Ung landmand: - Hvis landbrugsstøtten skal udfases, er det nødt til at ske over mange år

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

EU-Kommissionen har foreslået et støtteloft på 100.000 euro, når den næste europæiske landbrugsreform træder i kraft.

Forslaget er blevet taget kritisk imod hos danske landmænd, hvor et loft på 750.000 kroner vil ramme de ret store bedrifter, der typisk er herhjemme. Både den unge og den lidt ældre landmand, som forleden mødtes i en debat i Venstres have under Folkemødet på Bornholm, kan dog godt se idéen i at gøre op med den hidtidige praksis på området:

- En femtedel af bønderne i Europa får i alt 80 procent af landbrugsstøtten. Det kan de fleste godt se skævheden i. Så jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi kommer til at diskutere en eller anden form for begrænsning på støtten, forklarede Asger Christensen.

Brug for store bedrifter

Udover at være et af Venstres to medlemmer af Europa-Parlamentet er Asger Christensen også landmand hjemme i det sydjyske. Det var derfor både som politiker og fødevareproducent, at han på Bornholm åbnede op for at ændre på støttereglerne. Selv om han dog samtidig fastslog, at både Danmark og Europa har brug for store bedrifter til at trække læsset i landbruget.

- Men måske kan vi tage toppen af støtten og i stedet give en større hjælp til unge landmænd, som vil etablere sig i erhvervet, lød det fra Asger Christensen – som dermed gav tråden videre til den anden paneldeltager.

Vestjyden Lukas Olesen er formand for LandboUngdoms politiske udvalg og overordnet set enig i Asger Christensens betragtninger om støtteloftet:

- Mange af vores medlemmer arbejder jo på store landbrug. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at bedrifter af en vis størrelse altså også har brug for støtten, hvis man vil bakke op om fødevareproduktionen og fødevareforsyningssikkerheden, sagde Lukas Olesen.

- Men de bedrifter, der har en noget mindre skala, skal jo også være her og skal ligeledes kunne producere fødevarer. Det vil være helt fint for mig, hvis man skruer lidt på støttereglerne, når en ny landbrugsreform nu alligevel skal forhandles, tilføjede den unge landbrugsmedhjælper.

For Lukas Olesen er det vigtigt, at selvstændige landmænd – og kommende selvstændige landmænd som ham selv – kan producere og vel at mærke samtidig have en holdbar økonomi. Som verden fungerer i dag, kan det ikke lade sig gøre uden EU- og hektarstøtten.

- Hvis man vil udfase landbrugsstøtten, bør det ske gradvist. Vi unge forlanger altså en udsigt til en rentabel økonomi, hvis vi skal gå ind i erhvervet. Det giver derfor kun mening at droppe landbrugsstøtten, hvis man gør det over en lang årrække, forklarede han.

Mere frugt og grønt

Ved debatten kaldet »EU i øjenhøjde: En verden under pres« havde Lukas Olesen også konkrete råd med til Asger Christensen. Om at gøre mere for generationsskifte i landbrugserhvervet. Om at presse yderligere på for at få de øvrige EU-nationer med på den grønne omstilling, så konkurrencekraften udlignes over landegrænserne. Samt om til gengæld at lade andre lande lære os i Danmark noget om produktion af frugt og grønt.

- Det er en mærkesag for os i LandboUngdom, at vi danskere skal være bedre til at producere frugt og grønt. Her må der være nogle udenlandske erfaringer at hente, mente han.

Asger Christensen er helt på linje:

- I Danmark er vi kun 20 procent selvforsynende på grøntsagsområdet. Men det handler også om de nationale rammevilkår, understregede han.

Lukas Olesen kunne desuden godt tænke sig, at Asger Christensen og resten af Europa-Parlamentet gør mere ud af sådan noget som biostimulanter og biopesticider.

- Vi skal have nogle alternativer til de pesticider, der bliver udfaset, og det kræver altså flere penge til forskning, mente den unge landmand.

- Jeg er helt enig. EU er alt for fodslæbende, når det handler om at godkende nye produkter, lød svaret fra Europa-parlamentarikeren.

Glade for kommissæren

Asger Christensen og Lukas Olesen kom under debatten også ind på EU’s landbrugskommissær Christophe Hansen, som de begge respekterer meget:

- Det er en kommissær, der som landmand ved noget om erhvervet, og som også har den politiske forståelse for området. Han har da også fortalt mig, at hvis europæisk landbrug generelt havde samme standard som det danske af slagsen, ville vi stå et helt andet og bedre sted på kontinentet. Det er desværre bare ikke dén sang, vi hører i den danske debat, funderede Europa-parlamentarikeren.

- Da Christophe Hansen besøgte Danmark, ønskede han at tale med vores formand i LandboUngdom. Det er god stil – og fortæller også noget om, at manden går op i landbrugserhvervets fremtid, supplerede Lukas Olesen.

Venstremanden i panelet skamroste i øvrigt LandboUngdom som en vigtig og troværdig samarbejdspartner i det daglige arbejde:

- Jeg har selv i sin tid været aktiv i LandboUngdom. Og det var faktisk via den europæiske version af organisationen, at jeg fik interesse for international politik, afslørede Asger Christensen på debatmødet.

EU's intention er, at den næste europæiske landbrugsreform – kaldet CAP'en – skal træde i kraft den 1. januar 2028. Aftalen skal godkendes af samtlige 27 regeringer samt af et flertal i Europa-Parlamentet.

EU er alt for fodslæbende, når det handler om at godkende nye produkter

Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet