51.500 lagde vejen forbi Landsskuet i Herning

I alt 51.496 gæster tjekkede igennem billetlugerne til årets Landsskue i Herning

RDM Klima-Koen er en ny priskåring i forbindelse med Landsskuet. Vinderen blev 11880-04530 fra Torben Fløystrup Vincents, Svinninge, hvor L&F-formand Søren Søndergaard stod for overrækkelsen af en check på 5.000 kroner fra Arla. Foto: John Ankersen

Det siges, at den danske sommer kan byde på næsten alt slags vejr. Og det var præcist, hvad den bød på over dyrskuepladsen i Herning i forbindelse med årets Landsskue.

Sol, regn og blæst skiftedes og kæmpede om kap med telte, udstyr og pavilloner, der blev testet af vejrguderne.

Men vejret var heldigvis langt fra noget, der kunne skræmme dyrskuegæsterne væk. I alt 51.496 gæster valgte i år at lægge vejen forbi landsskuepladsen i Herning, hvilket giver et besøgstal i den pæne ende af gennemsnittet, der er omkring 50.000 gæster for Landsskuet.

Landsskuets første klimako

Landsskuedagene bød traditionen tro på masser af udstillere på pladsen, samtidig med at malkekvæg i topklasse blev præsenteret, og de bedste dyr kåret i Hal Q.

Hér havde klima og miljø også fundet vej til hallen, hvor en ny kåring blev lanceret og foretaget for første gang – nemlig Klima-Koen.

En konkurrence hos RDM, hvor den bedste røde klima-ko blev fundet, og hvor kriterierne var udarbejdet af VikingDanmark ud fra Arla’s bæredygtighedsmodel.

Læs også