Shetlandsponyer har mange tilhængere

En række positive egenskaber gør de små stærke ponyer populære på dyrskuer. En af de flittige udstillere er Mathilde Lørup

De røde Shetlandsponyer med lys hale og lys man holder Mathilde Lørup meget af og arbejder med i det daglige. Interessen for Shetlandsponyer deler Mathilde Lørup med datteren Mette Marie.

Af Karsten Himmelstrup

Det er en af de mindste hesteracer i Danmark, men undervurder aldrig Shetlandsponyer. For de har en lang række gode og positive egenskaber, og de er populære blandt store og små.

Derfor glædede Mathilde Lørup fra Felsted ved Aabenraa sig også til at skulle deltage i hesteudstillingen på Ribe Dyrskue med to hopper – en to-årig og en tre-årig. Hun kommer netop fra Landsskuet i Herning, hvor hopperne klarede sig godt, men det betyder ikke allermest.

For det er kun tre år siden, Mathilde Lørup fik sine første Shetlandsponyer, og hun er med på dyrskuerne for at lære:

- Der arbejdes seriøst med shetlandsponyer og avl herhjemme, og der er mange udstillere og mange dygtige avlere med på skuerne. Selvfølgelig betyder det meget, at mine hopper klarer sig godt, men jeg er især med for at lære andre avlere og deres ponyer at kende og lære, hvilke egenskaber, jeg skal avle efter, siger Mathilde Lørup.

- Jeg går også efter ponyer med et godt sind, da jeg skal køre med dem i fritiden, og min datter skal ride på dem. Det betyder meget for mig, at de har en god indstilling og et roligt gemyt samt kan håndtere stress, siger hun.

Får et indtryk af hestene

- Uanset hvor meget vi træner herhjemme, er dyrskue noget helt specielt. Det er en helhed, som de skal kunne rumme. Vi kan træne delelementer som høje lyde, flag, der blafrer og mange mennesker, men det er helheden i at være på skue som giver os et indtryk af, om det bliver til rolige og stabile ponyer, siger Mathilde Lørup.

Hun er vokset op med dyrskuer, idet hendes forældre var avlere af røde Jyske Heste. Hun deltog i det første dyrskue, da hun var tre måneder gammel, og især det fynske dyrskue var målet for familien, idet hun er opvokset på Fyn.

Hun har fastholdt den røde tråd, idet hun går efter de røde Shetlandsponyer med lys hale og lys man:

- Dyrskue har altid været en del af mig. Jeg kan godt lide sammenholdet og møde andre avlere – også selv om man faktisk kun møder dem på skuer og ikke andre steder. Jerg har arbejdet i heste-informationen på dyrskuet i Odense og er hesteansvarlig for Det sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, siger Mathilde Lørup.

Hun har fem Shetlandsponyer, og med arbejde og tre børn er der nok at se til. På sigt kunne hun godt tænke sig at gøre pony-flokken større på fritidslandbruget uden for Felsted.

- Det er vigtigt, at vi viser byfolkene, hvad vi arbejder med i en tid, hvor der er fokus på dyrevelfærd og hestevelfærd. Vi kommer, fordi vi vil vise vores flotte dyr frem og vise, hvad de kan. Og de kan ikke noget, hvis vi ikke er gode ved dem, siger hun.

Hvisker i ørerne

Hun fremhæver, at Shetlandsponyer er godmodige, rolige og venlige, og at de kan trækkes af både børn og voksne.

- Hvis børn har haft en lidt træls dag, kan de altid hviske ponyerne det i ørerne og snakke med dem, mens de sidder på bokslågen. Ponyerne er fantastiske væsener og giver masser af glæde til både børn og voksne, siger hun.

På naturarealer

Dertil kommer at de er nemme. Køretrailer, seler, bokse og vogne behøver ikke være så store, og de har ikke brug for så meget foder som andre heste. Dertil kommer, at de kan græsse på naturarealer sammen med kødkvæg, og de æder forskelligt på marken, hvilket er en fordel for alle.

