Dommerne var imponeret, både over antallet af dyr, der én efter én gik i ringen, men også over kvaliteten, som kan komme til at give andre udstillere baghjul i Herning.
Interbreedkonkurrencerne lørdag på Kødkvægsskue Nord startede med, at de to dommere skulle udpege bedste par, og her blev både dommernes og publikums øjne større og større i takt med, at det ene par efter det andet trak i ringen.
- Et imponerende syn. Det er aldrig sket før i Danmark, er I klar over det, sagde kødkvægsdommer Valdemar Jakobsen, da 19 par var klar til konkurrence.
Ringen var stopfyldt.