Vigtig lovændring: En stor hæmsko for konkursramte landmænd er afskaffet

Ind til i dag, har landmænds andelshaverkonti været en stor skattemæssig hæmsko, hvis landmanden er blevet erklæret konkurs og søger om gældssanering.

Det bliver der lavet om nu, da Folketinget nu har vedtaget en lovændring, som afhjælper den udfordring.

Mange landmænd har som andelshavere opsparet store summer på andelsbeviser og andelshaver-konti hos f.eks. Danish Crown, Arla og DLG. Summerne betragtes af mange landmænd som erstatning for en pensionsopsparing, da beløbene oftest først udbetales i årene efter, at landmanden er ophørt med sin virksomhed. Det er almindeligt, at det er bestemt i andelsselskabernes vedtægter, at beløbende kan udbetales over en årrække på tre, fem eller ti år.

For de mange landmænd, der har været nødsaget til at smide håndklædet i ringen og lade sig erklære konkurs, har »pensionsopsparingen« mange gange vist sig som en stor hæmsko i landmandens bestræbelser på at få gældssanering og starte et nyt kapitel på bagkant af konkursen. 

Folketinget har nu vedtaget en ny lovændring, som vil lave om på det fremover. 

- Vi har set eksempler på, at konkursramte landmænd ikke har kunnet opfylde betingelserne for at opnå gældssanering på grund af denne udfordring. Nu har Folketinget gjort det væsentlig lettere for landmanden, siger Rune Hyllested, der som kurator har håndteret nogle af landet største landbrugskonkurser.

Sådan er reglerne nu

Med de nuværende regler er problemet for landmanden, at landmanden som andelshaver skatteretligt anses for at have erhvervet indestående på andelshaverkontoen, efterhånden som raterne udbetales. Hvis banken har pant i kontoen, er det banken, som modtager udbetalingerne, mens andelshaveren fortsat beskattes af beløbet.

Det er særligt et problem for den landmand, som er gået konkurs og ønsker gældssanering, samt for den landmand som er lykkes med at gennemføre en rekonstruktion med vilkår om akkordering af gæld. 

For sidstnævnte er problemet, at akkorden ikke omfatter krav, som er stiftet efter akkordforslagets fremsættelse. Hvis banken modtager udbetalingerne, står landmanden således tilbage med skatte-kravet, som ikke kan indeholdes i tvangsakkorden under de nuværende regler. 

For den konkursramte landmand opstår problemet med beskatningen af udbetalingerne fra den pantsatte andelshaverkonti, når landmanden ønsker gældssanering efter konkursen. Det skyldes, at en gældssanering efter en konkursbehandling ikke omfatter skattekrav, som er opstået og stiftet efter skifterettens beslutning om at indlede en gældssaneringssag.

Et skattekrav anses som stiftet ved indkomstårets udgang. Derfor er skattekravet for det indkomstår, hvor gældssaneringssagen blev indledt, samt efterfølgende indkomstår, ikke en del af saneringen. 

For mange har det betydet, at man ikke har opfyldt betingelserne for at få tilkendt gældssanering, da man ved udbetalingerne til banken fra andelshaverkonti ikke kan undgå at stifte skattegæld, som man ikke kan honorere. Gældssanering kan derfor blive nægtet, fordi der ikke er en varig forbedring af de økonomiske forhold. 

- De gamle regler gjorde det svært for landmanden at komme videre. Med de nye regler er det blevet lidt lettere at få en ny start, siger Rune Hyllested.

De nye regler om andelshaverkonti i konkurs og rekonstruktion

Lovændringen indeholder bestemmelser om, at skyldners medlemskab af et andelshaverselskab kan opsiges, og indestående beløb kan fordres udbetalt med tre måneders varsel. De nye regler gælder både for den andelshaver, som er under rekonstruktion og for den andelshaver, som er taget under konkursbehandling. 

Lovændringen løser det skatteretlige problem for den insolvente landmand, og det muliggør, at landmanden kan få skattekravet med i en tvangsakkord ved en rekonstruktion eller i sin gældssanering efter en konkursbehandling. 

Loven træder i kraft den 17. juli 2022, og den gælder for konkurser og rekonstruktioner, som er indledt efter lovens ikrafttræden.