- Yderligere er de rolige i forhold til børn. De rykker ikke nervøse rundt, men tager det hele oppefra og ned, fortæller Mathilde Lørup.

Hendes datter Mette Marie på otte år skulle også udstille en shetlandspony vallak, sønnen Frederik på ti år en hund og datteren Merle på fire år en kanin.

Shetlandspony

Shetlandsponyen er oprindeligt fra Shetlandsøerne nordøst for Skotland

Det er en kompakt pony, der som voksen ikke overstiger 107 cm i skulderhøjde

De udfordrende levevilkår på Shetlandsøerne har racen meget robust og stærk

De anvendes til ridning, show og arbejde

Temperament: Venligt sind, egenrådig, hårdfør, viljestærk, modig, lærenem og hårdføre

De er kendt for deres intelligens og hurtige indlæringsevne samt tålmodighed. Det er godt især i forhold til børn og unge

Men de har ofte en vis selvstændighed og stædighed

Læs mere om Ribe Dyrskue

Ribe Dyrskue finder sted fredag den 26. juli, og byder på masser af sjov med alt fra gummistøvlekast og grisevæddeløb til konkurrencer og kåringer.

Læs mere her

Læs også

Ribe Dyrskue

Ribe Dyrskue finder sted fredag den 26. juli, og byder på masser af sjov med alt fra gummistøvlekast og grisevæddeløb til konkurrencer og kåringer.

Dyk ned alle vores 7 artikler om Ribe Dyrskue

Det Sønderjyske Fællesdyrskue

Roskilde Dyrskue

Det Fynske Dyrskue

Hjørring Dyrskue

Ribe Dyrskue

Dyk ned alle vores 97 artikler om Dyrskuer 2024

Glæder sig til ny model med endnu mere power

Det var Ropas RK21-kartoffeloptager, der var blikfanget hos J. Hundahl på Hjørring Dyrskue, men til august bliver den afløst af en ny model.

Skuets bedste får

Hjørring Dyrskue kunne i år stille med dobbelt så mange får, som sidste år.

Hans far solgte alle maskiner på dyrskuet: Sådan er det desværre ikke mere

Selvom Serritslev Maskinværksted ikke længere har solgt alle maskiner på standen, når dyrskuepladsen lukker, ser Jeppe Andersen stadig masser af værdi i at være til stede.

Ny model med endnu mere power rammer snart Danmark

Det var Ropas RK21-kartoffeloptager, der var blikfanget hos J. Hundahl på Hjørring Dyrskue, men til august bliver den afløst af en ny model.

Dansk landbrug har både evnen og pligten

Vi kan noget helt specielt i dansk landbrug, og derfor skal vi bidrage til fødevareproduktionen – det slog Hjørrings borgmester fast i sin åbningstale ved årets dyrskue, hvor han også understregede, at dyrskuet er en vigtig brik i koblingen mellem land og by.

Danskproducerede biomassekedler

Skal der investeres i ny varmekilde, er et besøg på Maskinfabrikken Rekas stand en god mulighed for at blive klogere på emnet.

Da regnen forsvandt, var pladsen smækfyldt igen: 2.000 flere fandt vej til dyrskue

I år gik der 22.000 gæster igennem tælleapparaterne på Hjørring Dyrskue.

Passioneret avler: Kærligheden til dyrene gjorde, at jeg blev ved

Kim Fagerlin er ikke vokset op med malkekøer, alligevel har han aldrig været i tvivl. Han har altid villet være selvstændig mælkeproducent. Det lykkedes i 2008, men årene er ikke gået uden bump på vejen.

Hjørring-borgmester: Dansk landbrug har både evnen og pligten

Vi kan noget helt specielt i dansk landbrug, og derfor skal vi bidrage til fødevareproduktionen – det slog Hjørrings borgmester fast i sin åbningstale ved årets dyrskue, hvor han også understregede, at dyrskuet er en vigtig brik i koblingen mellem land og by.

Fredagsshowet er tilbage

18.30 og to timer frem er der igen fredagsshow på dyrskuepladsen i Hjørring. Et show, som gentages og udvides lørdag.