bannerPos

Økologi: Efterafgrøder forbedrer jordens frugtbarhed

Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker eller som her, lucerne i udlæg. (Arkivfoto)
29-06-2019 12:07
Efterafgrøder er vigtige i økologisk jordbrug. Der kan tjenes op til 75 kilo kvælstof pr. hektar samtidig med, at jordens frugtbarhed øges

I det økologiske jordbrug skal efterafgrøder både holde på uudnyttet kvælstof og opbygge en ny pulje til gavn for den efterfølgende afgrøde. Derudover har en veletableret efterafgrøde en positiv effekt på humus- og kulstofbalancen i jorden, ligesom de dybe rødder forbedrer jordstrukturen og har positiv effekt på ukrudtstrykket.

- Det er vigtigt, at valget af efterafgrøder tilpasses sædskiftet og ukrudtstrykket i den pågældende mark. I vårsæd sås udlæg af kløvergræs umiddelbart efter såning af afgrøden, senest efter en uge. Korsblomstrede efterafgrøder skal etableres hurtigst muligt efter høst af hovedafgrøden, bedst før 10. august. Lovkravet, hvis det skal indgå som »pligtig efterafgrøde«, er den 20. august, lyder det fra konsulent hos Seges, Økologi Innovation, Casper Laursen.

Tag udgangspunkt i jordens N-status

Han understreger, at der ved valg af efterafgrøde skal tages hensyn til markens aktuelle kvælstofstatus, jordtype og dæksædsafgrøde.

- Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker og lucerne. For marker med høj kvælstofstatus er prioriteten at fastholde overskudskvælstof, hvilket især gul sennep og olieræddike med deres hurtige udvikling i efteråret og dybe rødder egner sig til, siger Casper Laursen.

Han minder om, at reglerne for de lovpligtige efterafgrøder skal overholdes, inden der planlægges yderligere efterafgrøder.

Lovpligtige efterafgrøder

Etablering af lovpligtige efterafgrøder hedder stadigvæk 14 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mere en 80 kg N pr. ha og 10 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mindre end 80 kg N pr. ha.

- Kvælstoffikserende efterafgrøder må endnu ikke medregnes som pligtige efterafgrøder – det gælder også kløvergræsudlæg, lyder det fra konsulenten.

Som alternativ til pligtige efterafgrøder kan det blandt andet vælges frivilligt at nedsætte den samlede kvælstofkvote som erstatning for årets efterafgrødekrav. Der vil automatisk ske en reduktion af kvælstofkvoten, hvis man ikke har indberettet, overdraget eller opsparet nok efterafgrøder fra tidligere planperioder til at dække kravet.

Træk koster N-tab

Omregningsfaktorerne fra manglende pligtige efterafgrøder til et træk i kvælstofkvoten koster ifølge Casper Laursen henholdsvis 93 og 150 kg N pr. ha for bedrifter, der udbringer henholdsvis under eller over 80 kg total-N pr. ha.

- Her skal man dog være opmærksom på, at den samlede N-kvote på økologiske bedrifter oftest svarer til betingelsen for Økologisk Arealtilskud på 60 eller 100 kg N pr. hektar, som dermed bliver yderligere reduceret, siger Casper Laursen.

Godkendte lovpligtige efterafgrøder:

Udlæg af rent græs, og cikorie sået senest 1. august

Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, hybridrug, havre-arter og vårbyg sået senest 20. august

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde

Tidligt såede vinterafgrøder sået senest 7. september (erstatter efterafgrøder 1:4)

Efterafgrøder må tidligst nedpløjes/destrueres fra 20. oktober. Udlæg i majs dog tidligst 1. marts

Artsblandinger:

Til valg af frivillige efterafgrøder findes der efterhånden flere etablerede og afprøvede mangeartsblandinger på markedet, som for eksempel TerraLife og Terra Gold, ligesom også nyere blandinger med tiden ser dagens lys.

