CAP-forhandlingerne står næsten stille: Sådan så det oprindelige forslag ud

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Europa-Kommissionen præsenterede i juli 2025 sit forslag til en ny fælles landbrugspolitik, der ofte kaldes CAP, for perioden 2028–2034. Næsten et år senere er der ikke sket så meget mere.

Det skyldes især, at det samlede budget for EU trækker ud. Her er der nemlig store kampe om størrelsen på budgettet, og hvor meget hjælp til Ukraine skal fylde.

Et markant skifte

Kommissionens forslag fra sommeren 2025 var blandt de mest vidtgående reformforslag i årtier.

For det første blev den økonomiske ramme reduceret. Hvor den nuværende CAP for 2021–2027 har et samlet budget på omkring 386,6 mia. euro, lagde Europa-Kommissionen op til omkring 300 mia. euro til landbrug i perioden 2028–2034.

Samtidig foreslog Kommissionen et samlet EU-budget på næsten 2 billioner euro. Dermed ville landbrugets andel af EU’s budget falde markant. Faktisk helt ned til kun 15 procent af det samlede EU-budget.

Ydermere foreslog Kommissionen at bryde med CAP’s traditionelle to-søjlestruktur, der deler budgettet i den direkte støtte og i landdistriktsudvikling. I stedet skal landbrugspolitikken samles i bredere nationale og regionale partnerskabsplaner. Medlemslandene skulle få større frihed til at prioritere mellem forskellige politikområder inden for fælles rammer.

Derudover lagde forslaget op til mere målrettet støtte. Det gælder for eksempel et loft over meget store direkte betalinger og større vægt på støtte til specifikke initiativer eller specifikke typer landbrug eller geografiske områder under pres.

Budgetkampen overskygger landbruget

Siden præsentationen er forhandlingerne om CAP imidlertid i høj grad blevet opslugt af den bredere diskussion om EU's flerårige budget.

Flere medlemslande – især blandt de traditionelle nettobidragsydere – ønsker at begrænse stigninger i nationale EU-bidrag. Samtidig er der voksende krav om flere penge til forsvar, konkurrenceevne, teknologi, energiomstilling og tilbagebetaling af EU's fælles genopretningsgæld fra pandemien. Fra 2028 begynder disse tilbagebetalinger for alvor at belaste budgettet.

For at få processen i gang fremlagde EU-formandskabet fra Cypern i juni i år et første kompromisudkast til det samlede budget. Udkastet indeholdt mindre forbedringer for landbrug, men uden at ændre på den overordnede kurs mod relativt lavere landbrugsudgifter.

Og da det jo var et udkast til EU's samlede budget, går det ikke i detaljer med, hvordan budgettet inden for CAP’en skal bruges.

- Det bliver op ad bakke at nå det.

Niels Lindberg Madsen, chef for EU, L&F

Risiko for forsinkelse

Den langsomme fremdrift har allerede udløst spekulationer om, hvorvidt den nye CAP kan nå at træde i kraft som planlagt i januar 2028.

Det kræver både enstemmighed blandt medlemslandene om langtidsbudgettet og godkendelse i Europa-Parlamentet. Men det er set før. Faktisk så sent som sidste gang, hvor Brexit komplicerede forhandlingerne så længe, at CAP’en måtte udskydes.

EU-chef for Landbrug & Fødevarer har da også tidligere udtrykt forventning om en forsinkelse. Det gjorde han allerede i januar i Effektivt Landbrug.

- Det bliver op ad bakke at nå det. Når alt det politiske arbejde er overstået, skal der udstedes nationale bekendtgørelser, IT-systemerne skal fungere, ligesom nye ordninger skal effektueres. Det kræver virkelig, at der arbejdes hurtigt fra nu af. I Landbrug & Fødevarer planlægger vi naturligvis ud fra, at de når at vedtage et nyt budget plus opdaterede regler for landbrugspolitikken inden for den fastlagte tidsplan. Men vi har også en realistisk vurdering af, at det kan blive svært, siger Niels Lindberg Madsen.

Ved sidste reform gik der da også halvandet år fra trilogforhandlingerne om reformen blev afsluttet i juli 2021 til reformen rent faktisk kunne træde i kraft 1. januar 2023.

Hvis systemet skal have samme responstid i dag, ville reformen altså skulle være på plads inden for få uger, for at kunne være klar til 2028.