Dansk Skovforening: Skove skal have mere landbrugsstøtte

Regeringen lever langt fra op til målsætningerne om at gøre skovene mere bæredygtige, siger skovforeningen.

Gennem årene er det danske skovareal vokset. Den første skovtælling efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 fandt sted i 1923, og her blev Danmarks areal med skov af Det Statistiske Departement opgjort til 322.000 ha eller 7,5 pct. af hele landets areal. Over ca. 100 år er det danske skovareal altså per 2015 næsten blevet fordoblet.
Kilde: Danmarks Statistik

Den danske regering lever hverken op til Europa-Kommissionens forventninger eller til egne ambitioner for at få gødet skovsektorens bidrag til klimaindsatsen godt. En ekstra tilskudsordning under EU’s landbrugsstøtteordningen, CAP, kan bøde bare en smule på det.

Det fremfører Dansk Skovforening, som efterlyser en ekstra støtteordning som grundlag for bæredygtig certificering i den kommende CAP-programperiode. Det skal give skovejere tilskud til at få lavet en såkaldt grøn driftsplan for deres ejendom som et første skridt.

Sådan en grøn driftsplan har en tidligere, men nu afskaffet tilskudsordning fra CAP’ens pulje til landdistriktsudvikling givet dem økonomisk hjælp til. Men ordningen er ikke med i regeringens forslag til en såkaldt national strategiplan for den kommende CAP-programperiode fra 2023.

- En grøn driftsplan kan være med til at fremme den bæredygtige træproduktion, som vi skal bruge i den grønne omstilling. Og ved at give skovejerne noget tilskud til at få lavet sådan en grøn driftsplan, så giver man dem et incitament til at få dokumenteret og certificeret deres skovdrift, som jo også er et krav efterhånden, for at man kan få afsat sit træ. Det er noget, som også ministeren ønsker sig. Og derfor undrer det os, at regeringen ikke har været ude og pege på den her mulighed, siger afdelingsleder i Dansk Skovforening, Tanja Blindbæk Olsen.

EU sætter turbo på skovvækst

En certificering  som bæredygtig udløser også et pristillæg til skovejerne for deres træ.

En forbedret bæredygtighed i skovsektoren indgår i en af den nye CAP’s ni målsætninger sammen med en række formål for landdistriktsudvikling i almindelighed. Skov er ikke støttet med direkte betalinger ligesom landbruget og ej heller underlagt EU’s direkte lovgivningskompetance. Men EU har i årevis via CAP’en støttet tilskudspuljer i Danmark og andre medlemslande blandt til fremme af blandt andet biodiversitet i skovene.

Nu har Europa-Kommissionen så her i sommer under indtryk af hele klimakrisen fremlagt et forslag til en forstærket skovstrategi med øget klimahensyn.  Landbrugskommissær Januz Wojciechowski har opfordret medlemslandene til at understøtte skovene ved at afsætte penge fra de nationale bidrag fra EU’s landbrugsstøtteordning. Skovstrategien mangler endnu en vedtagelse af regeringerne og i Europa-Parlamentet.

»Skovene er en naturlig allieret i forbindelse med tilpasning til og bekæmpelse af klimaændringer og vil spille en afgørende rolle med hensyn til at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050«, står der blandt andet i strategien. Det er en del af strategien at understøtte et tidligere EU-klimamål om at få plantet tre milliarder flere træer i EU-medlemslandene inden 2030.

Dansk indsats halter

Regeringen lægger i sit «Forslag til den danske strategiske CAP-plan 2023-2027« op til at støtte mere skov ved at videreføre en skovrejsningsordning, som der er afsat godt 42 millioner til i årene 2024-2029. Regeringen foreslår også en tilskudsordning til Natura 2000 skov i eksisterende skov, som der er afsat godt 19 millioner kroner til i samme periode, og som også før har været bevilget.

Blandt andre Danmark halter langt bagefter en national målsætning om at forøge landets skovareal.

Imens har Folketinget en gammel dansk målsætning fra 1989 i Det nationale Skovprogram om, at Danmark skal have næsten fordoblet skovarealet inden for de næste 75 år, så 20-25 procent af landets areal dækkes af skovlandskaber. I 2019 udgjorde skovarealet 14,4 procent ifølge regeringens SWOT-analyse af behovene i den kommende landbrugsreform.

Det regeringsnedsatte Klimapartnerskab for Fødevare- og Landbrugssektoren har udstukket et årligt behov for skovrejsning på 6000-8000 hektar om året for at opfylde målsætningen i Det nationale Skovprogram.

