bannerPos

Økologi: Efterafgrøder forbedrer jordens frugtbarhed

Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker eller som her, lucerne i udlæg. (Arkivfoto)

Redaktionen

29-06-2019 12:07
Efterafgrøder er vigtige i økologisk jordbrug. Der kan tjenes op til 75 kilo kvælstof pr. hektar samtidig med, at jordens frugtbarhed øges

I det økologiske jordbrug skal efterafgrøder både holde på uudnyttet kvælstof og opbygge en ny pulje til gavn for den efterfølgende afgrøde. Derudover har en veletableret efterafgrøde en positiv effekt på humus- og kulstofbalancen i jorden, ligesom de dybe rødder forbedrer jordstrukturen og har positiv effekt på ukrudtstrykket.

- Det er vigtigt, at valget af efterafgrøder tilpasses sædskiftet og ukrudtstrykket i den pågældende mark. I vårsæd sås udlæg af kløvergræs umiddelbart efter såning af afgrøden, senest efter en uge. Korsblomstrede efterafgrøder skal etableres hurtigst muligt efter høst af hovedafgrøden, bedst før 10. august. Lovkravet, hvis det skal indgå som »pligtig efterafgrøde«, er den 20. august, lyder det fra konsulent hos Seges, Økologi Innovation, Casper Laursen.

Tag udgangspunkt i jordens N-status

Han understreger, at der ved valg af efterafgrøde skal tages hensyn til markens aktuelle kvælstofstatus, jordtype og dæksædsafgrøde.

- Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker og lucerne. For marker med høj kvælstofstatus er prioriteten at fastholde overskudskvælstof, hvilket især gul sennep og olieræddike med deres hurtige udvikling i efteråret og dybe rødder egner sig til, siger Casper Laursen.

Han minder om, at reglerne for de lovpligtige efterafgrøder skal overholdes, inden der planlægges yderligere efterafgrøder.

Lovpligtige efterafgrøder

Etablering af lovpligtige efterafgrøder hedder stadigvæk 14 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mere en 80 kg N pr. ha og 10 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mindre end 80 kg N pr. ha.

- Kvælstoffikserende efterafgrøder må endnu ikke medregnes som pligtige efterafgrøder – det gælder også kløvergræsudlæg, lyder det fra konsulenten.

Som alternativ til pligtige efterafgrøder kan det blandt andet vælges frivilligt at nedsætte den samlede kvælstofkvote som erstatning for årets efterafgrødekrav. Der vil automatisk ske en reduktion af kvælstofkvoten, hvis man ikke har indberettet, overdraget eller opsparet nok efterafgrøder fra tidligere planperioder til at dække kravet.

Træk koster N-tab

Omregningsfaktorerne fra manglende pligtige efterafgrøder til et træk i kvælstofkvoten koster ifølge Casper Laursen henholdsvis 93 og 150 kg N pr. ha for bedrifter, der udbringer henholdsvis under eller over 80 kg total-N pr. ha.

- Her skal man dog være opmærksom på, at den samlede N-kvote på økologiske bedrifter oftest svarer til betingelsen for Økologisk Arealtilskud på 60 eller 100 kg N pr. hektar, som dermed bliver yderligere reduceret, siger Casper Laursen.

Godkendte lovpligtige efterafgrøder:

Udlæg af rent græs, og cikorie sået senest 1. august

Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, hybridrug, havre-arter og vårbyg sået senest 20. august

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde

Tidligt såede vinterafgrøder sået senest 7. september (erstatter efterafgrøder 1:4)

Efterafgrøder må tidligst nedpløjes/destrueres fra 20. oktober. Udlæg i majs dog tidligst 1. marts

Artsblandinger:

Til valg af frivillige efterafgrøder findes der efterhånden flere etablerede og afprøvede mangeartsblandinger på markedet, som for eksempel TerraLife og Terra Gold, ligesom også nyere blandinger med tiden ser dagens lys.

Det er for eksempel KP-Økofrø’s fire nyere CN-blandinger, som sigter mod at kunne opfylde de økologiske landmænds forskelligartede behov. Blandingerne indeholder alle kvælstoffikserende bælgplanter, mens tre af dem også indeholder græs og urter, og jorden beriges dermed med både kvælstof og kulstof.

Den nyeste, CN-Pløjefri, indeholder udelukkende udvintrende arter, og sigter mod at opbygge kulstof og skabe god jordstruktur. Det kan potentielt hjælpe økologer til mindre intensiv jordbearbejdning.

Artsblandinger kan give en mere effektiv ressourceudnyttelse og en forøget jordfrugtbarhed via deres forskellige egenskaber (forskellige rodprofiler, forskellig overjordisk biomasse osv.). Vær opmærksom på, at priserne på efterafgrødeblandinger spænder fra 400-1.500 kr. pr. hektar.

De vigtigste parametre for valg af efterafgrøde er:

Dæksædsafgrøde (og etableringstidspunkt)

Jordtype (sand, ler)

Etableringsomkostninger (brutto>

Vinterfasthed

Rodvækst (dyb, hurtig rodvækst)

Kvælstoffiksering (+ evt. kvælstofeftervirkning)

Sædskiftesygdomme (kålbrok, roecystenematoder)

hl

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next