bannerPos

Uden frie og uafhængige medier er demokratiet og landbruget truet

Miljøproblemer i havet hører under afdelingen for spildevand og ikke under landbruget, mener Jørn Rasmussen. Arkivfoto

AF: DEBATINDLÆG

22-04-2019 16:00
Det er, som om man med djævlens vold og magt, vil udskamme kvælstof, mener skribenten. Han finder det svært at komme igennem med landbrugets synspunkter til de landsdækkende medier.

Af Jørn Rasmussen, Pilealle 5, 4760 Vordingborg, folketingskandidat for Nye Borgerlige

En ny gødningslov er vedtaget, »Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag«. 9 sider med paragraffer og 230 sider med bemærkninger til loven. Værsgo´ og spis.

EU´s nitratdirektiv bliver brugt som rambuk/undskyldning for mange af de krav, der stilles til landbrugets udøvere. Direktivet blev i øvrigt til på dansk initiativ.

I bemærkninger til loven er der også en henvisning til en dansk undersøgelse, der viste mistanke til tarmkræft ved for høje nitrattal. Vores sundhedsmyndigheder mener dog, at vi fortsat skal følge EU’s vandkvalitetskrav.

Det er, som om man med djævlens vold og magt, vil udskamme kvælstof.

 

Befolkningen døjer

Kvælstof er naturligt forekommende i atmosfæren med hele 78 procent. Der er ofte 10 tons organisk kvælstof lagret i en hektar landbrugsjord. I vores grøntsager (rødbeder, salat og spinat) er der over 1.000 mg nitrat/kg, og i vores drikkevand er grænseværdien for nitrat 50 mg/l. Planlagte minivådområder må ofte opgives, fordi målinger fra markdræn er under 4 mg nitrat/l.

Kvælstof, som er en vigtig byggesten i alt plante- og dyreliv, er i dag endt som noget landbruget helst skal undgå.

Det er jo fuldstændigt latterligt, at vi er endt dér, men desværre meget tragisk, da det unødigt har givet alt for mange økonomiske problemer og tvunget mange ud i tåbelige investeringer, som faktisk er skadelige, hvis et bæredygtigt samfund er målet. Landdistrikternes beboere er hårdest ramt.

Det er ikke alene rød – men også blå blok, der har koblet hjernen fra og overladt ansvaret til forskere, universiteter og fantasifulde modelberegninger. Til helvede med befolkningen, der døjer med alle tåbelighederne.

 

Håndtering af spildevand

Lad os prøve at stille diagnosen endnu engang.

For omkring 50 år siden fandt man på, at håndteringen af spildevand skulle effektueres. Gravemaskiner havde overtaget manuelt gravearbejde, så det var nemmere at komme i jorden. Derfor var det mindre udfordrende at udvide kloaknetværket. Vaskemaskiners indtog i den modernes husholdning bidrog med ekstra fosfor. Det hele blev til sidst ledt ud i strømfyldt farvand.

Efter en årrække måtte daværende amtskommuner i 1981 tilbagemelde om iltsvind og fiskedød. En havbiolog kædede problemet sammen med en stigning i landbrugets brug af handelsgødning. Men helt galt gik det, da man i NPO-redegørelsen konkluderede, kun ved brug af modelberegninger, at det var kvælstof, der var årsag til iltsvind.

Landbrugets brug af handelsgødning har aldrig været årsag til problemer i det marine miljø. Det er og bliver et anliggende, der må afklares med de myndigheder, der håndterer vores spildevand.

 

Pressens rolle

Denne fadæse burde et sundt demokrati nok kunne reparere. Forsøget blev gjort i 1989, da kritikken, ikke mindst fra landbrugskredse, medførte, at et internationalt panel blev hidkaldt for at se, om kvælstof var den store synder. Kritikken fra panelet var ganske omfattende. Værst gik det ud over Centret for Jordøkologi. Det blev frakendt enhver videnskabelig kompetence!

Enkelte landsdækkende dagblade omtalte fadæsen, men efter et stykke tid døde omtalen af kritikken. Det indikerer, at det næsten er umuligt at ændre politiske fejltagelser, hvis ikke de bliver omtalt i de landsdækkende, elektroniske medier. Men hvad finder disse medier relevant og hvem behersker dem?

