Alternativet: - Det skal være slut med at støtte de store bedrifter

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Når den næste europæiske landbrugsreform, CAP’en, efter planen bliver en realitet fra den 1. januar 2028, bør de mindre bedrifter tilgodeses i forhold til de større af slagsen.

Sådan lød det fra Alternativets partileder Franciska Rosenkilde, da hun forleden debatterede med Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard på Folkemødet.

- Landbrugsstøtten skal efter vores mening omlægges totalt, så man ikke længere støtter de store bedrifter, sagde hun.

- Det er absolut ikke de intensive og animalske landbrug, der skal have EU-støtte. Ligesom vi nu herhjemme med det nye regeringsgrundlag gør en kæmpe indsats for at omlægge dansk landbrug, skal vi selvfølgelig også presse på for at påvirke den europæiske fødevareproduktion i den rigtige retning, tilføjede Franciska Rosenkilde.

Visioner til debat

Det politiske medie Altinget havde inviteret til debatten mellem Alternativets partileder og Landbrug & Fødevarers førstemand ved den populære demokratifestival på Bornholm. Egentlig lød oplægget til diskussionen, om landbruget mon – trods de heftige diskussioner om grise og drikkevand i den danske folketingsvalgkamp – kan blive Alternativets darling. Der var lagt op til at debattere visioner om fremtidens landbrug indenfor kongerigets grænser.

Franciska Rosenkilde kom da også ind på, hvordan landbrugsarealerne fylder 60 procent af jorden herhjemme, og hvordan erhvervets miljø- og klimapåvirkning kræver en nødvendig samtale om, hvilket landbrug og hvilken produktion vi ønsker at have i Danmark. Hun mener eksempelvis ikke, at det er bæredygtigt med den massive danske eksport af grise og svinekød.

Men ret hurtigt kom diskussionen også til at handle om det europæiske perspektiv. Blandt andet med forslaget om, at nu bør EU-systemet fremover tilgodese mindre fremfor store landbrugsbedrifter. EU-Kommissionen har i forvejen foreslået et støtteloft på 100.000 euro pr. bedrift, men Alternativet er altså klar til at gå endnu videre.

Noget, som Søren Søndergaard absolut ikke kan bakke op om:

- Jeg har intet imod små bedrifter, og dem vil vi givetvis også se mange af fremover. Den grønne omstilling kræver imidlertid massiv innovation i landbruget, og der er altså brug for store virksomheder til at trække de investeringer, som han formulerede det.

Franciska Rosenkilde fastholdt, at store enheder efter hendes og Alternativets mening udpiner jordene og heller ikke tager tilstrækkeligt hensyn til dyrene:

- Vi skal – uanset om vi taler dansk eller europæisk landbrug – producere vores fødevarer på en måde, der gavner både kloden og dyrene. Det skal ske med hensyn til naturen. Uden at bruge gift. Det kræver voldsomme reduktioner i svineproduktionen, mere frugt og grønt og mere økologi. Og nej, det vil ikke medføre højere fødevarepriser, at vi skal til at eksportere andre fødevarer end levende dyr, sagde hun.

Mere grøn støtte, ja tak

Hvor Landbrug & Fødevarers formand er uenig i Alternativets overordnede landbrugspolitik, også den europæiske af slagsen, er Søren Søndergaard til gengæld helt på linje med Franciska Rosenkilde på et andet felt: Han er således enig i, at den hidtidige hektarstøtte bør omlægges, så der bliver tale om en mere grøn støtte:

- Landbrugsstøtten blev jo i sin tid sat i værk for at fremme fødevareproduktionen, og støtten har virket efter hensigten, forklarede han på det bornholmske debatmøde.

- Men jeg tror, at den næste europæiske landbrugsreform bliver en reform, hvor der i højere grad end i dag betales for de fællesskabsydelser, vi som arealforvaltere har lovet at levere til det omgivende samfund. Dermed kommer man også i meget stor stil til at understøtte alt det, vi taler om her, når vi diskuterer miljø og klima. Og det vil i øvrigt også være til dansk landbrugs fordel med en sådan omlægning, fordi vi er så langt fremme på dette område, tilføjede Søren Søndergaard.

Selv om Franciska Rosenkilde under debatten advokerede for at reducere dansk fødevare- og især griseproduktion ganske betydeligt, erkendte hun samtidig, at det på visse områder tværtimod gælder om at skrue op:

- Det er ikke spor bæredygtigt, at vi importerer så meget frugt og grønt i Danmark. Vi tror, at vi kan være med til at fremtidssikre dansk landbrug, hvis vi omstiller erhvervet til at blive mere bæredygtigt og i balance med naturen, sagde partilederen.

EU-støtte til grisene?

De to debattører kom i ordkrig, da Franciska Rosenkilde på et tidspunkt harcelerede over, hvor meget EU-støtte griseproducenterne får.

- Hektarstøtten går altså til planteavlerne, ikke grisebesætningerne, belærte Søren Søndergaard hende.

Franciska Rosenkilde gav dog ikke sådan op:

- Langt det meste af kornet går jo til foder. Så i dag finansierer man den intensive produktion af dyr med EU-støtte. Det gør man jo, sagde hun insisterende.

Søren Søndergaard appellerede i øvrigt til, at politikerne stoler mere på markedet og respekterer, at ting tager tid. Også når det handler om eksempelvis implementering af tiltagene under den grønne trepart:

- Ingen må tage fejl af, at der er en kæmpe innovationskraft og forandringsvilje hos danske landmænd, fastslog landbrugsformanden.

Det er ikke spor bæredygtigt, at vi importerer så meget frugt og grønt i Danmark

Franciska Rosenkilde, partileder, Alternativet