Forskere: Der mangler dokumentation for, at korte transportpauser hjælper dyrene
EU-Kommissionen vil modernisere dyretransportlovgivningen, men forskere og dyrlæger peger på alvorlige svagheder. Kritikken retter sig mod uklare definitioner, tvivlsomme pauser og manglende standarder, som ifølge eksperterne ikke sikrer bedre dyrevelfærd.
- Jeg stiller spørgsmålstegn ved effekten af disse én-times pauser. Så vidt jeg ved, er der ikke dokumentation for, at de gavner dyrene, lyder det fra Mette S. Herskin overfor DCA. Arkivfoto
Cirka 1,6 milliarder dyr transporteres årligt i EU, og det spænder fra daggamle kyllinger til drægtige køer. Den gældende lovgivning er næsten 20 år gammel, og forslaget fra 2023 skal ifølge EU-Kommissionen »sikre et højere niveau af dyrevelfærd« og »reducere problemer med lange transporter«.
Professor Mette S. Herskin fra Aarhus Universitet, seniorforsker Marien Gerritzen fra Wageningen Universitet og dyrlæge Inga Wilk fra Friedrich-Loeffler-Instituttet fremhæver dog en række svagheder, skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
En sørejse betragtes altså ikke som transport. Nogle dyr sejles fra Europa til Nordafrika eller endnu længere væk. Og hvis man ikke betragter skibet som transportmiddel, kan man forlænge rejsen betydeligt
Inga Wilk, dyrlæge
Er sørejse transport?
Et af kritikpunkterne er, at definitionen af transporttid varierer afhængigt af dyrearten. For fjerkræ og kaniner er det uklart, om transporten starter, når dyrene sættes i bure, eller først når burene lastes på køretøjet. På søtransport tæller tiden mellem sidste lastning og første aflæsning slet ikke som transport.
- En sørejse betragtes altså ikke som transport. Nogle dyr sejles fra Europa til Nordafrika eller endnu længere væk. Og hvis man ikke betragter skibet som transportmiddel, kan man forlænge rejsen betydeligt, siger Inga Wilk ifølge DCA.
Én-times pauser
Et andet kritikpunkt er de foreslåede én-times pauser, hvor dyrene forbliver i køretøjet.
Forslaget skelner mellem to typer pauser: korte pauser på én time, hvor dyrene forbliver i køretøjet, og længere pauser på 24 timer, hvor dyrene skal aflæsses i såkaldte hvilestalde eller kontrolposter, inden de læsses på et nyt køretøj.
- Jeg stiller spørgsmålstegn ved effekten af disse én-times pauser. Så vidt jeg ved, er der ikke dokumentation for, at de gavner dyrene, lyder det fra Mette S. Herskin.
De korte pauser findes allerede i gældende lovgivning for ikke-fravænnede kalve. Med det nye forslag udvides kravet dog til også at omfatte de fleste transporter af grise og kvæg, der varer over 10 timer.
Krav til tid og håndtering
Ifølge eksperter stemmer denne del af forslaget ikke overens med EFSA’s anbefalinger, som lægger vægt på, at meningsfulde pauser bør indebære, at dyrene aflæsses og får mulighed for at æde og hvile. Kritikken går især på, at der mangler dokumentation for, om korte pauser i et stillestående køretøj reelt forbedrer dyrenes velfærd.
Der er desuden usikkerhed om, hvordan både korte og lange pauser fungerer i praksis, herunder hvilke krav der skal stilles til tid, faciliteter og håndtering for at sikre reel hvile og afhjælpe transportens belastninger.
Forskerne peger også på utilstrækkelige krav til temperaturregulering og manglende standarder for pladsforhold. De fremhæver dog, at forslaget indeholder forbedringer, når det gælder pladsforhold, hvor EFSA’s retningslinjer følges.
Alle tre forskere understreger, at transport i sig selv er en belastning, men at løsningerne skal hvile på dokumenteret viden.
