Det er dansk – og enkelt
Investeringen i et nyt pillefyr var den helt rigtige beslutning for Per Sørensen og hans familie – og de får mindst tre gange så meget varme for pengene nu end før.

Per Sørensen har haft pillefyr i 11 år, men det er først de seneste to år efter, at han og hustruen investerede i et Twinheat-anlæg, at de er blevet overbeviste, om at det er den helt rigtige løsning for dem. Foto: Line Brusgaard
For Per Sørensen og hans hustru, der bor ude på landet ved Viborg, var valget ikke svært, da de skulle vælge en ny fyringskilde til deres stuehus på 208 kvadratmeter for to år siden.
Han overvejede blandt andet en varmepumpe, men han var bange for, om den kunne varme huset op, og hvad der senere ville ske med elprisen. Han var derfor heller ikke i tvivl, da han tog kontakt til Twinheat, som ligger lige i nabolaget, fem kilometer væk.
- Vi købte et TW1 pillefyr, og vi kunne ikke være mere glade for det. Og det er også værd at tage med, at det er et danskproduceret fyr, lyder det.
Fyret regulerer selv
Det gamle pillefyr på ejendommen kunne ikke selv regulere varmegraderne, og der var af og til problemer med, at det ville brænde tilbage. Det sker ikke med det nye fyr.
- Derudover har vi sparet 50 procent i udgifter til piller. Vi brugte 12 ton på otte måneder før – det man normalt kalder fyringssæsonen, det er velkendt, at hvis fyret ikke selv regulerer, så slukker man det. Nu bruger vi 9,5 ton på 12 måneder, forklarer Per Sørensen.
Han bakkes op af Søren Vasegaard, producent og medejer af Twinheat.
- Når man laver varmt vand på el, så giver vi normalt to kroner for et kilowatt, og nu er den så steget lidt, men når man køber et kg træpiller for to kroner, får man egentlig 4,5 kilowatt. Så er der lidt varmetab og så videre, men man får i hvert fald mindst tre gange så meget varme for sine penge, når man køber som træpiller fremfor el, fastslår Søren Vasegaard og tilføjer, at man også har fået øget behov for at have varme på hele året rundt.
Enkelt og nemt
Pillefyret er ifølge Per Sørensen nemt og enkelt at betjene i det daglige for både ham selv såvel som hans hustru.
- Der er en start-stop knap, så der er ikke meget til at forvirre, siger han.
Hvis fyret skal fyldes helt op, bliver der fyldt piller på hver tiende dag.