Danmark kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis der kan skabes større lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, mener Landdistrikternes Fællesråd, der påpeger, at der bør stilles større krav til udviklere.
Hvis flere grønne projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Aldrig har der været så mange ansøgninger om vindmølle- og solcelleparker som nu. Men kun få projekter bliver gennemført med succes, og mange projekter skaber stor lokal utilfredshed og bliver lagt i graven. Ofte skyldes det en kombination af manglende afklaring og usikkerhed blandt nærmeste naboer og lokalsamfund, samt utilstrækkelige kompensationer og lokale fordele ved projekterne.
I Landdistrikternes Fællesråd efterlyser man et langt større ambitionsniveau for kompensationen og involveringen af lokalområderne.
- Jeg kan godt forstå, at man lokalt har svært ved at lægge baghave til vindmøller og solcelleparker, når generne og usikkerheden så tydeligt overstiger fordelene, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Solcelleejere kan gå glip af betaling for deres overskudsstrøm
5.500 er ikke nok
I 2023 blev der indgået en politisk aftale, så naboer til solceller kan forvente en årlig kompensation (VE-bonusordning) på cirka 5.500 kroner, men det er langt fra nok til at sikre lokal opbakning, mener formanden.
- 5.500 kroner om året er småpenge for en familie, når man tænker på de gener, som solcelleparker og vindmøller påfører naboer, påpeger Steffen Damsgaard.
Grøn pulje, som kan anvendes til lokale tiltag de første år efter et energianlæg er opstillet, har fået et løft på 150 procent men den skal gentænkes på flere områder, mener Steffen Damsgaard.
- 5.500 kroner om året er småpenge for en familie, når man tænker på de gener, som solcelleparker og vindmøller påfører naboer.
Steffen Damsgaard
- Penge fra grøn pulje burde kunne fordeles ud på 30 år, svarende til hele energianlæggets levetid. Det ville øge accepten af energianlæggene. Desuden bør midler fra grøn pulje kunne bruges til drift af kommunale kerneopgaver og ikke blot til anlæg, udtaler formanden.
- Med de nuværende kompensationsordninger, lægger man fortsat en kæmpe byrde over på naboer og lokalsamfund, der tvinges til at forhandle lokale aftaler på plads med projektudviklerne for at få kompensationen op på et spiseligt niveau. Det er ikke rimeligt, at helt almindelige mennesker skal lægge arm med energiselskaberne, understreger Steffen Damsgaard, der foreslår en ny model for VE-kompensation.
Tjener milliarder
Beregninger fra Kraka har vist, at opstillere af vindmøller og solceller på land står til at tjene milliarder. Én GW landvind er således 495 millioner kroner billigere at producere end tilsvarende mængde strøm fra havvind. Hvis man vil tjene store summer på solcelleparker og vindmøller, må man også give noget igen til de områder, hvor man stiller dem op – gevinsterne bør deles mere ligeligt, mener Steffen Damsgaard:
- Landdistrikternes Fællesråd har foreslået, at op til 15 procent af produktionsværdien samlet set skal gå til naboer, lokalsamfund og kommunen. Det er vi meget langt fra med de nuværende niveauer til VE-bonusordning og grøn pulje, så der er basis for at udviklerne bidrager mere lokalt.
Med de pengesummer, der er på spil, er der faktisk et potentiale for at vedvarende energi kan være med til at vende udviklingen i landdistrikterne, mener Landdistrikternes Fællesråd.
- Men det kræver, at vi tør stille krav til udviklerne om langt større kompensation end de nationale ordninger, så flere kan se sig selv i projekterne. For det er indgribende, når man opsætter kæmpevindmøller på 125-200 meters højde eller solcelleparker i et omfang på op imod 4.000 hektar, pointerer Steffen Damsgaard.
- Vi ønsker, tilføjer han, et udviklingsbidrag, der efter lokalt ønske kan bruges til enten nye tiltag og anlæg, eller til at drifte lokalområdets vigtige funktioner.