Regler for sædskifte på plads

Danmark har indsendt sit reviderede bud på en plan for landbrugsstøtten, og her er er reglerne for sædskifte blandt andet ændret.

Rotation af afgrøder har været et af de store ubekendte elementer for danske landmænd, når de har skullet se frem imod de kommende regler for EU's landbrugsstøtte.

Siden Europa-Kommissionen i foråret kritiserede de danske planer for, hvordan man havde tænkt sig at forvalte reglerne om sædskifte, har der således været stor usikkerhed hos landmænd og rådgivere omkring i hvor stor udstrækning, man skal sørge for at så nye afgrøder på sine forskellige marker i den kommende sæson i 2023.

Men nu er vi formentlig kommet tættere på en afklaring. Danmark har således i juli sendt en revideret plan for landbrugsstøtten til Europa-Kommissionen, og en af de væsentligste ændringer består i, at reglerne for netop sædskifte er blevet korrigeret i håb om, at den nye definition kan blive godkendt af Europa-Kommissionen.

De nye regler ifølge den nye plan bliver således, at der på 35 procent af bedriftens omdriftsarealer skal årligt sås en ny afgrøde, og så må man maksimalt have den samme afgrøde på det samme areal tre år i træk.

Visse undtagelser

Det betyder, at man allerede fra 2023 skal have en anden afgrøde, end man har i år, på 35 procent af sine støtteberettigede arealer. Bedrifter med mere end 75 procent græsdyrkning af dog fritaget fra kravet.

Også for majsmarker er der en undtagelse for kravet om, at man højst må dyrke det samme tre år i streg på et areal. Men kan således så græsudlæg på sin majsmark, og så vil græsudlægget tælle som ny afgrøde.

Hvis man har græsudlæg i sine majsmarker, kan man således have majs på det samme sted mere end tre år i streg.

De regler, som ser ud til at skulle gælde, adskiller sig altså fra det oprindelige bud fra Danmark. I det første danske udkast til implementeringen af reformen her i Danmark var der nemlig lagt op til, at så længe at man sørgede for at have forskellige afgrøde på sine arealer, og at én afgrøde højst fylder 70 procent, så behøvede der ikke være skiftet på den enkelte mark.

Det førte til kritik fra Europa-Kommissionen, og da de nationale planer skal godkendes af kommissionen, inden de nye regler for landbrugsstøtten kan træde i kraft, har det altså været nødvendigt at revidere planerne for sædskiftet.

Danmark i front

Danmark er et ud af fem medlemslande, der har afleveret en revideret plan for, hvordan man vil udmønte den nye CAP-reform i Danmark.

Dermed står Danmark sammen med Portugal, Frankrig, Polen og Spanien først i køen til at få sine regler for landbrugsstøtten endeligt godkendt.

Det forventes at ske først på efteråret, hvor de danske landmænd altså vil kunne se frem til at se et endeligt regelsæt for landbrugsstøtten, der vil gælde i reformperioden, der varer fra 2022 til og med 2027.

Læs også