Risikoen for fugleinfluenza er igen blusset op. Og det har fået en fjerkræavler i Nordvestsjælland til at tage nye tiltag i brug.
Fugleinfluenzaen er for alvor kommet tilbage til det nordlige Europa, og Fødevarestyrelsen har ændret trusselsniveauet fra lav til høj, blandt andet efter fund af den højpatogene fugleinfluenza (HPAI) i vilde fugle i Danmark.
Den nye situation på området kræver en ny tilgang. Det gælder blandt andet på Sandgården i Høve ved Asnæs i Nordvestsjælland, hvor man sælger æg fra en gårdbutik, men også producerer slagtekyllinger, ænder og gæs.
- Alle vores hønsegårde er på udendørs arealer, og de er overdækket permanent med mågenet. Og det gør så, at dyrene også må gå ude nu. Vi har delvist tag på de to af vores hønsegårde, som er overdækkede, bare med tag, og så resten med net. Det skal være enten tag eller net, fortæller Jesper Fredslund Davidsen, der er driftsleder på Sandgården.
Også i forhold til ænder og gæs har man været opmærksomme på at begrænse risikoen for at få ubudne gæster på besøg.
- Vi er fritaget for at overdække arealer med ænder og gæs, hvis man begrænser udearealet til 4,5 kvadratmeter pr. dyr og laver tiltag, der forhindrer vildtfugle i at slå ned i deres udeareal. Det gør så, at vi fodrer dem under net, eller i deres hytte, forklarer Jesper Fredslund Davidsen.
Flere ekstra tiltag
Fjerkræavl er ikke den eneste aktivitet, der foregår på Sandgården. Her kommer nemlig også jægere på besøg i ny og næ, og det har fået Jesper Fredslund Davidsen og kollegerne til at tage et par ekstra tiltag i brug for at minimere risikoen for fugleinfluenza.
- De jægere, der kommer på vores ejendom, kommer ikke tæt på vores fjerkræ og selve gården, hvor vi færdes. De holder sig udelukkende ude i markerne, og kommer ikke ind og krydser på gårdspladser og i bygninger. Det gør vi heller ikke selv, siger driftslederen, der også er meget opmærksom på, hvad han har på fødderne, når han er på arbejde.
- Jeg bruger ikke selv samme fodtøj, men bytter det hele tiden, Jeg bruger ikke samme fodtøj, hvis jeg er ude på marken, eller hvis jeg bevæger mig mellem de forskellige afsnit. Det er noget, vi bliver opfordret til, og det gør vi selvfølgelig, fastslår han.
Træls og bekymrende
Den sidste omgang med fugleinfluenza betød en syv måneder lang periode med restriktioner, og det håber driftslederen naturligvis ikke, gentager sig.
- Det er da træls med øget trusselsniveau. Og bekymrende. Det er kun et halvt år siden, de sidste restriktioner blev ophævet. Men vi kan kun krydse fingre for at det ikke rammer os. Vi har taget de forholdsregler, vi kan, og så må vi håbe, at det ikke spreder sig, siger Jesper Fredslund Davidsen.
- Det er egentlig på grund af fugleinfluenza, at vi har lavet almindelige hønsehuse med almindelige hønsegårde, i stedet for at købe mobilhytter. For det ville besværliggøre driften, forklarer driftslederen og uddyber:
- Avlere med mobile anlæg har det virkelig svært og er presset af situationen med restriktioner. De er vant til at flytte deres anlæg rundt og slippe hønsene fri. Men de må maksimalt have 40 kvadratmeter til hver vogn, og det er altså ikke meget, hvis der er 300-400 høns i hver.
Overvejer ændringer
Problemerne med spredning af fugleinfluenza har da også sat tanker igang om fremtiden for fjerkræavl på ejendommen. Det kunne eksempelvis betyde, at man på Sandgården vil slagte dyrene tidligere på efteråret, end man gør nu.
- Vi går med nogle tanker omkring ænder og gæs. Hvis det her er noget, vi skal have sådan i en lang periode hvert år, skal vi måske i gang lidt før, så vi får dem slagtet og nedfrosset i løbet af oktober. Dermed minimerer vi risikoen, påpeger Jesper Fredslund Davidsen.
- Det er der andre, som også gør, ved jeg. Der er flere, der allerede nu har slagtet i bund. Simpelthen for at minimere risikoen, siger han.
På Sandgården har man 700 æglægningshøns og 250 slagteænder lige nu, efter slagtning af 250 andre ænder i oktober. Derudover slagtede Jesper Fredslund Davidsen og kollegerne godt 550 slagtekyllinger i sommerens løb.