Det er for eksempel KP-Økofrø’s fire nyere CN-blandinger, som sigter mod at kunne opfylde de økologiske landmænds forskelligartede behov. Blandingerne indeholder alle kvælstoffikserende bælgplanter, mens tre af dem også indeholder græs og urter, og jorden beriges dermed med både kvælstof og kulstof.

Den nyeste, CN-Pløjefri, indeholder udelukkende udvintrende arter, og sigter mod at opbygge kulstof og skabe god jordstruktur. Det kan potentielt hjælpe økologer til mindre intensiv jordbearbejdning.

Artsblandinger kan give en mere effektiv ressourceudnyttelse og en forøget jordfrugtbarhed via deres forskellige egenskaber (forskellige rodprofiler, forskellig overjordisk biomasse osv.). Vær opmærksom på, at priserne på efterafgrødeblandinger spænder fra 400-1.500 kr. pr. hektar.

De vigtigste parametre for valg af efterafgrøde er:

Dæksædsafgrøde (og etableringstidspunkt)

Jordtype (sand, ler)

Etableringsomkostninger (brutto>

Vinterfasthed

Rodvækst (dyb, hurtig rodvækst)

Kvælstoffiksering (+ evt. kvælstofeftervirkning)

Sædskiftesygdomme (kålbrok, roecystenematoder)

hl

Dan Duck venter med millionretssag

Onsdag fik Dan Ducks direktør Hardy Eskildsen foretræde for folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Her skulle han redegøre for det særdeles kritisable forløb, som Fødevarestyrelsen kastede ham ud i med en fejlbehæftet kontrolrapport, der kostede kæmpe dele af julesalget.

Arla-mælk uden genmodificeret foder

Øget efterspørgsel i Europa og optimeret logistik er baggrunden for, at Arla fra 1. april 2021 beder alle sine danske konventionelle landmænd om at skifte til foder, der ikke er genmodificeret.

Coop vil fremme grøn omstilling blandt fødevareproducenter

Coop har lanceret et nyt initiativ, Coop Klimafunding. Det skal understøtte den grønne omstilling blandt danske fødevareproducenter og skabe nye muligheder for finansiering af grønne tiltag i samarbejde med forbrugerne.

Coop vil fremme den grønne omstilling blandt danske fødevareproducenter

Nu lancerer Coop et nyt initiativ, Coop Klimafunding, der skal understøtte den grønne omstilling blandt danske fødevareproducenter og skabe nye muligheder for finansiering af grønne tiltag i samarbejde med forbrugerne. Ansøg allerede nu om at blive en del af Coop Klimafunding.

Det tegner til at gødningsprisen skal op i 2020

Prisen for kvælstof har fundet sig et nyt lavpunkt og er så småt begyndt at stige igen. Med en oliepris der ligeledes peger op og med kornpriser der også går i vejret, så tyder det på at prisen for gødning skal stige i resten af 2020.

Miljøministeren stopper jagt på fire truede fuglearter

Miljøminister Lea Wermelin vil sætte en stopper for jagt på fire fuglearter i Danmark, hvoraf tre arter er truede globalt, og en art er i tilbagegang i Danmark. Et enigt vildtforvaltningsråd står bag ministerens beslutning.

Landbrugskommissær afkræves svar ovenpå opsigtsvækkende melding

En række danske EU-parlamentarikere og en flok af deres udenlandske kolleger kræver svar fra EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski omkring meningen for Twitter-opdatering, hvor dansk svineproduktion bliver problematiseret.

Jerseymælk fra stald til forbruger

Lapp Valley Farm nær byen New Holland i Pennsylvania, USA, sælger is i lange baner fra sine 80 jerseykøer til kunder fra nær og fjern, fordi de selv laver 16 slags meget velsmagende is og giver kunderne en god oplevelse.

Udsigt til en lavere ukrainsk hvedeproduktion i 2020

I Central og Vesteuropa kan vi allerede nu konstatere, at hvedehøsten i 2020 umuligt kan nå op på de produktionstal, der gjorde sig gældende i 2019. Østpå i Ukraine tegner det heller ikke for godt for hvedehøsten i 2020.
Side 1 af 1774 (35468 artikler)Prev1234567177217731774Next