Skatten kan overraske lodsejere i Grøn Trepart

Regeringens udspil om Grøn Trepart kan få betydelige skattemæssige konsekvenser for lodsejere, der indgår aftaler om afståelse af jord eller rådighedsindskrænkninger. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Fjordland, hvor revisor Linda Møller Harritz opfordrer lodsejere til at få klarlagt deres skattemæssige situation, før de indgår bindende aftaler.

Ifølge Fjordland oplever man stor usikkerhed blandt lodsejere om, hvornår der opstår en skattepligtig fortjeneste, og hvor stor den kan blive.

- Vi oplever, at mange lodsejere er i tvivl om, hvornår der opstår en skattepligtig fortjeneste – og ikke mindst hvor stor den kan blive. Derfor er det vigtigt at få afklaret økonomien, før man indgår en endelig aftale, siger hun.

Ved afståelse af en ejendom, der har været anvendt erhvervsmæssigt eller er større end 1.400 kvadratmeter, skal der opgøres en eventuel skattepligtig fortjeneste. Denne beregnes som forskellen mellem salgspris og købspris, hvor købsprisen kan reguleres for forbedringer, indeksering og andre reguleringsbeløb. Tidligere salg af mælkekvote kan desuden medføre udskudt skat, som udløses ved salg af ejendommen.

Også erstatninger i forbindelse med rådighedsindskrænkninger kan udløse skat.

Vi oplever, at mange lodsejere er i tvivl om, hvornår der opstår en skattepligtig fortjeneste – og ikke mindst hvor stor den kan blive. Derfor er det vigtigt at få afklaret økonomien, før man indgår en endelig aftale

Linda Møller Harritz, revisor, Fjordland

Mellem 50 og 90 procent

- Hvis man får en erstatning som følge af en rådighedsindskrænkning, bliver den skattemæssigt behandlet på samme måde, som hvis man afstår ejendommen. Også selvom man fortsat ejer jorden bagefter, forklarer Linda Møller Harritz.

I disse tilfælde kan hele ejendommens anskaffelsessum dog ikke modregnes, da ejendommen ikke er solgt. Da projekterne under Grøn Trepart endnu ikke er endeligt fastlagt, er det usikkert, hvor stor en andel af anskaffelsessummen der kan anvendes. Erfaringer fra lignende projekter peger dog på mellem 50 og 90 procent.

Ifølge Fjordland varierer den skattemæssige fortjeneste betydeligt fra ejendom til ejendom.

”Fortjenesten kan variere meget fra ejendom til ejendom. Det afhænger blandt andet af ejendomstype, anskaffelsesår og -pris, tidligere handler, forbedringer og mælkekvote. Derfor er der ikke nogen standardløsning,” siger Linda Møller Harritz.

Fjordland anbefaler derfor, at lodsejere får foretaget en konkret skattemæssig beregning, inden der indgås bindende aftaler.

- Når man først har skrevet under, er der ikke mulighed for at ændre på de skattemæssige konsekvenser, siger hun.