Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

De hollandske myndigheder har aflivet omkring 44.000 kalkuner efter fund af en meget smitsom variant af fugleinfluenza på en bedrift i Hedel i den sydlige del af landet.

Det skriver Reuters.

Det sker få dage efter, at Holland slog 300.000 kyllinger ned efter et fund af fugleinfluenza i den sydlige del af landet.

Omkring 30 tilfælde af den dødelige form for fugleinfluenza er blevet rapporteret i landet siden begyndelsen af september.

Næsten seks millioner fugle er allerede blevet slået ned i Holland, siden den nye variant af sygdommen blev opdaget for et år siden.