Vertikalt landbrug kan ikke få EU-støtte: - Man burde få støtte for at fylde så lidt som mulig

Det vil i de kommende år blive forældet og konkurrenceforvridende at give landbrugsstøtte per hektar man dyrker på landjorden. Og det kommer helt naturligt til at ændre sig.

Det er påstanden fra Anders Riemann, der i disse uger tager hul på en ny måde at være primærproducent af fødevarer på i Danmark med sit firma Nordic Harvest. Fra den 26. april kan man i supermarkeder finde salater og krydderurter i køledisken, der er produceret på hylder i en lagerhal i Høje Taastrup. LED-lys og gelebunde, der holder på rødderne, har erstattet sol og jordbunden i den dyrkningsmetode, som kaldes vertical farming

Og især det sidste er væsentligt, når det kommer til økonomien bag projektet. For selvom Anders Riemann har rykket landbruget og afgrøder væk fra marker og ind i erhvervsområdet, så er landbrugsstøtten ikke fulgt med.

Det er nemlig en forudsætning, at dyrkning foregår i jorden, for at man kan få del i EU's landbrugsstøtte, og dermed må det såkaldte vertikale landbrug altså skyde sin produktion i gang uden den samme støtte, som man ville have kunnet få på marken.

- Det er da en skævvridning. Der da ingen tvivl om, at der er nogle regler, der giver ulige konkurrenceforhold, fordi vi ikke har kontakt med jorden, og det, synes jeg da, er ærgerligt. Ikke så meget i forhold til vores virksomheds situation nu. Jeg er sikker på, at vi nok skal få en plads i markedet, siger Anders Riemann.

Det er således mere på langt sigt, at Anders Riemann ser et behov for, at reglerne for landbrugsstøtte ikke fungerer, som de gør nu.

- Vi kan godt fungere som en niche nu. Men det her er en branche, der har potentiale til at fylde en stor del af fødevareproduktionen. Men det er klart, at hvis man har støtteregler, der holder fast i de gamle måder at fordele støtten på, så kan det få udviklingen til at gå langsommere, siger direktøren for Nordic Harvest.

Producerer hvor naturen er ødelagt

I hallen i Høje Taastrup er produktionen af syv forskellige slater og krydderurter allerede i fuld gang, og virksomhedens ansatte øver sig på livets løs i at høste, så man er klar til at kunne levere til dansk detailhandel inden for ganske kort tid. Tanken bag virksomhedens produktion er at kunne producere fødevarer på så lidt plads som muligt, og helst gøre det på arealer, der ikke tager plads fra naturen.

- For mig at se, giver det mening at gøre brug af de områder, vi allerede har ødelagt. Så vi bruger byerne, hvor vi ikke kan få ægte natur igen, og så i stedet kan bruge mindre af det åbne landskab til landbrug. Så kan vi i stedet styrke de danske skove og få en rig dansk natur igen, siger Anders Riemann.

Og det er netop her, at den nuværende model for at fordele EU's landbrugsstøtte kommer til at virke meget gammeldags ifølge direktøren. For når landmænd i dag får støtte efter hvor mange hektar jord, de dyrker, så belønner man de helt forkerte ting, mener han.

- Man giver de forkerte incimenter. Det kan rent faktisk betale sig at fylde så meget som muligt, og det er jo ikke et parameter, der giver mening. Det burde hellere belønnes, at man var mere effektiv på et lille stykke jord.

Skaber fødevaresikkerhed

I debatten om landbrugsstøtten har kritikere af den store sum penge fra EU af og til anfægtet, at årsagen til, at man oprindeligt oprettede landbrugsstøtten, stadig er relevant, da man i Europa ikke længere står med risiko for at stå i fødevaremangel.

Men den risiko skal man ifølge Andres Riemann ikke glemme. Tværtimod skal man huske på den, når man justerer på, hvordan landbrugsstøtten skal se ud.

- Med klimaforandringer kan vi stå med nye udfordringer i forhold til forsyningssikkerhed. Vi kommer oftere til at se ekstreme vejrfænomener, der går ud over høsten. Det kan være ekstrem nedbør eller utroligt varme somre. Og det kan gøre det aktuelt at kigge på de oprindelige årsager til at give landbrugsstøtte, mener han.

Det er derfor ikke et endelig opgør med landbrugsstøtten, Anders Riemann argumenterer for. Støtten kan nemlig stadig have den berettigelse, som den blev skabt på grund af.

- Vi kan med fordel kigge på produktion, der er modstandsdygtig over klimaet, og det er vertical farming. Så det vil give mening at støtte os, når man tænker på, hvorfor man besluttede at give landbrugsstøtte til at starte med. For truslen om fødevaremangel kan stadig opstå, mener Anders Riemann.

Ikke i den kommende reform

Der går formentlig kun få uger, før der ligger en reform klar, der definerer reglerne for at få landbrugsstøtte i årene 2023-2027. De sidste forhandlinger i en årelang proces i EU er således i gang, men i denne reform skal man ikke regne med at kunne læse meget om vertical farming.

Den nye produktionsmetode har ikke spillet en rolle i diskussionerne om den nye reform, og derfor må man hos Nordic Harvest nok se en del år frem, før deres produktionsmetode eventuelt vil kunne blive ligestillet med landmændenes, når det kommer til udbetaling af landbrugsstøtte. Men Anders Riemann er nu ikke så nervøs for, at det bliver et problem, der kommer til at række langt ind i fremtiden.

- Jeg tror faktisk på, at det vil komme af sig selv, at støtten vil blive lavet om, når vertical farming har fået bedre fat. Det er stadig en meget ny branche, men jeg er sikker på, at den vil vokse sig større, og så vil det blive mere åbenlyst, at vi konkurrerer på ulige vilkår, når man strukturer den offentlige støtte på den måde, som man gør nu, siger han.

Støtte for produktion

Han regner med, at de i Nordic Harvest alene inden for de næste 10 år har anlagt adskillige nye produktionshaller rundt om i Skandinavien, og at de har udvidet deres sortiment betragteligt.

Blandt andet har virksomheden ambitioner om at bruge planternes rødder til at udvinde protein, der eventuelt vil kunne bruges som dyrefoder i fremtiden.

Hans håb er derfor, at fremtidig landbrugsstøtte vil tage udgangspunkt i andre parametre end det nuværende, hvor hver hektar en mark fylder i landskabet giver flere penge på bundlinjen.

- For mig at se, ville det være mere fair, hvis vi giver støtte for produktionsvolumen i stedet for hektarer. Det vil være et objektivt mere fair parameter for hele branchen, fordi det handler om, hvad man producerer, og ikke om hvordan man producerer, siger Anders Riemann.

Desuden ville det give nogle andre værdier til Danmark at omlægge støtten, mener han.

- Det giver mening at gå efter, at landbruget skal fylde så få kvadratmeter som muligt, så vi får en bedre biodiversitet og et bedre mulighed for at sikre drikkevandet. Og det gør vi altså ikke ved at man får støtte for at sprede sit landbrug så bredt ud over landskabet som muligt.

- Jeg håber på, at vi kan få samlet landbruget meget mere, så vi kan få mange flere hektar skov og natur. Og så kan vi oveni være med til at udvikle vores fødevareproduktion i en mere effektiv retning, lyder det fra direktør i Nordic Harvest, Anders Riemann.