bannerPos

Cellefabrik laver mælkeprotein uden en ko

DTU Fødevareinstituttets mål er at udvikle nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning. Illustration: DTU Fødevareinstituttet
04-12-2019 10:42

Man kan tage et restprodukt fra fødevareindustrien og bruge det til at udvikle en ny fødevare. DTU Fødevareinstituttet kan for eksempel lave mælkeprotein uden at have en eneste ko i stalden.

På DTU Fødevareinstituttet kan forskerne i en såkaldt cellefabrik få en bakterie til at spytte mælkeproteiner ud. Det er smart, for hvis man effektivt og rentabelt kan få bakterier til at omdanne sidestrømme til mælkeproteiner, kan man fremstille en højproteinholdig fødevare uden at have adgang til animalske produkter, skriver instituttet i en nyhed på hjemmesiden.

I takt med, at verdens befolkning vokser, stiger også efterspørgslen efter sunde og velsmagende fødevarer fyldt med proteiner. Det er en særlig udfordring at finde effektive og samtidig miljøvenlige metoder til at fremstille og dyrke de mange fødevarer, der i fremtiden skal stille flere milliarder af menneskers sult.

Før fik grisen det

Det helt centrale for arbejdet med cellefabrikker er at udnytte de sidestrømme – restprodukter – der opstår ved produktion af fødevarer og lave et andet produkt ud af sidestrømmen, skriver DTU.

Jo mere vi kan hive ud af de fødevarer, vi producerer, desto mindre belaster vi vores landbrugsjord. I fremtidsscenariet bruger vi ikke bare sidestrømmene fra mejerier, bryggerier og anden fødevareproduktion. Vi udnytter også alle ressourcer fra landbrugssektoren

PETER RUHDAL JENSEN, PROFESSOR

Valle fra mælkeproduktion rummer for eksempel store mængder sukker og proteiner. Her ville sukkeret før i tiden typisk blive smidt ud eller i bedste fald givet til grisene. I stedet kan mejerier i fremtiden lave sukkeret om til et stof af stor værdi for fødevareindustrien. Det giver en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og dermed en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Omdanner et stof til et andet

Cellefabrikken kan omdanne en sidestrøm som for eksempel mælkesukker til smøraroma ved, at en bakterie fodres med sukkeret og derefter spytter smøraroma ud – en fødevareingrediens, fødevarevirksomheder kan bruge som smagsgiver i forskellige produkter fra småkager til saucer.

For at kunne producere smøraromaen har forskerne lavet lidt om på de processer, der naturligt foregår i bakterien. Bakterien er blevet gensplejset: Nogle gener er blevet fjernet, hvorved vejene i mekanismen er blevet omdirigeret og de enzymatiske reaktioner ændret.

Instituttet kan lave cellefabrikker på to forskellige måder: Dels på den naturlige måde, og dels ved hjælp af gensplejsning.

Ved den naturlige måde screener forskerne sig frem. De leder så at sige efter nålene i høstakken og finder måske frem til en mælkesyrebakterie med anlæg for at lave smøraroma. Det gode ved den naturlige metode er, at industrien kan bruge ingrediensen frit i fødevareproduktion og uden mærkning. Ulempen er, at det er en meget tidskrævende proces.

Gensplejsningsmetoden er derimod meget hurtigere, men ulempen er, at fødevareingrediensen bagefter skal igennem en godkendelsesproces og mærkes, fordi den er en gmo.

Laver mælkesukker om til alkohol

Instituttets forskere har udviklet en patenteret teknologi baseret på en cellefabrik, der omdanner den mælkesukker, der bliver tilovers på mejerier, til ethanol, den alkohol der indgår i spiritus.

laj

 

Ny vaccine skal spare griseliv og sænke forbruget af zink og antibiotika

Statens Seruminstitut, Aarhus Universitet og Seges går sammen om at udvikle en vaccine, som kan redde tusinder af grise fra tidlig død, reducere forbruget af antibiotika drastisk og spare miljøet for udledning af zink. Fødevareministeren er spændt på udfaldet.

Landmænd så på skrælpløjning

35 landmænd brugte en formiddag hos Elsnab Landbrug I/S i Vendsyssel for at se nærmere på skrælpløjning.

Overrasket over at genbrugsplast faktisk duer til dyr

Skandinavisk Landbrugsplast og Helgenæs Maskinstation tester i år et strækplast-produkt med 30 procents genbrugsplast til wrapning af hø og ensilage. – Vores opgave er at teste plasten og foreløbigt har det vist sig fuldt på højde med de plasttyper, vi hidtil har anvendt, lyder det.

Maskinerne må tilpasse sig bakke og dal

I et særligt smukt bakket dansk kulturlandskab som det findes på Helgenæs og Mols, tilpasser Helgenæs Maskinstation sig landskabet med sit maskinvalg – ikke omvendt.

Merrild vil have landbrugets kritikere på banen

Det er dybt frustrerende, siger L&F-formand, Martin Merrild, der frygter, at landbruget igen kommer til at få skylden for manglende målopfyldelse på grund it-fejl hos Landbrugsstyrelsen i minivådområdeordningen. Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen, fortæller, at han er opmærksom på, at landmændenes it-systemer selvfølgelig skal virke.

Et par høstdage endnu og så til såning af raps og efterafgrøder

Alfred Nielsen, Annebjerggaard, overvejer den rette etableringsmetode til efterafgrøderne.

Spekulanterne sælger korn

I mere end et år har de spekulative kapitalfonde satset på faldende priser for blandt andet majs. Der er ikke noget, der tyder på, at de vil ændre denne holdning til majsprisen lige foreløbigt. Således fortsætter de store spekulanter med at sælge majsfutures i stor stil.

Sojabønner står godt i USA men hvedekvaliteten nedgraderes

Gunstige vejrforhold i USA betyder, at den amerikanske soja står stort set fremragende. Derimod har vejret ikke artet sig nær så optimalt for den amerikanske hvede.
Side 1 af 1894 (37872 artikler)Prev1234567189218931894Next