Kom og oplev »menneskets bedste ven« helt tæt på.
I år åbner Det Fynske Dyrskue udvalgte stalde for hunde raceforeninger, så publikum får muligheden for at høre mere om forskellige hunderacer.
Udover, at du kan blive klogere på racerne, får du selvfølgelig også muligheden for at sige hej til de søde hunde.
- Både »broholmerne« og »dalmatinerne« er tilmeldte, og vi glæder os, lyder det fra arrangørerne.
Broholmeren
Broholmeren er en vaskeægte familiehund, som ønsker at gøre sin ejer tilfreds. Den halser, når der er gæster ved døren, og den optræder selvsikker. Med sit blide sind skal den behandles med stor omtanke.
Dalmatineren
Ingen ved præcis, hvor dalmatineren stammer fra, men en ting er sikkert, det er en gammel, sød og yderst charmerende race.
Bag hjemmets fire vægge er dalmatineren en stille og venlig hund. Når den derimod kommer ud i naturen og bliver »sluppet løs«, så bliver den både livlig og legesyg.