Regeringen ville egentlig gerne have haft klimaforlig om landbrug på plads allerede sidste efterår, men en minkskandale og et ministerskifte satte en dæmper på farten. Inden sommerferien forsøgte den nye Landbrugs- og Fødevareminister så igen, men han endte med at måtte gå på sommerferie med uforrettet sag.

Nu er er de i gang igen med landbrugsforhandlingerne, og i mellemtiden er der så faldet en landbrugsreform på plads EU, som kommer til at fylde en stor del af de klimaforhandlinger, der foregår.

I høj grad kommer forhandlingerne således til at handle om, hvordan EU-støtten skal bruges klimamæssigt. EU-reformen er således det ene af tre store temaer, som de pågående forhandlinger er delt op i. De to andre temaer er vandmiljø og klima.

Grønne tiltag skal på plads

Men det er nu ikke fordi EU-reformen er fuldstændig adskilt fra de to andre temaer. Tværtimod kommer EU-sporet i forhandlingerne i høj grad til at handle om, hvordan man vil implementere de nye krav til klima- og miljøvenlige handlinger ude på gårdene. 

Mere end en femtedel af den direkte støtte bliver i de kommende år således gjort betinget af, at man igangsætter et grønt initiativ, også kaldet eco-scheme. Hvilke tiltag, der kommer til at tælle som adgangsgivende til den sidste del af støtten, skal altså blandt andet forhandles på plads.

Regeringen har indtil videre spillet ud med en række tiltag. De er dog blevet kritiseret for at være for snævre og give for få landmænd mulighed for at kunne leve op til kravene og dermed få del i hele landbrugsstøtten.

Blå blok har derfor inden forhandlingerne stillet som krav, at paletten af grønne ordninger skal gøres væsentligt større, så der er større diversitet imellem de adgangsgivende tiltag, hvilket skal gøre det muligt for flest mulige landbrug at igangsætte et grønt initiativ. 

Mulige grønne ordninger

Følgende tiltag er Socialdemokratiets forslag til initiativer, der kan berettige landmænd til at få del af de 22 procent af landbrugsstøtten, der fra 2023 skal gå til de såkaldte grønne ordninger:

Miljø- og klimavenligt græs: Formålet med ordningen er at udsætte pløjningen af græsarealer, hvorved der opnås en miljø- og klimaeffekt på det enkelte areal. Sekundært bidrager den længere periode uden pløjning til forbedret mikrobiologi og frugtbarhed i jorden

Udtagning af kulstofrig lavbundsjorde, der har arealer med mindst 6 procent. organisk kulstofindhold

Støtte til dyrkning af planter, der skal indgå i humane fødevarer for at sikre et mindre fokus på foderafgrøder

Målrettet regulering: Formålet med ordningen er at reducere kvælstofudledningen. Ordningen findes i dag under søjle II (Landdistriktsprogrammet). Med ordningen ydes kompensation til landbrugere med arealer, hvor der er et indsatsbehov for at reducere kvælstofudledningen

Økologisk arealtilskud: Formålet med ordningen er at understøtte både omlægning til og opretholdelse af økologisk drift af landbrugsarealer

Kilde: Regeringsoplæg til Grøn omstilling af Landbruget