Økologi: Vær opmærksom på omlægningsdato på nye marker til foderproduktion
Omlægnings- og sådato er afgørende for, om afgrøder høstet i første omlægningsår kan bruges som foder til økologiske dyr.
Kvægbedrifter, der leverer mælk eller slagtedyr til en virksomhed, som har tilsluttet sig de frivillige anbefalinger for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer, har en række supplerende regler, der skal tages højde for, når konventionelle marker omlægges til økologisk bedrift. Arkivfoto: Tenna Bang
Proteinafgrøder som for eksempel ærter, hestebønner, sødlupin eller blandinger af korn og bælgsæd kan under særlige betingelser bruges som foder til økologiske dyr på egen bedrift i det første år efter påbegyndt omlægning til økologi. Afgrøden skal være sået efter markens omlægningsdato for, at den kan bruges som foder.
Det fremgår af en artikel på Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor chefkonsulent Birgit Ingvorsen påpeger, at blandinger af korn og bælgsæd kan både indeholde over og under 50 procent bælgsæd.
- Det vil sige blandinger, der er med til at opfylde krav om 20 procent bælgafgrøder i sædskiftet (skal indeholde mere end 50 procent bælgsæd regnet som antal frø) og blandinger, som indeholder mindre end 50 procent bælgsæd - afgrødekoderne 7 og 214, siger hun.
Græs, græsblandinger og lucerne
Det fremgår endvidere, at græs, græsblandinger og lucerne kan afgræsses eller høstes som førsteårs omlægningsafgrøde efter, at marken er indberettet til styrelsen og er påbegyndt omlægning til økologi.
Birgit Ingvorsen understreger i artiklen, at førsteårs omlægningsafgrøde maksimalt må udgøre 20 procent af foderrationen til økologiske dyr beregnet som kg tørstof i gennemsnit på årsbasis.
- Og her skal man være opmærksom på, at den kun kan bruges til økologiske dyr på samme bedrift (CVR nr.). Hvis afgrøden sælges, betragtes den ikke længere som økologisk, siger chefkonsulenten.
Hun minder om, at kvægbedrifter, der leverer mælk eller slagtedyr til en virksomhed, og som har tilsluttet sig de frivillige anbefalinger for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer, har en række supplerende regler.
Fodring med en førsteårs omlægningsafgrøde (græs, lucerne og proteinafgrøder) opgøres i tørstofindhold pr. dyr pr. dag i foderrationen, til forskel fra EU-reglerne, hvor det opgøres som 20 procent pr. år.
Græs, græsblandinger og lucerne kan afgræsses eller høstes som førsteårs omlægningsafgrøde, efter at marken er indberettet til Styrelsen og er påbegyndt omlægning til økologi. Arkivfoto
Nye marker ifølge brancheanbefalingerne
Nye marker - både ved forpagtning og køb - med allerede etablerede flerårige afgrøder, skal være påbegyndt omlægning senest den 22. april 2026, hvis afgrøderne skal indgå i den økologiske foderplan på bedrifter omfattet af brancheanbefalingerne.
Nye marker, hvor der etableres en proteinafgrøde efter påbegyndt omlægning, kan anvendes til foder på kvægbedriften, hvis marken for eksempel bliver omlagt 1. august.
Birgit Ingvorsen fremhæver, at ekstensive permanente græsarealer, der forpagtes eller købes, og som har afgrødekoderne 250, 251, 252, 253, 254 eller 256, ikke skal leve op til de supplerende regler:
- Disse marker kan anvendes, inden for reglerne om 20 procent pr. dyr pr. år uafhængigt af omlægningsdatoen, siger hun.
Økologisk arealstøtte til marker, der omlægges i 2026
Marker der omlægges til økologi i 2026, kan først få økologisk arealstøtte under den etårige bio-ordning for kalenderåret 2027. Der skal ansøges i Fællesskema 2027 sammen med ansøgning om grundbetaling.
Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der administrerer reglerne
