Nyt middel til bekæmpelse af blodmider

Jorenku har udviklet det nye produkt Pestinol, som dræber blodmider på cirke et døgn uden at påvirke fjerkræet.

Pestinol er et flydende bekæmpelsesmiddel, som sprøjtes på blodmidernes skjulesteder. Efter cirka ét døgn ses tydelige resultater og den fulde effekt efter tre dage.

Fordi midlet er ufarligt for mennesker og dyr, kan fjerkræet opholde sig i stalden under behandlingen, hvilket gør det til ikke blot et effektivt, men også unikt og skånsomt produkt.

- Pestinol kan potentielt revolutionere bekæmpelsen af blodmider, fordi produktet er så effektivt. Vi har testet produktet i flere besætning med samme resultat hver gang – efter cirka et døgn er blodmiderne døde og angrebet overstået, siger Johnni Pedersen, CEO hos Jorenku A/S.

Ifølge Jorenku er der flere fordele ved det nye produkt: - Effektivt, - Nemt at dosere, - Ingen påvirkning af kødet hos slagtekyllinger, - Ingen påvirkning af æggene hos æglæggere, - Ufarlig for mennesker og dyr. Endelig må det også anvendes af økologer.

Navnet Pestinol er en sammentrækning af ordene pest (utøj) og kontrol, således at navnet afspejler produktets egenskaber.

Produktet blev officielt lanceret tidligere på måneden i forbindelse med Fjerkrækongressen arrangeret af L&F Fjerkræ.

Læs også