228 hektar med godslignende karakter til salg for 73 mio. på Falster: - Optimale forhold for at drive et moderne landbrug
En herskabelig planteavlsejendom med moderniseret hovedhus, tre boliglejemål og syv driftsbygninger er sat til salg i Stubbekøbing på Nordfalster.

Ejendommen udstråler en nærmest godslignende karakter, mener Frank Poll, landbrugschef ved EDC Landbrug Poul Erik Bech. Fotos: EDC Landbrug Poul Erik Bech.
På Liselundsvej 5 i Stubbekøbing har EDC Landbrug Poul Erik Bech fået en attraktiv planteavlsejendom til salg for 73 mio. kr.

Hovedhuset fra 1952 består af 252 kvm moderniseret bolig
- Vi er glade for at have fået endnu en planteavlsejendom i denne størrelsesorden til salg. Ejendommen udstråler en nærmest godslignende karakter, og hovedhuset fra 1952 består af 252 kvm moderniseret bolig med respekt for det originale byggeri og husets charme. Derudover råder ejendommen over yderligere tre boliglejemål, der allerede er udlejet, og derfor tjener som ekstra indkomstkilde. Ejendommens driftsbygninger er desuden i god stand, og sikrer de optimale forhold for at drive et moderne landbrug, forklarer Frank Poll, landbrugschef ved EDC Landbrug Poul Erik Bech.
Ifølge ejendomsmægleren udgør grundarealet 228 hektar velarronderet jord, og består primært af JB6, der er noget af den bedste landbrugsjord, du kan finde i Danmark.

Ejendommen er i flere år drevet med principperne for reduceret jodbehandling, og sælger har været en af foregangsmændene på området.
Reduceret jordbehandling
- 180 ha dyrkes på nuværende tidspunkt med traditionelle salgsafgrøder, mens den resterende jord består af 11 ha vedvarende græs og 29 ha skov. Skoven inviterer desuden til spændende natur- og jagtoplevelser, og der er er generelt et varieret dyreliv omkring ejendommen. Ejendommen er i flere år drevet med principperne for reduceret jodbehandling, og sælger har været en af foregangsmændene på området. Effekten af reduceret jodbehandling har vist sig i en meget god jordstruktur, som understøtter det høje udbyttepotentiale, forklarer Frank Poll, EDC Landbrug Poul Erik Bech og supplerer:

Ejendommens driftsbygninger er i god stand.