Men regeringen har lagt op til kun at afsætte finansiering til at give tilskud til - alt i alt - 9000 hektar for hele CAP-programperioden i årene 2023-2028.

Vil gøre skove mere modstandsdygtige

- Hvis man ser på anbefalingen fra klimapartnerskabet om, hvor stor en finansiering, der er behov for til skovrejsning, så er der ikke afsat midler nok i regeringens udspil. Vi mener bestemt, at regeringen ikke lever op til anbefalingen fra kommissionens skovstrategi, konstaterer Tanja Blindbæk Olsen.

En anden offentlig institution, Klima-skovfonden, har fået 100 millioner kroner til at hjælpe private lodsejere med at etablere mere skov, men det skal ske for private midler. Og derudover har regeringen ikke afsat penge til skovrejsning.

Hvis flere skovejere fik udarbejdet en grøn driftsplan, så ville de danske skove også generelt blive mere modstandsdygtige over for stormfald og andre klimapåvirkninger, sådan som kommissionen også ønsker at få gjort med strategien, siger Tanja Blindbæk Olsen.

- En skovejer vil måske kunne finde ud af, at hans træfordeling ikke er hensigtsmæssig i sammenhæng med stormfald. Det kan en tilskudsordning for grønne driftsplaner bestemt kunne medvirke til.

Dansk Skovforening har også ekstra ønsker til regeringens udspil til at fremme biodiversitet med flere Natura 2000-områder i skovene.

Efterlyser naturregistrering

- Der skal da gøres noget for biodiversiteten. Men når man kigger på Danmark, så lever rigtigt mange truede arter i de private skove, fordi de private skovejere rent faktisk har passet på deres arealer. Det liv er bare ikke rigtigt veldokumenteret og kortlagt andre steder end i Natura 2000-arealerne. Vi savner, at der bliver gennemført en registrering af de naturmæssigt særligt værdifulde skove på private arealer, sådan som er blevet gjort i de skovområder, som er Natura 2000 arealer, siger Tanja Blindbæk Olsen.

Der findes to internationale certificeringsordninger, FSC og PEFC. PEFC sidste er mest udbredt i Danmark.

En certificering indebærer, at skovejeren underkaster sig en række regler og krav om at tilgodese biodiversitet og miljø og klima i det hele taget.

En certificering på en ejendom på 750 hektar vil koste 10.000 kroner om året i honorar, oplyser skovbrugschef i Hededanmark, Michael Glud.

Dansk Skovforening og Hededanmark og skønner, at der er omkring 25.000 private, større eller mindre skovejere i Danmark.  Dansk Skovforening skønner, at mindst 20.000 af dem også driver landbrug ved siden af.

Små skovejere mangler driftsplan

- Skovrejsning er jo på landbrugsjord, ellers ligger der jo ikke meget jord derude, som ikke bliver brugt. Det er tale om landbrugsjord, som skal tages ud af drift. Derfor er det vigtigt, at det ikke bare bliver til kratskov, men at det også bliver til noget, hvor landmanden kan få en indtægt ud af det på sigt. Det er jo vigtigt for landbruget, siger Tanja Blindbæk Olsen.

Det er særligt de små skovejere med op til 100 hektar eller mere, som ikke har fået udarbejdet et såkaldt skovkort og en grøn driftsplan, fremgår det af en overslagsberegning, som skovbrugschef i Hededanmark, Michael Glud, har lavet.

90 procent eller flere af de mindste skovejere med op til 50 hektar skov – en gruppe, som udgør så godt som samtlige skovejere - har ikke nogen grøn driftsplan.

Over 20.000 af samtlige skovejere har skovarealer på højest 10 hektar. For dem vil det koste 1000 kroner per hektar at få lavet en grøn driftsplan. For bedrifter på 250 hektar eller derover vil udgiften være på 300 kroner per hektar.

Udgiften til såkaldte skovkort og driftsplanen udgør den største andel af etableringsprisen for at blive certificeret – kun få tusinde kroner, oplyser Michael Glud.

Hededanmark skønner, at der behov for en pengepulje på godt 135 millioner kroner, hvis alle skovejere skal have tilskud til at få lavet en grøn driftsplan.

- Mange vil få et pristillæg på 30 kroner per kubikmeter ved at blive certificeret. Inden for det sidste halve år er det generelt blevet en god forretning at blive certificeret, siger skovbrugschefen.

Læs også