Nyt udviklingsselskab ejet af lokale kræfter skal skabe biogasprojekter i Thy. Potentialet har aldrig været større, mener formanden.
112 lokale interessenter er gået sammen om at etablere et fælles udviklingsselskab, der skal øge biogasproduktionen i Thy.
- De 112 interessenter består af landbrugsdrivende, industrielle virksomheder samt energi- og forsyningsselskaber i Thy, der alle har det til fælles, at de ønsker at bidrage til at reducere områdets CO2-udledning med 70 procent inden 2030, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.