- For langsigtede investeringer er bæredygtighed en nødvendighed, vi kan ikke vælge til eller fra, mener læserbrevsskribenten.
Af Karen Feddersen, direktør og ejer af KF Miljø ApS.
Danmark har nu fået sit første nationale råd til fremme af impact-investeringer – gælder dette også for vores fødevareproducenter og landbruget?
Ja, er det korte svar.
En finansiel bevægelse er i gang for at skabe »impact« i landbruget og hos vores fødevareproducenter. Alle landbrug, fødevaredistributører og fødevareproducenter har meldt sig ind i kampen for at skabe en bedre verden med fokus på bæredygtighed. Men hvad er bæredygtighed – og har vi et valg?
En vare eller ydelse skal både være bæredygtigt og langtidsholdbart, og for at den er det, skal man have et mål om at skabe positiv impact (indvirkning). Dette driver både indtjeningen og afkastet.
Derudover er det essentielt, at impact er »netto-positiv«, når vi fokuserer på landbrugets og fødevareproducenternes impact. Så hvad der måtte være at negative effekter skal opvejes af positive effekter andre steder.
Et eksempel er eldrevne læssere og robotter, der anvendes i produktionen af fødevarer. Her har produktionen af eldrevne transportmidler et stort negativ miljøaftryk sammenlignet med fossiltdrevne interne køretøjer, men måden og driften ved at anvende eldrevne maskiner på, skal opvejes for at være nettopositivt.
Hvordan kan landbruget selv løse denne gordiske knude?
Det er uden tvivl godt at landbruget og fødevareproducenter har øget deres fokus på bæredygtighed, men måske er det netop nu, og mere end nogensinde før, at landbruget og fødevareproducenterne holder fast i, at der er skabt og bliver skabt »impact« med det, som de gør allerede og kommer til at gøre. Især skal der holdes fast i, at de kortsigtede hensyn ikke kommer til at stå i vejen for at gøre det rigtige på den lange bane.
Der kommer til at være øgede krav fra den finansielle sektor der stiller skarpt på landbrugets og fødevareproducenternes »impact« (indvirkning). 2024 kommer således til at være året, hvor pengefolk og finansielle samarbejdspartnere stiller krav om dokumentation for impact i de investeringer, der foretages og planlægges foretaget i fremtiden.
Så snakken om ESG er ikke slut – det er kun starten. Men hvad er det i grunden for nogle termer, man arbejder med; ESG, CSRD, SDG, SBT, impact og andre betegnelser? hvad dækker de over og hvordan hænger de sammen?
Denne forvirring er helt naturlig, når alle virksomheder, investorer, myndigheder, banker og andre aktører skal omstille sig til en ny måde at anskue verden på, når det nu handler om mere, end hvad der står på bundlinjen. Man taler om den dobbelte bundlinje.
Landbruget og fødevareproducenterne bør dog ikke ryste på hånden eller lade sig kue. De skal stå fast. Verden bevæger sig mod bæredygtighed og impact. Vi kan i mellemtiden ikke vælge impact fra eller til, eller skrue op og ned for det.
Der er i hvert fald tre gode grunde til, at der ikke er noget alternativ, når vi laver langtidsplaner til investeringer:
Vi udleder i Danmark 44 millioner tons CO2-ækvivalenter og har en presset biodiversitet. Vi har ikke taget højde for de fulde omkostninger for samfund og miljø, når vi bruger vores ressourcer til bunds eller sætter tænderne i en saftig og lækker bøf. Bedre data, mere transparens og øget regulering i form af blandt andet en CO2-afgift betyder, at vi kigger ind i en fremtid, hvor de glemte omkostninger lægges ind i priserne, vi som forbruger kommer til at betale.
Dernæst er bæredygtighed blevet en konkurrenceparameter. Der findes ikke én virksomhed i Danmark, der i nyere tid ikke har anført, at de gerne vil forurene mindre, tage større sociale hensyn og bruge mindre ressourcer end de andre i branchen.
Sluttelig betyder global opvarmning, vigende biodiversitet og øget befolkningstæthed mistrivsel: Vi kommer til at have et skidt sted, hvis ikke vi tager skeen i den anden hånd og omstiller os.
Derfor vil den finansielle sektor, investorer og industrien benytte muligheden for at skabe en langsigtet investering. Det gør de ved at have styr på landbrugets og fødevareproducenternes impact.
Landbruget og fødevareproducenter skal derfor have styr på deres impact. Ellers er det ikke muligt at søge en finansiel finansiering af hverken de kort- og langsigtede investeringer.