bannerPos

Økologi: Efterafgrøder forbedrer jordens frugtbarhed

Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker eller som her, lucerne i udlæg. (Arkivfoto)

Redaktionen

29-06-2019 12:07
Efterafgrøder er vigtige i økologisk jordbrug. Der kan tjenes op til 75 kilo kvælstof pr. hektar samtidig med, at jordens frugtbarhed øges

I det økologiske jordbrug skal efterafgrøder både holde på uudnyttet kvælstof og opbygge en ny pulje til gavn for den efterfølgende afgrøde. Derudover har en veletableret efterafgrøde en positiv effekt på humus- og kulstofbalancen i jorden, ligesom de dybe rødder forbedrer jordstrukturen og har positiv effekt på ukrudtstrykket.

- Det er vigtigt, at valget af efterafgrøder tilpasses sædskiftet og ukrudtstrykket i den pågældende mark. I vårsæd sås udlæg af kløvergræs umiddelbart efter såning af afgrøden, senest efter en uge. Korsblomstrede efterafgrøder skal etableres hurtigst muligt efter høst af hovedafgrøden, bedst før 10. august. Lovkravet, hvis det skal indgå som »pligtig efterafgrøde«, er den 20. august, lyder det fra konsulent hos Seges, Økologi Innovation, Casper Laursen.

Tag udgangspunkt i jordens N-status

Han understreger, at der ved valg af efterafgrøde skal tages hensyn til markens aktuelle kvælstofstatus, jordtype og dæksædsafgrøde.

- Ved lav kvælstofstatus er det en god idé at benytte sig af kvælstoffikserende efterafgrøder såsom hvidkløver, rødkløver, vikker og lucerne. For marker med høj kvælstofstatus er prioriteten at fastholde overskudskvælstof, hvilket især gul sennep og olieræddike med deres hurtige udvikling i efteråret og dybe rødder egner sig til, siger Casper Laursen.

Han minder om, at reglerne for de lovpligtige efterafgrøder skal overholdes, inden der planlægges yderligere efterafgrøder.

Lovpligtige efterafgrøder

Etablering af lovpligtige efterafgrøder hedder stadigvæk 14 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mere en 80 kg N pr. ha og 10 procent af efterafgrødegrundarealerne ved mindre end 80 kg N pr. ha.

- Kvælstoffikserende efterafgrøder må endnu ikke medregnes som pligtige efterafgrøder – det gælder også kløvergræsudlæg, lyder det fra konsulenten.

Som alternativ til pligtige efterafgrøder kan det blandt andet vælges frivilligt at nedsætte den samlede kvælstofkvote som erstatning for årets efterafgrødekrav. Der vil automatisk ske en reduktion af kvælstofkvoten, hvis man ikke har indberettet, overdraget eller opsparet nok efterafgrøder fra tidligere planperioder til at dække kravet.

Træk koster N-tab

Omregningsfaktorerne fra manglende pligtige efterafgrøder til et træk i kvælstofkvoten koster ifølge Casper Laursen henholdsvis 93 og 150 kg N pr. ha for bedrifter, der udbringer henholdsvis under eller over 80 kg total-N pr. ha.

- Her skal man dog være opmærksom på, at den samlede N-kvote på økologiske bedrifter oftest svarer til betingelsen for Økologisk Arealtilskud på 60 eller 100 kg N pr. hektar, som dermed bliver yderligere reduceret, siger Casper Laursen.

Godkendte lovpligtige efterafgrøder:

Udlæg af rent græs, og cikorie sået senest 1. august

Korsblomstrede afgrøder, honningurt, alm. rug, stauderug, hybridrug, havre-arter og vårbyg sået senest 20. august

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde

Tidligt såede vinterafgrøder sået senest 7. september (erstatter efterafgrøder 1:4)

Efterafgrøder må tidligst nedpløjes/destrueres fra 20. oktober. Udlæg i majs dog tidligst 1. marts

Artsblandinger:

Til valg af frivillige efterafgrøder findes der efterhånden flere etablerede og afprøvede mangeartsblandinger på markedet, som for eksempel TerraLife og Terra Gold, ligesom også nyere blandinger med tiden ser dagens lys.

Det er for eksempel KP-Økofrø’s fire nyere CN-blandinger, som sigter mod at kunne opfylde de økologiske landmænds forskelligartede behov. Blandingerne indeholder alle kvælstoffikserende bælgplanter, mens tre af dem også indeholder græs og urter, og jorden beriges dermed med både kvælstof og kulstof.

Den nyeste, CN-Pløjefri, indeholder udelukkende udvintrende arter, og sigter mod at opbygge kulstof og skabe god jordstruktur. Det kan potentielt hjælpe økologer til mindre intensiv jordbearbejdning.

Artsblandinger kan give en mere effektiv ressourceudnyttelse og en forøget jordfrugtbarhed via deres forskellige egenskaber (forskellige rodprofiler, forskellig overjordisk biomasse osv.). Vær opmærksom på, at priserne på efterafgrødeblandinger spænder fra 400-1.500 kr. pr. hektar.

De vigtigste parametre for valg af efterafgrøde er:

Dæksædsafgrøde (og etableringstidspunkt)

Jordtype (sand, ler)

Etableringsomkostninger (brutto>

Vinterfasthed

Rodvækst (dyb, hurtig rodvækst)

Kvælstoffiksering (+ evt. kvælstofeftervirkning)

Sædskiftesygdomme (kålbrok, roecystenematoder)

hl

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next