Lektor efter polsk æggetilbagekaldelse: - Hvis jeg skulle give danske forbrugere et godt råd, så vælg danske æg
Lektor Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet anbefaler danske, svenske eller finske æg efter tilbagekaldelsen af polske æg med salmonellarisiko.

Ifølge lektor Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet er danske æg blandt de sikreste valg, fordi danske producenter tester langt oftere og bredere for salmonella end de fleste andre EU-lande. Foto: Colourbox
For nylig blev æg fra Polen tilbagekaldt på grund af risiko for salmonella. Data fra EU’s varslingssystem for fødevarer, RASFF, viser, at netop Polen står for omkring 30 procent af alle tilbagekaldelser af æg i EU på grund af salmonella, skriver brancheorganisationen Danske Æg i en pressemeddelelse.
Det kommer ikke bag på lektor Jens Peter Christensen fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
- Overraskelsen er ikke så stor, når vi importerer æg fra lande, som kun opfylder EU’s mindstekrav til salmonellakontrol. Danmark har europæisk særstatus, fordi danske ægproducenter tester for alle typer salmonella minimum hver 14. dag – de fleste endda en gang om ugen. I modsætning til det tester de fleste EU-lande, blandt andre Polen, kun hver 15. uge og kun for to typer salmonella, forklarer han.
Jens Peter Christensen har i årtier forsket i fjerkræsygdomme. Takket være en årelang indsats fra danske ægproducenter arbejder han ikke længere med salmonella; men fra udenlandske kolleger ved han, at det fortsat er et omfattende problem i de fleste andre europæiske lande.
Friske danske æg kan bruges rå
Danmark har siden 2012 haft særstatus i EU, når det gælder æg. Det samme har Sverige og Finland. Det betyder, at man som forbruger trygt kan spise et blødkogt æg fra et af de lande uden at frygte en potentielt livsfarlig salmonellainfektion.
Men den tryghed er ikke garanteret, påpeger brancheorganisationen Danske Æg under Landbrug & Fødevarer.
Den peger på, at importerede æg i stigende grad finder vej til danske supermarkeder, mens mange forbrugere fortsat forventer, at æg i danske butikker er produceret i Danmark.
- Nogle detailkæder går på kompromis med en fødevaresikkerhed, som danske producenter har brugt årtier på at opbygge. Samtidig er det problematisk, hvis forbrugerne ikke køber på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og bare antager, at de køber danske æg. Det kan f.eks. være, fordi teksten på emballagen står på dansk, eller designet leder tankerne hen på dansk bondeidyl, udtaler Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Danske Æg.
Ønsker ikke forbud
Danske Æg ønsker ikke et forbud mod importerede æg, men efterlyser større opmærksomhed på mærkning og oprindelse i detailhandlen. Dels bør danske detailkæder genoverveje importen af polske æg i lyset af smitterisikoen, og dels bør danske forbrugere være mere opmærksomme på, hvor æggene kommer fra, mener sektorchef Jørgen Nyberg Larsen.
- Vi ønsker ikke at skabe unødig bekymring om æg generelt. Tværtimod er æg en sikker fødevare i Danmark. Men når kæder vælger importerede æg af pris- eller kapacitetshensyn, bør forbrugerne tydeligt kunne se det og træffe et oplyst valg, understreger han.
Lektor Jens Peter Christensen deler brancheforeningens appel. Han svarer kun tøvende ja til selv at ville spise polske æg, og kun hvis det var strengt nødvendigt, og de var gennemtilberedte. Selv om det ikke er ulovligt at importere æg med ringere salmonellakontrol end vores egen, mener Jens Peter Christensen alligevel, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til fødevaresikkerheden og danske forbrugeres tiltro til æg som en sikker spise.
- Hvis jeg skulle give danske forbrugere et godt råd, så vælg danske æg – eller svenske eller finske – fordi de har særstatus. Det er det absolut sikreste valg for at undgå salmonella, understreger han.
Da polske æg overholder EU’s mindstekrav, ser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke grund til at øge kontrolindsatsen. I et skriftligt svar over for Danske Æg oplyser styrelsen, at ansvaret ligger hos dagligvarekæderne:
»Hvis der opstår mistanke om øget risiko,, forventes det, at virksomheden iværksætter relevante tiltag, som f.eks. skærpet kontrol, midlertidigt stop for markedsføring eller leverandørskifte«.


































