Høje smågrisepriser er en risiko for slagtesvineproducenterne

De høje puljepriser på smågrise kan resultere i økonomiske smæk til slagtesvineproducenterne, hvis – eller når – slagtesvinenoteringen på et tidspunkt falder, advarer chef for svineøkonomiafdelingen i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.

- Slagtesvineproducenterne har nogle høje indkøbspriser på smågrisene lige nu, og når de giver så meget for dem, så er de også nødt til at tro på, at den notering, der er lige nu, holder, så de ikke risikerer – som en del slagtesvineproducenter har været udsat for de senere år – at have købt nogle forholdsvis dyre grise ind og så måttet sælge dem billigt, fordi noteringen er faldet hurtigere, end indkøbsprisen på smågrisene er faldet, siger Anders Peter Frederiksen.

Har I fokus på den problematik i øjeblikket?

- Ja, det er noget af det, vi drøfter med slagtesvineproducenterne. Fordi der er jo ingen tvivl om, at det er godt med noteringsstigninger på slagtesvinene, men hvis slagtesvineproducenterne køber dyre smågrise ind, så kan de lige pludselig komme bagefter, hvor de troede, at de var foran. For det er jo ikke altid, at noteringsstigningen kommer, lyder det fra Anders Peter Frederiksen.

Sker typisk hurtigt

Det er vel regnet ind i budgetscenarierne, at det kan ske?

- Jo, de klassiske sæsonudsving har vi inde. Men når den typiske slagtesvineproducent afsætter svin til noteringen fra Danish Crown, men køber smågrisene ind til en helt klassisk halvt pulje-/halvt beregnet notering, så er halvdelen af den drevet af det efterspørgselsmarked, vi ser i Polen og Tyskland, hvor priserne har en tendens til at stige over den beregnede notering. Og så kan det være med til at drive prisen op, uden at slagtesvineproducenten får dem hjem igen på salgsprisen. 

- Og jo, det er regnet ind, at det kan ske. Men man skal også bare huske på, at når markedet falder – det kunne for eksempel ske i foråret 2020 – så falder det typisk hurtigt. 

For at dæmme op for risikoen kan slagtesvineproducenten forsøge at købe smågrisene til en pris, der så vidt muligt afspejler den beregnede notering, foreslår Anders Peter Frederiksen. Det vil i praksis sige 75 procent beregnet/25 procent pulje. 

En anden løsning kunne være at lave deleøkonomi med smågriseproducenten. Det er dog vanskeligt at få til at lykkes, vurderer afdelingschefen.

Han peger på, at indtjeningen i slagtesvineproduktionen med årene er blevet mere volatil, fordi producenterne især i det sydlige område af Jylland er udfordret af den høje smågriseeksport. 

Stordriftsfordele

Historisk har indtjeningen haltet bagefter for den gennemsnitlige slagtesvineproducent, mens de store slagtesvineproducenter har mulighed for at klare sig bedre på grund af stordriftsfordele.

Er der også udsigt til udfordringer for den gennemsnitlige slagtesvineproducent i de kommende år?

- Ja, for smågriseeksporten er med til at drive prisen på smågrisene opad i perioder, hvor det går godt især på eksportmarkedet. Og der kan den danske slagtesvinenotering ikke helt følge med – for eksempel når vi ser på det spænd, der er mellem den danske og tyske notering korrigeret for efterbetaling, osv., siger Anders Peter Frederiksen, og fortsætter:

- Typisk er 50 procent af den prissætning, der er på smågrisene, jo drevet af den efterspørgsel, der er over landegrænsen. Og denne efterspørgsel bliver jo ikke kompenseret i den afregning, slagtesvineproducenterne får fra Danish Crown. Så der er behov for, at slagtesvineproducenten i perioder lægger relativt mere til side pr. gris end dem, der producerer smågrise. 

Konsekvenser

Er der producenter, der tager konsekvensen af den mere usikre indtjening og lukker slagtesvineproduktionen ned?

- De mindre producenter stopper typisk, når inventaret i stalden er slidt ned. Og der skal formentlig flere år til med fornuftig indtjening, før vi vil se byggeri af nye slagtesvinestalde i større stil. 

Investeringslysten kan ifølge Anders Peter Frederiksen forbedres ved at skabe et bedre sikkerhedsnet under producenten, herunder garantiordninger. 

- Det er yderst positivt, at Danish Crown er med omkring bordet, når der snakkes alternative staldsystemer og dermed investeringsbudgetter, lyder det afslutningsvis fra afdelingschefen.