Journalist og redaktionschef Hans D. Fabricius skrev i 1990 i Tidehverv blandt mange interessante betragtninger. »Avisernes redaktører udvalgte tidligere nye journaliststuderende til at starte i mesterlære suppleret med et ophold på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Men i dag er uddannelsen centraliseret og akademiseret og man starter med at studere halvandet år på en journalisthøjskole, hvorefter man kommer ud i praktik på en avis i et år eller halvandet. Redaktørerne kan så vælge blandt disse praktikanter, men kun blandt dem, som nogle andre på forhånd har udvalgt … Efter praktikopholdet skal den journaliststuderende tilbage og fuldende uddannelsen på det teoretiske plan«.

Fabricius oplevede, at disse nye journalister var bedrevidende og ikke ville skrive om det, der ikke passede ind i deres eget politiske kram.

Jeg har selv oplevet, med en af de cavlingvindende journalister på Berlingske, at han sådan set ikke ville afvise mine påstande, men hvis ikke de kunne verificeres af en dansk forsker, kunne han ikke bringe det i hans avis. Det stemmer fint overens med Fabricius’ erfaringer.

Der var også engang, at forskerne sagde, at jorden var flad. Med nutidens journalister på »støtten« vil et tilsvarende postulat i dag forblive en sandhed!

 

Mediestøtte bør afskaffes

Når jeg tænker på al den energi, som mange – ingen navne nævnt ingen glemt – har lagt i at advare om vore tåbelige lovgivning omkring kvælstofregulering og vandmiljøplaner generelt, er jeg kommet til den erkendelse, faktisk for flere år siden, at det er vores medier, der er den største demokratiske udfordring.

Derfor var det en stor skuffelse, at mediestøtten i det nye medieforlig kun blev reduceret med 20 procent og gud hjælpe mig overført til finansloven. Medierne får nu direkte støtte fra den magt, som det er deres fornemste opgave at være på vagt overfor.

Nej, lad os afskaffe mediestøtte og dermed genskabe frie og uafhængige medier. Og lad os prøve at forklare, så alle forstår det, at kvælstof er mere ven end fjende.

Derefter kan vi få fjernet megen lovgivning, der konflikter med Grundlovens ejendomsret herunder:

· landmandens ret til frit at disponere over mængden af kvælstof til sine afgrøder

· om og hvornår der skal sås efterafgrøder

· al bøvlet med at oprette mini-vådområder

· og øvrige næringsstofreducerende tiltag.

Megen arbejdskraft, der administrerer alle disse håbløse ordninger, kan samtidigt blive frigivet til noget mere fornuftigt.

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

L&F indkalder til stormøde om vand på markerne

Landbrug & Fødevarer indkalder til stormøde på grund af de store mængder regn, der skaber problemer for danske landmænd. Kommuner og stat må tage ansvar, lyder det.

Pattevasker sørger for ens forberedelse hver gang

Hos mælkeproducent Knud Erik Therkildsen fra Djursland har investeringen i en pattevasker gjort, at køerne forberedes ens til hver eneste malkning, tre gange i døgnet. Det betyder blandt andet, at de 200 køer hurtigere lægger mælk ned og i dag kan malkes hurtigere end tidligere.

Er Miljøministeriet til skade eller gavn for landdistrikterne?

Dønningerne efter 1968 medførte en favorisering af den boglige skole. En ny intellektuel klasse opstod, som var nødt til at kassere den mere naturnære og erfaringsbaserede viden for at få lebensraum.

Fra næste uge begynder fremrykningen

Forud for påsken er der behov for at rykke et stort antal grise frem, og det begynder allerede fra næste uge.

Får fast forankring på Falster

Rådgivningsvirksomheden Agrovi, der tæller tre kontorer på Sjælland, har nu købt fast ejendom på Falster og udvider medarbejderstaben.

Stormøde om oversvømmelserne

Mange parcelhusejere, sommerhusejere og landmænd oplever dagligt kampen mod de massive mængder vand, som ikke i tilstrækkeligt omfang bliver håndteret af myndighederne. Der er brug for, at de tager deres ansvar omkring vandløbene alvorligt, og sikrer bedre mulighed for gennemstrømning. Derfor indkalder Landbrug & Fødevarer, Danske Vandløb samt Ålauget GST - Gudenåen - Silkeborg - Tange Sø til stormøde om de massive oversvømmelser, som vi ser landet over.

Jubilæumsdyrskue i Horsens

Der satses igen i år på nye og spændende aktiviteter for gæsterne på Dyrskuepladsen i Horsens.

De første tegn på økonomiske corona-effekter

Var man i tvivl om, at der ville være en vækstmæssig regning at betale for coronavirusudbruddet, så kan nye tal måske overbevise, lyder det fra Nykredit.
Side 1 af 1775 (35496 artikler)Prev1234567177317741775Next