Udbytteforsikring kan være relevant på nogle ejendomme
På ejendomme med meget svingende udbytter kan udbytteforsikring være en overvejelse værd, vurderer Patriotisk Selskab på baggrund af udbyttedata fra 1966 og frem.

Har du en ejendom med meget svingende udbytter, kan det være værd at undersøge, om en udbytteforsikring kan betale sig, vurderer Patriotisk Selskab. På billedet ses høst af en vårhvedemark i sidste års tørke. Foto: Jacob Lund-Larsen
Har du en ejendom med meget svingende udbytter, kan det være værd at undersøge, om en udbytteforsikring kan betale sig, konkluderer Patriotisk Selskab efter at kigget nærmere på udbyttedata fra analyser af kundernes virksomheder tilbage fra 1966 – altså igennem mere end 50 år.
I analyserne dukker der for eksempel en ejendom op, som både i 2018 og 2008 fik så lave udbytter i vårbyggen, at den havde haft mulighed for at få erstatning, hvis den havde haft den udbytteforsikring, som Topdanmark har lanceret, vurderer Patriotisk Selskab.
Vårbyg-udbyttet på ejendommen var nemlig så lavt – henholdsvis 1.861 kg og 798 kg – at erstatningen kunne have været 3.569 kroner svarende til præmiebetalingen i 25 år.
Samme ejendom kunne ifølge Patriotisk Selskab også have fået en erstatning for et ringe udbytte i hveden i 2018. Det ville have haft en værdi på 1.890 kroner, svarende til 13 års præmie.
- Kigger vi kun på de seneste 10 år, havde den mulige erstatning været 1.939 kroner pr. hektar og forsikringspræmien 1.450 kroner pr. hektar, svarende til et overskud på 49 kroner pr. hektar om året, lyder det fra Patriotisk Selskab, der fortsætter:
- Hermed kan det – historisk set, i hvert fald hvis man kigger på de seneste 10 år – være en fordel for ejendommen med en udbytteforsikring. Men kigger man længere end 10 år tilbage, forsvinder fordelen.
Relativt lille beløb
Kasper Skovgaard Hansen, økonomikonsulent i Patriotisk Selskab, peger på, at den erstatning, man får, kun dækker op til et garanteret udbytte på 80 procent. Så der mistes fortsat 20 procent af udbyttet, selvom man får erstatning.
- I mange tilfælde vil der derfor, når der udløses erstatning, være tale om et relativt lavt beløb i forhold til det samlede tab – afhængig af, hvor stort tabet er, fortæller Kasper Skovgaard Hansen.
Økonomikonsulenten fortæller, at man skal stille sig selv tre spørgsmål, når man overvejer, om man skal have en udbytteforsikring:
Hvor stor er risikoen for, at det går galt? Hvis det går galt, hvor dyrt bliver det så? Og kan en forsikring dække tabet godt nok?
Hvis udbytterne på ejendommen har været svingende, og der er risiko for store udbyttetab, så kan det eventuelt være en god idé med en forsikring, vurderer Kasper Skovgaard Hansen.
Omkostninger
I udlandet er der ifølge økonomikonsulenten mange udbytteforsikringer, der ofte er fordelagtige på grund af statsstøtte – for eksempel i Canada, hvor landmanden selv betaler en tredjedel af udbytteforsikringen, mens staten betaler de resterende to tredjedele.
Sådan er det imidlertid ikke i Danmark, og derfor bliver regnestykket et andet, når man skal vurdere, om det kan betale sig at købe en udbytteforsikring.
Ifølge Patriotisk Selskab koster Topdanmarks udbytteforsikring, der dækker udbyttetab på mere end 20 procent, 145 kroner pr. hektar, mens raps koster 290 kroner pr. hektar. For vækståret 2020 er det kun kornafgrøder og raps, der kan forsikres.
Kvalitetsforringelse som eksempelvis ikke godkendt maltbyg eller fremavl dækkes ikke af forsikringen.