Vækstfonden: Ingen konkurrencedygtighed uden bæredygtighed

Det er en rigtig god idé for landmænd at kaste sig over så mange grønne tiltag for klima, miljø, natur og dyrevelfærd som muligt af den slags, som der kommer flere krav og tilskudsmuligheder for med EU’s nye landbrugsreform fra 2023.

I hvert fald hvis ellers man ønsker hjælp til finansiering af sin bedrift fra Vækstfonden.

For sådan her siger landbrugsdirektør i Vækstfonden, Lene Gade Hovmøller, blandt andet i en snak med avisen om, hvad fonden lægger vægt på i kreditvurderingerne af ansøgninger om lån eller sikkerhedsstillelser:

- Nutidens og fremtidens konkurrencedygtighed afhænger af, at man er med på bæredygtighed. Vi tror i Vækstfonden på, at det her med bæredygtighed og bæredygtig udvikling er fremtidens konkurrenceparameter. De mennesker, der formår at gribe den her dagsorden, bliver også dem, som bliver vinderne i det, siger landbrugsdirektøren.

Hun sammenligner de aktuelle erhvervsvilkår for landbruget med det digitale gennembrud for erhvervslivet i almindelighed.

Flere kriterier end rentabilitet

-De, der formåede at hoppe på den vogn, er dem, som står stærkt i dag, hvorimod de andre har det rigtigt svært eller måske ikke er her længere, siger landbrugsdirektøren.

Ligesom med EU og FN opererer Vækstfonden også med et bredt begreb for bæredygtighed. Det går ikke kun på en grøn omstilling, men omfatter også sociale og økonomiske mål for bæredygtighed.

- Når vi kigger på et projekt, så kigger vi selvfølgelig på økonomien i det. Det skal være en rentabel forretning, understreger Lene Gade Hovmøller.

Men på baggrund af det brede begreb for bæredygtighed følger flere andre kriterier med i kreditvurderingen. Her opererer Vækstfonden med tre såkaldte pejlemærker.

Vækstfonden har tre pejlemærker

Der er et pejlemærke for ansvarlighed, som blandt andet går på, om landmanden driver virksomheden også med klimapåvirkningerne for øje og med ordentlighed i forhold til medarbejderne. Det er for eksempel også et plus at ansætte folk med udfordringer i forhold til jobmarkedet.

- Ansvarlighed hænger også sammen med en vedblivenhed i, at en virksomhed kan fortsætte år efter år efter år, siger Lene Gade Hovmøller.

Så er der et pejlemærke for samfundsafkast. Om et projekt bidrager til at fastholde og skabe nye arbejdspladser - også i landbrugets følgeindustrier.

- Landbruget jo rigtig god til at skabe liv og aktivitet helt ude i Vandkantsdanmark. Det er vigtigt for Vækstfonden at holde liv i byerne ude på landet. Hvis alt centrerer sig om de store byer, så er der ikke ret meget liv ude i yderområderne. Og her skaber landbruget et enormt samfundsafkast, siger Lene Gade Hovmøller.

Det tredje pejlemærke går på innovationskraft. Om nyinvesteringer er mere bæredygtige end det produktionsanlæg, man havde før.

- Landbruget har været rigtig dygtig til år for år at være innovative. Men vi har brug for at accelerere den innovationskraft for at kunne imødekomme de muligheder, der ligger i fremtidens vilkår for at kunne producere. Vi kigger rigtigt meget på, om de investeringer, en landmand vil lave, er bedre end det gamle. Om den nye stald er bedre for medarbejderne, dyrevelfærden og klimaet end den, man har i forvejen.

- Det hele starter med ledelseskraften

Vækstfonden fokuserer ikke kun på tørre regnskabstal. Der skal et bredere udsyn til for at sikre mod røde tal på bundlinjen. Sådan et udsyn er uløseligt knyttet til, hvad Lene Gade Hovmøller kalder for ledelseskraften; landmandens evne til at træffe dispositioner, der udvikler og fremtidssikrer bedriften.

- Det hele starter med ledelseskraften, pointerer hun.

Under ansøgningsprocessen holder Vækstfonden flere møder med landmanden for at gå i dybden med hans forretningsplan.

- Vi er meget fokuserede på at få testet landbrugeren på, hvorledes hans mindset er. Og der har vi nogle spørgsmål, vi stiller til det. Og vi bliver ved med at grave, hvis svarene ikke er dybe nok, for at sikre os, at landbrugeren har de refleksioner, der skal til for at kunne løse opgaven med at drive virksomheden.

Skal være bredt orienteret

Landbrugsdirektøren kan ikke forholde sig til, i hvilket omfang den kommende landbrugsreforms nye sæt af krav og tilskudstilbud blandt andet i form af de såkaldte eco-schemes kunne indgå i Vækstfondens kreditvurdering. Endnu har Folketinget ikke besluttet sig for, hvordan CAP’en skal udmøntes herhjemme i en ny, såkaldt national strategiplan.

- Det vigtigste for os er, at landmanden er meget bredt orienteret om de muligheder, der foreligger. At man hele tiden er opdateret på hvilke regler, der kommer, og hele tiden er opmærksom på, hvordan man selv kan bruge de ting. Men vi kigger meget på, om man formår at have bæredygtighed inde i sin strategi og at have det med i sin virksomhed på sigt, siger Lene Gade Hovmøller.

Hvis ellers landbruget får tilvejebragt et fagligt grundlag for at måle erhvervets klimabelastning - sådan som blandt andre Seges arbejder på - kan det også komme på tale at inddrage klimaregnskaber som kriterier for Vækstfondens lån- og kreditgivning.

Bæredygtighed tiltrækker arbejdskraft

- Lige nu ser vi, at der er lavet mange forskellige måleinstrumenter. Så vi trækker lige vejret lidt for at se, hvad kan give det allerbedste og retvisende billede. Men vi vil ikke lægge os fast på noget endnu, i og med at der er så mange forskellige instrumenter i spil, siger landbrugsdirektøren.

Bæredygtighed vil også forbedre landbrugets rekruttering af arbejdskraft, siger Lene Gade Hovmøller.

- Her er en mulighed for landbruget til at få tiltrukket en rigtig skarp og dygtig arbejdskraft. Hvis landbruget virkelig formår at træde ind på den bæredygtige scene, så kan det komme på banen igen med at få tiltrukket arbejdskraft til landbruget. Der er brug for at få flere unge mennesker til at gå landbrugets vej. Så hele branchen og hver enkelt landbrugsbedrift skal til at præsente sine bæredygtige tiltag. Og det – tror jeg - er, hvad kan tiltrække rigtig dygtig arbejdskraft fremadrettet.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.