5.000 mennesker lagde vejen forbi Kimbrerskuet i Aars i Himmerland. Et skue, som er godkendt, især af dyreudstillerne.
Kimbrerskuet i Messecenter Vesthimmerland i Aars er nu veloverstået.
- Det er gået rigtig godt, og vi er bestemt tilfredse, siger Brian Otte, som er direktør i Messecenter Vesthimmerland.
Omkring 5.000 mennesker lagde vejen forbi – halvdelen fredag og halvdelen lørdag.
Direktøren oplever, at der her efter skuet er tilfredshed at mærke hele vejen rundt. Nogle steder mere end andre.