Europa-Kommission kritiserer Danmarks grønne tiltag for landbrugsstøtten

Danmarks bliver blandt andet kritiseret for ikke at have nok fokus på de danske husdyrs udledninger.

Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i L&F, mener ikke, at Danmark burde have været mere udførlige om deres forbedringer på husdyrområdet, fordi de ikke er finansieret af EU-støtten.

Danmarks foreløbige bud på, hvordan man vil forvalte de 7 milliarder årlige landbrugsstøttekroner, som man modtager under den reformperiode, der starter fra 1. januar, er blevet læst igennem af Europa-Kommision, der har flere væsentlige kritikpunkter.

Kritikken kommer i det, der kaldes et observation letter. Det er Europa-Kommisionens gennemgang af Danmarks foreløbige plan for, hvordan man vil forvalte landbrugsstøtten her i landet. Den endelige danske plan skal godkendes inden for de kommende måneder, så landmændene kan få at vide præcist, hvilke regler de skal følge for at få landbrugsstøtte, når 2022 bliver til 2023.

Og evalueringen fra Europa-Kommisionen kalder på forbedringer. Det mener Rådet for Grøn Omstilling. Organisationens landbrugspolitiske konsulen Niclas Sjøbeck Jørgensen.

- Den tegner et billede af, at de grønne ambitioner skal skrues op, hvis man vil leve op til den aftale, man har lavet i EU for landbruget og det grønne område, siger Niclas Sjøbeck Jørgensen.

Husdyr skal adresseres

Kommissionen kritiserer blandt andet, at den danske husdyrproduktion og dens udledninger ikke nævnes tilstrækkeligt i den danske plan.

”Planen behandler ikke i tilstrækkelig grad udledninger fra husdyrproduktion. Der er ikke planlagt nogen omfattende indgreb for at mindske udledninger fra enterisk gæring, gødning eller foderhåndtering. Denne store fejl i interventionerne skal løses”, lyder det i brevet fra kommissionen, der direkte opfordrer Danmark til at adressere, hvordan man vil mindske udledningerne fra husdyrproduktionen.

- Det er skidt, at vi ikke har medtaget det, der er Danmarks største klimaproblem på landbrugsområdet, lyder det fra Niclas Sjøbeck Jørgensen.

- Det virker besynderligt at udelade så vigtigt et område. Det giver jo ikke mening bare at ignorere det., lyder det fra Niclas Sjøbeck Jørgensen.

L&F: Forstår ikke kritik

Hos Landbrug og Fødevarer forstår man dog ikke kritikken. De mener, at det giver god mening, at man ikke har nævnt forbedringer på husdyrområdet, og at det ikke betyder, at der ikke kommer nogen forbedringer i Danmark.

Det er blot et udtryk for, at forbedringerne på området ikke er finansieret af EU, og at det derfor ikke giver mening at redegøre for i den danske plan for landbrugsstøtten, lyder det.

- De overser, at der bliver lavet nationale initiativer, og de er jo ikke dårligere, bare fordi de ikke er finansieret med midler fra EU, siger Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i organisationen.

Ikke nok mål

Ud over at Danmark kritiseres for ikke have adresseret husdyr området, så er der er der også kritik for, at man generelt ikke har sat tal nok på sine mål for landbrugsstøtten.  Der skal således være flere mål, der er kvantificerbare, lyder det. Noget som Rådet for Grøn omstilling også efterlyser.

- Det giver jo mening med mål, som man rent faktisk kan tjekke, om man overholder, lyder det fra Niclas Sjøbeck Jørgensen. 

Han formaner i det hele taget, at evalueringen fra kommisionen er et opråb om, at Danmark skal gøre mere for klimaet og miljøet, end man har lagt op til lige nu. 

- Når man læser rapporten, så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at Danmark skal skrue gevaldigt op for indsatsen for at leve op til de aftaler, vi har i EU, siger Niclas Sjøbeck Jørgensen. 

Planen, som Europa-Kommisonen har evalueret, var en foreløbig plan, som nu vil blive revideret, for at den skal kunne blive endeligt godkendt af Europa-Kommisonen. Reglerne for landbrugsstøtten skal således kunne træde i kraft fra 1. januar 2022. 

Læs også