Etableringsstøtten til debat:: Kreditgiver roser ny støtteordning for unge landmænd

Landbrugsreformens nye støtteordning for unge landmænd gør en mærkbar forskel som hjælp til, at de kan etablere sig som gårdejere.

Det siger landbrugsdirektør i Nykredit, Poul Erik Jørgensen.

Det gælder også dét støttebeløb på maksimalt 745.000 kroner, som Landbrugsstyrelsen har spillet ud med, men som Europa-Kommissionen mener er for lille og kræver forhøjet, hvad angår både satser og den samlede ramme for støttepuljen.

- Man kan altid diskutere, hvor stort beløbet er i forhold til købsprisen på en større gård. Men det er trods alt et beløb, der kan mærkes i de fleste unge landmænds økonomi, siger Poul Erik Jørgensen.

Beløbet er mærkbart

Han er uenig med landbrugsdirektør i Vestjysk, Ida Ringgard, som i avisens udgave for uge 26, udtalte:

- 745.000 kroner kan være meget for et mindre landbrug. Men mange af de generationsskifter, vi ser, er på 50 millioner kroner eller mere. Og der er 745.000 kroner ingenting.

Hertil siger Poul Erik Jørgensen:

- Jeg synes ikke, at 745.000 kroner er et lille beløb, når man sætter det i forhold til de fleste etableringsbudgetter. Hvis man køber en gård for 20 millioner kroner, så skal man bruge måske et par millioner kroner i kassekredit, således at man skal bruge 22 millioner kroner for at etablere sig med anlæg og drift. De fleste låner nok omring 80 procent af købet eller mere. Og så skal de 745.000 kroner jo ses i forhold til de mellem fire millioner og fire en halv million, der skal til. Og det er da ikke lidt, synes jeg. Man har jo også nogle engangsomkostninger til stempelafgifter og den slags ting, når man køber en ejendom, og dem skal man jo også have likviditet til at dække.

- For mange betyder det da meget, at de har de penge til at styrke deres egenkapital og til at skabe robusthed, hvis der skulle komme svingninger i økonomien. Det er jo egenkapitalen der afgør, om man er robust, siger Poul Erik Jørgensen.

Bedre ordning end hidtil

Ida Ringgaard mener, at støtteordningen ligefrem er mest kontraproduktiv. Den kan friste unge landmænd til at forsøge sig med urentable bedrifter, frygter hun.

- Jeg er bange for, at det her støttebeløb vil blive brugt forkert, så folk måske starter med en nicheproduktion og får støtten som en hjælp til at komme i gang, sådan som vi har set.

- Jeg frygter, at vi får etableret nogle landbrug, som ikke er rentable på den her måde. Vi må spørge, at hvis en ejendom ikke kan producere på markedsvilkår – ja, er det her så noget, vi skal sætte i værk? Det mener jeg, faktisk, at vi ikke skal, siger rådgivningsdirektøren.

Hertil siger Poul Erik Jørgensen, at den nye etableringsstøtteordning er meget bedre end den hidtidige, fordi det samlede støttebeløb nu skal udbetales på én gang, og ikke som hidtil spredes ud over årlige betalinger i fem år.

Giver større klarhed

- Noget af det, som Ida Ringgaard jo kritiserer ordningen for, er, at man kan komme til at forregne sig, hvis man indregner de her støttebeløb i økonomien. Men der må man da sige, at den nye ordning godt nok er langt bedre end den gamle. Det med at kunne stille med en ekstra egenkapital fra start er faktisk en fordel. For det er noget, som de unge har sværest ved at rejse.

Netop fordi udbetalingen vil falde på én gang, så er risikoen mindre for, at den unge landmand indregner støtten som almindelig indtjening og dermed ikke har et realistisk billede af sit budget, siger Poul Erik Jørgensen.

- Hvor det før har været sådan, at tilskuddet er indgået i indtjeningen i de første fem år, så har man måske regnet med, at det var bedriftens indtjeningsniveau og har medvirket til at skjule, at man satte sig relativt hårdt. Nu fjerner man det, at man kunne have en forhøjet indtægt i frem år i stedet for dén regulære indtægt, der skal til, for at det løber rundt.

Styrker egenkapitalen

Frem for de årlige betalinger til driftskontoen får den unge landmand her og nu en styrket egenkapital, påpeger han.

- Det er for det første med til at styrke selve etableringssituationen her og nu. Og for det andet er det med til, at man har en realistisk vurdering af, hvad man skal have af indtjening.

- Hvis man skal etablere sig med en gård, så skal man også selv kunne gennemskue økonomien, for at det kan blive en succes. Og her er det godt, at man ikke har et forhøjet, midlertidigt indtjeningsniveau, som måske godt kan skjule lidt, at hvad man har brug for at tjene ind, siger han.             

Ligeså er Poul Erik Jørgensen uenig med Ida Ringgaard, når hun siger, at nogle sælgere kan være fristet til at forsøge at presse prisen op, hvis de ved, at en ung køber stiller op med etableringsstøtten i baglommen.

-Vi skal jo kunne stole på de unges egen dømmekraft. Det er lidt selvopgivende fra rådgiveres side, hvis man siger, at den unge kan komme til at give for meget for en bedrift. De fleste købere har selv en vurdering af, hvad de vil give for ejendommen, og hvad der skal til, for at de kan lave et budget.  Og jeg synes, at muligheden for at vurdere det, er blevet forbedret med den nye ordning.

- Og en handel er jo altid en forhandling mellem en køber og en sælger. Og jeg synes ikke, at jeg har hørt nogen sige, at etableringsstøtten skal presse prisen op - i hvert fald klart udtrykt. Jeg ser ikke sådan på det, at de 745.000 er afgørende for, hvad sælger synes, at han skal have for gården. Det er i hvert fald ikke det generelle billede, siger Poul Erik Jørgensen.