Det er virkelig farligt, hvis en ukrainsk regering får igennem, at de ikke behøver at leve op til EU’s regler før måske 10 år efter optagelse. For vi har intet imod konkurrencen, men det er nødt til at være på lige betingelser, tilføjer han.

Han tror, at Ukraine – ligesom Polen efter dette lands optagelse i EU – bliver mål for flere internationale investeringer i fjerkrævirksomhederne. Det begræder chefkonsulenten på ingen måde:

- På sigt vil det være en fordel for hele branchen. Når kagen bliver større, bliver vi alle rigere. Men det er nødt til at være et fokuspunkt for EU, at det her skal foregå på ens vilkår, fastslår han.

Investeringer i teknologi og innovation

Chefen for den europæiske fjerkræindustri – hvilket vil sige fjerkræslagterier, rugerier og genetikselskaber – er dansker. Hun hedder Birthe Steenberg og er generalsekretær for brancheorganisationen kaldet AVEC.

- Den europæiske fjerkræsektor investerer allerede betydeligt i klimaforanstaltninger og energieffektiviseringer i moderne stalde – ofte med støtte fra EU’s landdistriktsmidler under CAP samt andre EU-finansierede innovationsprogrammer, siger hun.

Birthe Steenberg fortæller om, hvordan der i Danmark findes konkrete eksempler på slagtekyllingeproduktion, hvor EU-støttede investeringer i varmevekslere, energieffektive ventilationssystemer og LED-belysning har reduceret energiforbruget markant. Ifølge EU CAP Network gav et dansk projekt op til 80 procent bedre energieffektivitet, 75 procent lavere energiforbrug til ventilation og 33 procent lavere elforbrug til belysning.

- På EU-niveau ser vi samtidig en stigende anvendelse af teknologier som varmegenvinding, varmepumper, solceller, intelligent klimastyring og digital overvågning i husdyrproduktionen. Flere EU-finansierede demonstrationsprojekter inden for fjerkræ- og husdyrsektoren arbejder målrettet med at reducere fossil energianvendelse og CO2-udledning i stalde, siger Birthe Steenberg.

- Fra AVEC's side er budskabet klart: Den grønne omstilling i husdyrproduktionen sker gennem investeringer i teknologi og innovation – og det kræver både investeringskapacitet og stabile politiske rammer, hvis europæiske producenter fortsat skal kunne levere bæredygtig produktion under langt højere klima- og miljøkrav end mange internationale konkurrenter, fastslår hun.

Der er omkring 200 primærproducenter inden for fjerkræ i Danmark. De har tilsammen en produktion fordelt på i omegnen af 450 fjerkræhuse.

Vi bekæmper på ingen måde ukrainernes indlemmelse i EU. Men i en optagelsesproces er man nødt til at være opmærksom på, at det enorme landbrugsland har en helt anden erhvervsstruktur med enorme produktionsenheder og helt anderledes stordriftsfordele

Stig Munck Larsen, Landbrug & Fødevarer