Flere agerhøns på ønskesedlen

Søger man ordet agerhøne på de store søgemaskiner er de første tre til fem hits, der popper op, opskrift på agerhøne. Først længere nede på listen kommer en beskrivelse af agerhønen; først fra Wikipedia og efterfølgende fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Ifølge Wikipedia er agerhønen – på latin Perdix perdix – en fasanfugl i det åbne landskab. Den er yndet jagtvildt og bliver i det samme område året rundt. Den er den næstmindste hønsefugl, kun »overgået« af den endnu mindre vagtel, der også lever vildt i Danmark.

Agerhønen findes i store dele af Mellemeuropa samt i England. De nordligste forekomster er den centrale del af Sverige og Sydnorge.
Ifølge DOF var bestanden i 2011 på 6.000 par, og det anslås at der i perioden 1999 til 2011 har været en tilbagegang på mellem 30 og 50 procent. Kuldstørrelsen er 10 til 20 æg, og der udsættes ifølge DOF årligt flere end 50.000 fugle til jagt.

Dermed rammer man godt ned i essensen af den problemstilling, som Jens Ljungmann Pedersen, vildtkonsulent ved Danmarks Jægerforbund, for nylig omtalte, i forbindelse med et indlæg om, hvad der kan gøres for at øge bestanden, blandt andet gennem bedre føde-, rede- og tørremuligheder.

Kyllinger omkring sankthans

- I 1950’erne og 60’erne blev der årligt skudt en halv million agerhøns. I dag skydes der omkring 30.000 til 40.000 årligt, men vi ønsker en væsentlig større bestand, lød det blandt andet fra Jens Ljungmann Pedersen.

Han fastslog samtidig, at øget biodiversitet og øget antal insekter i marken er et gode for agerhøns, da agerhønekyllinger udelukkende lever af insekter, der indeholder store mængder protein, i de første to uger af deres levetid.

Videre fortalte han, at agerhønsene ofte anlægger reden i langt gammelt græs, men hvor det ikke findes, anlægges den ude i markfalden. Om natten opholder de sig med deres kyllinger i primært marken, hvor patterovdyrene kun færdes i begrænset mængde, mens de om dagen gerne opholder sig nær hegn, hvor de er mere i ly for rovfugle, der ofte ser dem og deres kyllinger fra luften.

- Agerhønsene parrer sig hen over vinteren og begynder æglægningen i maj og ruger i juni, så de første kyllinger typisk kommer til verden omkring sankthans, hvor der normalt vil være masser af insekter i marken.

God fremkommelighed

Skulle en høne miste sine æg i maj, kan hun anlægge et nyt kuld, der så kommer det senere, men stadig kan nå at komme på vingerne inden efterår og vinteren sætter ind.

I den sammenhæng pegede Jens Ljungmann Pedersen også på, at markerne helst ikke må være for tætte, og slet ikke i en våd sommer.

- Agerhønsene og deres kyllinger færdes i afgrøden, hvorfor det er vigtigt med god fremkommelighed. I 2018 ynglesæsonen har tætte afgrøder ikke været noget problem, da afgrøderne grundet manglende nedbør har stået for agerhøns med pæn afstand.

- Anderledes var det sidste år, hvor afgrøderne stod relativt tæt og hvor der tillige kom megen regn. Det var ikke et godt år for agerhønsene i Danmark, oplyste Jens Ljungmann Pedersen.

Læs mere i LandbrugØst i uge 48, der udkommer torsdag den 29. november, men allerede fra lørdag den 24. november kan ses på landbrugoest.dk.