Maskinstation og maskiner på skue

Stolbrolykke Maskinstation på Als, har netop fejret 50 års jubilæum. Virksomheden er tillige blandt de faste udstillere på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa.

Dyrskuet i Aabenraa handler foruden dyr også om maskiner og teknik. Skuet er kendt for sin store maskinudstilling med et stort antal udstillere.

Blandt dem finder man Stolbrolykke Maskinstation på Als, der er blandt de faste udstillere på Det Sønderjyske Fællesdyrskue.

- Vi deltager hvert år på skuet i Aabenraa og er rigtig glade for at være der, fortæller Henrik Jørgensen, der står i spidsen for virksomheden, med begge forældre Ervin og Sinne Jørgensen på sidelinjen.

Stolbrolykke Maskinstation er nemlig – som navnet kunne antyde – ikke blot maskinstation, men også maskinhandel, transportvirksomhed, værksted og meget andet.

Som maskinforretning er Stolbrolykke forhandler af Same, samt underforhandler af Deutz-Fahr. Desuden er der forhandling af UNIA maskiner, og Linhai-ATV´ere. Dertil kommer parallelimport af rendegravere i flere mærker, reservedele, olie, brugte maskiner samt værksted.

Maskinstationsdelen omfatter hele programmet inden for landbrug i form af pløjning, såning, gyllekørsel, sprøjtning, høst, halm, dræn m.v.

Seneste tilføjelse hos Stolbrolykke Maskinstation er transportvirksomhed, hvor det især er halmtransport, der er i fokus.

Læs også