bannerPos

Cellefabrik laver mælkeprotein uden en ko

DTU Fødevareinstituttets mål er at udvikle nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning. Illustration: DTU Fødevareinstituttet
04-12-2019 10:42
Man kan tage et restprodukt fra fødevareindustrien og bruge det til at udvikle en ny fødevare. DTU Fødevareinstituttet kan for eksempel lave mælkeprotein uden at have en eneste ko i stalden.

På DTU Fødevareinstituttet kan forskerne i en såkaldt cellefabrik få en bakterie til at spytte mælkeproteiner ud. Det er smart, for hvis man effektivt og rentabelt kan få bakterier til at omdanne sidestrømme til mælkeproteiner, kan man fremstille en højproteinholdig fødevare uden at have adgang til animalske produkter, skriver instituttet i en nyhed på hjemmesiden.

I takt med, at verdens befolkning vokser, stiger også efterspørgslen efter sunde og velsmagende fødevarer fyldt med proteiner. Det er en særlig udfordring at finde effektive og samtidig miljøvenlige metoder til at fremstille og dyrke de mange fødevarer, der i fremtiden skal stille flere milliarder af menneskers sult.

Før fik grisen det

Det helt centrale for arbejdet med cellefabrikker er at udnytte de sidestrømme – restprodukter – der opstår ved produktion af fødevarer og lave et andet produkt ud af sidestrømmen, skriver DTU.

Jo mere vi kan hive ud af de fødevarer, vi producerer, desto mindre belaster vi vores landbrugsjord. I fremtidsscenariet bruger vi ikke bare sidestrømmene fra mejerier, bryggerier og anden fødevareproduktion. Vi udnytter også alle ressourcer fra landbrugssektoren

PETER RUHDAL JENSEN, PROFESSOR

Valle fra mælkeproduktion rummer for eksempel store mængder sukker og proteiner. Her ville sukkeret før i tiden typisk blive smidt ud eller i bedste fald givet til grisene. I stedet kan mejerier i fremtiden lave sukkeret om til et stof af stor værdi for fødevareindustrien. Det giver en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og dermed en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Omdanner et stof til et andet

Cellefabrikken kan omdanne en sidestrøm som for eksempel mælkesukker til smøraroma ved, at en bakterie fodres med sukkeret og derefter spytter smøraroma ud – en fødevareingrediens, fødevarevirksomheder kan bruge som smagsgiver i forskellige produkter fra småkager til saucer.

For at kunne producere smøraromaen har forskerne lavet lidt om på de processer, der naturligt foregår i bakterien. Bakterien er blevet gensplejset: Nogle gener er blevet fjernet, hvorved vejene i mekanismen er blevet omdirigeret og de enzymatiske reaktioner ændret.

Instituttet kan lave cellefabrikker på to forskellige måder: Dels på den naturlige måde, og dels ved hjælp af gensplejsning.

Ved den naturlige måde screener forskerne sig frem. De leder så at sige efter nålene i høstakken og finder måske frem til en mælkesyrebakterie med anlæg for at lave smøraroma. Det gode ved den naturlige metode er, at industrien kan bruge ingrediensen frit i fødevareproduktion og uden mærkning. Ulempen er, at det er en meget tidskrævende proces.

Gensplejsningsmetoden er derimod meget hurtigere, men ulempen er, at fødevareingrediensen bagefter skal igennem en godkendelsesproces og mærkes, fordi den er en gmo.

Laver mælkesukker om til alkohol

Instituttets forskere har udviklet en patenteret teknologi baseret på en cellefabrik, der omdanner den mælkesukker, der bliver tilovers på mejerier, til ethanol, den alkohol der indgår i spiritus.

laj

 

Et par tips i forbindelse med KemiTjek

De regnfulde vinterdage er perfekte til én af de to årlige gennemgange af lagerbeholdningen i kemirummet. Seges giver et par tips til app’en KemiTjek.

Fynsk kartoffelfabrik er fortsat i spil

Flere interesserede avlere har mulighed for at tegne anpart i kartoffelmelsprojektet på lige fod med de første 47 anpartshavere.

Går ind for flere minivådområder

Folketingets miljø- og fødevareudvalg var i denne uge ude i virkeligheden for at studere et såkaldt matriceanlæg på Midtfyn.

Fynsk biodiesel kan rykke på klimaregnskabet

Der er brug for en større udbredelse af biodiesel i den tunge transport. Det mener klimaminister Dan Jørgensen (S), der i denne uge var på besøg hos Emmelev, der kan levere op mod 10 procent af Danmarks dieselforbrug.

Stor efterspørgsel på planteprotein

Den nystartede virksomhed Organic Plant Protein forventer at kunne aftage dansk avlede økologiske hestebønner og markærter til produktion af planteprotein allerede i 2021. Økologiske landmænd søges.

Politisk skifte bekymrende

Selv om statsminister Mette Frederiksen har sagt, at hun vil landbruget, kan regeringsskiftet godt give grund til bekymring for landbruget, mener formand for DM&E Agro, Søren Ulrik Sørensen.

Sådan holder du fast på dine gode folk

Sådan holder du fast på dine gode folk

Kæmpe bøde til DLG-ejet selskab i Tyskland

BLS, der er datterselskab til DLG-ejede HaGe, har fået en bøde på massive 29,25 millioner euro af tyske konkurrencemyndigheder for selskabets medvirken i en sag om ulovlige prisaftaler på sprøjtemidler.

Godt salg af nye sprøjter

Hos Horsch-importøren Stroco-Agro ApS hober ordrebekræftelser på nyt Horsch-grej sig op. Samtidig har der været et historisk flot salg.

Miljøminister tøver med ny vandløbslov

Der ikke behov for at ændre vandløbsloven for at kunne klimatilpasse og klimasikre vandløbene, da loven allerede rummer mulighed for det i dag, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S).
Side 1 af 1747 (34930 artikler)Prev1234567174517461747Next