Sådan ser bioordningerne ud i 2026
Nyt år betyder nye regler og nye satser. Også for bioordningerne.
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor
Selvom EU’s landbrugsstøtte i teorien kun får det store eftersyn, når den reformeres cirka hvert femte år, så er situation dog i praksis sådan, at der sker ændringer undervejs og dermed løbende ved årsskifterne. Og dette årsskifte er ikke en undtagelse.
Denne gang er det især bio-ordningen »Bæredygtighed og biodiversitet«, der ændres, og som man skal være opmærksom på.
Fra 1. januar 2026 ændres bio-ordningen nemlig både i navn og indhold. Ordningen kommer fremover til at hedde midlertidig ekstensivering og får et tydeligere fokus på at understøtte landbrugsarealer, der er på vej mod permanent udtagning.
Der er ikke tale om en helt ny ordning, men om en videreførelse af den eksisterende bio-ordning i justeret form. Ændringerne sker som led i Aftalen om et Grønt Danmark, hvor målet er at fremme den grønne omstilling i landbruget og skabe bedre sammenhæng mellem midlertidige og permanente udtagningsordninger.
Bæredygtigt Landbrug har i høringsfasen kritiseret, at navnet ændres, da de mener, det bidrager til forvirring, men styrelsen har valgt at holde fast.
Støtte i overgangsperioden før permanent udtagning
Med den nye indretning skal bio-ordningen især fungere som en mellemløsning for landmænd, der ønsker at ekstensivere deres arealer, men endnu ikke kan indgå i et permanent udtagningsprojekt. Det kan for eksempel være lavbundsjorde eller arealer med vådområdepotentiale, som afventer forundersøgelser eller projektmodning.
I denne overgangsperiode bliver det muligt at søge tilskud til midlertidig ekstensivering og dermed omlægge driften med det samme – også selv om den endelige udtagning først sker senere. Ordningen henvender sig dermed til landmænd, som gerne vil bidrage tidligt til klima- og naturindsatsen.
Det er dog en forudsætning, at arealerne ikke allerede er omfattet af tilsagn, der pålægger krav om ekstensivering. Der kan altså ikke opnås dobbelt støtte for samme forpligtelse.
Lavere basistilskud i en etårig ordning
Samtidig justeres økonomien i ordningen. Basistilskuddet reduceres markant og falder fra 2.740 kroner pr. hektar til 1.350 kroner pr. hektar fra 2026. Basistilskuddet kan fortsat søges til alle ikke-produktive elementer og arealer i ordningen.
Reduktionen skal ses i lyset af, at midlertidig ekstensivering er en etårig ordning, som skal spille sammen med de mere langsigtede og permanente udtagningsordninger. Tilskudsniveauet er derfor lavere, end hvis landmanden forpligter sig over flere år eller permanent.
Bestøverbrak mister tillæg – nyt fokus på lavbund
En anden væsentlig ændring er, at tillægget til bestøverbrak bortfalder. Fra 2026 kan der fortsat søges basistilskud til bestøverbrakmarker, men uden det ekstra tillæg, som hidtil har været knyttet til disse arealer. Bestøverbrak ligestilles dermed med andre ikke-produktive arealer i ordningen.
I stedet indføres et nyt lavbundstillæg, der målretter støtten mod arealer med særlig klimaeffekt. Tillægget kan søges til ikke-produktive elementer og arealer, der ligger på kulstofrig lavbundsjord – defineret som jord med mindst 6 procent organisk kulstof – samt på arealer med dokumenteret vådområdepotentiale.
Satsen for lavbundstillægget fastsættes til 1.950 kroner pr. hektar og markerer et tydeligt skifte i ordningens prioritering: Fra generelle biodiversitetstiltag til mere målrettede indsatser på arealer med høj klima- og naturværdi.
Landmænd, der tidligere har søgt tilskud til småbiotoper under bio-ordningen biodiversitet & bæredygtighed, skal være opmærksomme på, at navngivningen i markkortet skal ændres i forbindelse med overgangen til den nye ordning.
